Da jeg gik ud fra det, der skulle have været et møde, men endte som en enmandsforestilling, piskede regnen ned. Næsten symbolsk.
Det handler ikke om at glemme møder, eller være blevet syg. Heller ikke om folk som faldt fra og ting der ikke blev løst. Mere om en god energi der forsvandt og en rappenskralde, der kom frem og forsøgte at piske løs på andre for at få motivationen frem.
Og det var ikke det mest motiverende.
For nogen.
Så en beslutning, der havde modnet over tid, blev truffet. Et referat skrevet og sendt. Og en udmeldelse.
Man skal ikke blive ved med at være medlem af noget man ikke længere føler for.
Jeg har en teori om at man, når man er utilfreds med noget enten kan
- lære at acceptere det
- ændre det
- eller gå
og i dag nåede jeg til step tre.
Og jeg glæder mig over de venner jeg har fået, de ting jeg har opnået og så glæder jeg mig over det, der kommer til at ske fremover.
Skriv et svar