En krans af sommerens byhjerter

Jeg elsker min by, når himlen kysser byens silhuet med lyserøde luftkys og taget på kirken og naboens hus, står sorte mod den midnatsblå nattehimmel.

Jeg er så lidt færdig med København, når jeg cykler hjem i en by, der stadig summer af liv og folk der er på vej hen eller væk i den lyse sommernat.

Jeg er stadig en smule tolerant, når jeg klimter med klokken for at få den flok (handlede?) kvinder væk fra cykelstien på Halmtorvet. De kvinder, der står i alt for lidt tøj og ligner det karikerede billede af en 14-årig drengs våde drøm om en luder i netstrømper, hulkort og stiletter.

Jeg mærker hvordan det er varmere blandt byens huse, og jeg mærker det endnu mere, når jeg på vej mod min dør, går forbi restauranterne og ser på de tilfredse gæster, der sidder med latte, øl og lune drikke under tæpper og gasvarmere.

Jeg forstår, der midt på vejen, at jeg bor i en by som jeg tit tager for givet, mens andre tager hen for at besøge den og jeg kan se hvad de tiltrækkes af og hvorfor vi kendes ude i verden.

Jeg føler mig priviligeret, når jeg har min by og mit centrum og alligevel ikke er længere væk end en kort tur gennem fælled og over bro, før jeg er på mit eget lille stykke jord, blandt radiser og flag i nationalfarver.

Og jeg elsker måske ikke så meget mit land og heller ikke ved midsommer mest … men min by er en anden sag og på midsommernatten folder skøheden sig ud og byder sig til.

3 svar til “En krans af sommerens byhjerter”

  1. Sikke en smuk hymne til dit livs København 🙂

  2. Kæresten Avatar
    Kæresten

    Og sådan er vi så forskellige. Jeg hader min by med alle de (handlende???) kvinder, er træt af alle de folk der sidder på café og snakker om ligegyldige ting på et ligegyldigt sted med en ligegyldig kop latte i deres ligegyldige nye bluse der lige skal flashes.

    Jeg elsker mit sommerhus, sand på fødderne, så højt til himlen at man næsten ikke kan fatte det og et farvespil fra lyserød til mørkeblåt. Det spejlblanke vand der bare venter på en stille aftentur i jollen, grillen der står og udspyr sin karekteriske duft at veltillavet mad (i modsætning til naboen der ikke kan finde ud af at grille).

    Turen til arbejde gennem skoven der er så tæt at solen blænder når man kommer ud. Jeg kommer til arbejde med energi og gå-på-mod og virkelyst – og ikke mindst kommer hjem med gå-på-mod og virkelyst.

    Mit værksted der giver mulighed for at udfolde mit beskedne handyman gen og mit gå-på-mod og virkelyst.

    De helt stille aftner på terrassen – uden tv, men med lidt stille musik i baggrunden. Misserne der er vågnet efter at have søgt skjul for solens stråler om dagen.

    Og såden en aften elsker jeg mit land – også ved midsommer mest – og brummer stille med (sker uhyre sjældent – at hensyn til mine omgivelser) på både Midsommervisen og Der er et yndigt land

    Jeg kunne bo her og måske vigtigst af alt – leve her.

  3. visitsen Avatar
    visitsen

    Og lige så glad jeg var over at køre hjem gennem byen i går, de korte afstande og de fede butikker, lige så glad er jeg ved tanken om sand mellem tæerne og missernes sjov med de små spidsmus i efeuen og et glas kølig rosé på terrassen.

    Jeg ser en skønhed i begge dele og synes ikke at det ene udelukker det andet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.