Jeg har besluttet mig for en omvendt-uge og se hvad konsekvenserne ender med at blive.

Jeg vil spise de ting jeg ellers aldrig tillader mig at spise. Jeg vil droppe motionen. Al. Og uden samvittighedsnag. Jeg vil drikke igennem i weekenden. Eller jeg vil i det mindste lade være med at, lade være med det. Jeg vil være gennemgående barnlig – uden at stille spørgsmål ved om det nu også er ok. Og i næste uge er jeg måske så træt af det, at jeg helt af mig selv og med lysten forest kan gå tilbage på dydens smalle vej.

Jeg har brugt aftens første timer på et par empiriske undersøgelser af sukkers indvirkning på voksne, kvindeskrigs indflydelse på katte og den gode gamle klassiker “gentag-hvad-jeg-siger”s påvirkning af et voksent sind. Jeg er nu klar til at oplyse verden:

– I en snæver vending kan sukker rent faktisk have en euforiserende indflydelse på voksne mennesker. På en tom mave og i de rette mængder, vil der opstå en opløftet – ja ligefrem fjollet stemning.

– Man kan skræmme et kat tilpas meget ved at skrige højlydt. Ejeren er heller ikke så specielt begejstret. Upsedasse…

– Jeps, det er tilsyneladende stadig rigtig meget irriterende, at gentage det en anden siger. Konsekvensen kan være grineflip, forsøg på kvælning med pude og endelig afspilning af Morad og Rislund.