I sidste uge vendte min motionsmaskine hjem efter et års tid på tålt ophold hos min tante.

Maskinen blev indkøbt i í99 som følge af to i sig selv rimelig uskyldige hændelser:

Jeg var arbejdsløs og en veninde med lædersofa og fjernsyn flyttede ind.

Nu var det sådan, at jeg hidtil aldrig havde ejet nogen af ovennævnte genstande og înyhedens interesseî (i anførelsestegn fordi jeg selvfølgelig havde afprøvet begge elementer i andre sammenhæng) kombineret med ufattelig megen fritid, grundet førnævnte arbejdsløshed, gjorde at jeg i en længere periode blev en endog meget erfaren couch-potato

Mit absolut overdrevne tv-indtag førte mig selvfølgelig også forbi Tvshop

Og så var det at en genial tanke opstod: i stedet for at ligge på sofaen og se fjernsyn kunne jeg jo stå og træne, mens jeg så fjernsyn. Som tænkt så gjort og maskinen blev indkøbt.

I de første fjorten dage blev der trænet flittigt ñ sveden sprang mens jeg løb og løb og hørte på îHeya ñ one more timeî fra den medfølgende video. Mens som tiden gik blev der længere og længere mellem træningen ñ og det der med at gøre det, mens man så fjernsyn, blev besværliggjort af at man jo ikke rigtig kunne ryge eller drikke te eller spise ñ alle de ting der er essentielle for rigtig god fjernsynskigning. Og da veninden flyttede ud igen og jeg atter var tv-løs, gik det helt galt.

Maskinen kom over i hjørnet og blev primært brugt til at hænge vasketøj på eller som gynge når der kom børn forbi.

Jeg tror at der er nogenlunde samme skæbne den led hos min tante. Men nu er den hjemme igen. Og den er stor. Og den fylder opÖÖÖ. og jeg er mest af alt sikker på at jeg egentlig aldrig rigtig nogensinde kommer op på den igen.