“Nå, hvad har du så tænkt dig at stemme?”
Når spørgsmålet bliver stillet, har jeg mest af alt lyst til dukke mig og lade spørgsmålet, flyve hen over mit hovedet.

Jeg ved at det er vigtigt – på mange måder vigtigere end hvem der sidder i vores eget Folketing.

Jeg ved det påvirker min hverdag på mange forskellige måder, og sikkert på flere måder end jeg er klar over og lægger mærke til.

Men jeg har svært ved at forholde mig til EU og endnu mere til hvem jeg ønsker skal sidde i Europa-Parlamentet. Jeg har oven i købet svært ved at finde ud af om jeg er imod – som jeg ellers altid har været.

Et eller andet sted er jeg begyndt at opleve, at det er omsonst at være imod længere, men hvis jeg er for nu, er det på samme måde som hende der er bollet tyk mod sin vilje, klædt i hvidt og hevet op til alteret – gæsterne er indbudt, festen sat igang og det er ligesom lidt for sent og nytteløst at sige “nej” længere.

Det blive ikke engang nemmere, når man prøver at finde ud af hvad de forskellige mener eller hvilken kandidat man er mest enig med – det er rimelig foruroligende når det viser sig at man deler holdninger med mennesker, men ikke har lyst til at dele rum med …. men det giver også løsningen … jeg bliver nødt til at stemme blankt!