Jeg kan ikke lade være med at se ironien, når jeg i hælene på at jeg har læst Trine-Maria og Oschlags akademiske og velargumenterede indlæg om weblogs og kommentarer, dagligstue-doktrinen og hvilke kommentarer man kan slette og hvad man skal lade stå – løber ind i (det før omtalte) – celine-dilemma.
(for dig der ikke har læst indlægget (eller ikke gider tjekke links): Julie har en weblog på smartlog, hvor hun skriver om sit liv og sin dagligdag. Den 12. maj 2005 skriver Julie et ironisk indlæg om Celine Dion. Nogle dage senere opdager nogle Celine Dion fans indlægget og har nu i de sidste 8 dage postet deres repons. En respons der langt hen af vejen er gået på Julies person og evner såsom: “Julie har ikke noget liv, “hende der Julie har ikke forstand på hvad hun taler om” eller betydeligt skrappere udbrud som:
“Helt ærligt! Jeg synes du sq ta og lukke anus, lille ven. Du er kraftedme så snobbet, som man kan blive.. Sikker på du ikke er fra det ydre rum? Fuck hvor er du bare bitchy! Der er sikkert en hel masse mennesker der ikke kan fordrage dig.. “ osv osv
Diskussionen går on and on – her søndag aften er den oppe på 90 kommentarer.
Det er fint nok, at man som blogger mener, at ens weblog er ens forlængede dagligstue – eller at man mener, at man på sin weblog, kan sætte reglerne og tonen, som var det ens dagligstue. Men hvad gør man når modtageren ikke ser din weblog som en forlængelse af din dagligstue, men ligefrem føler, at du med dit indlæg, træder ind i deres dagligestue (her det offentlige rum) med dine meninger – og at du med dit (private) indlæg får nogen til at føle sig trådt over tæerne.
Efter min mening så er fejlen ved dagligstue-analogien og fejlen ved mange bloggers oplevelser omkring deres weblog – at vi tror at vi kontrollerer vores weblog. Og det kan nok ikke være mere forkert.
Vi kan kontrollere vores indlæg og vi kan slette, banne eller lukke indlæg for kommentarer, men vi kan ikke bestemme hvem, hvordan og hvor mange, der besøger vores weblog.
Jo, vi kan køre statistik, og vi kan tjekker søgehits. Vi kan endda gå så langt som til at google os selv for at se, hvor vores weblog iøvrigt optræder. Men ingen af disse ting kan fortælle dig præcis hvem der besøger din side og slet, slet ikke hvad de ser, læser og konkluderer – og eventuelt kommenterer på. Og for folk der ikke kender til begrebet “weblog” – er en weblog, jo bare en hjemmeside, som en hvilken som helst anden hjemmeside.
Og det er vel et eller andet sted det, der er det herlige ved at have en weblog – at den er så meget andet og mere end en dagligstue…..
P.S. En af mine venner sagde, at jeg kunne prøve at skrive noget negativt om Star Wars – så ville jeg måske opleve samme reaktion som Julie, men jeg indrømmer – jeg er en bangebuks!
Skriv et svar