Sved er haglet af mig, en anstrengelsens tåre er knebet – men det var først her i dag, ca. 10 centimeter fra at jeg var færdig, at jeg udgød – om ikke mit hjerteblod – så det der kommer fra højre hånds pegefinger.

Treenigheden er fuldendt – ved rensningen af min stuk har jeg givet blod, sved og tåre.

Jeg er en gør-det-selvkvinde af guds nåde – dog mere af “nåde-nåde”-nåden end i formen gudsbenået” – der jo betyder talentfuld. Det har nu aldrig forhindret mig i at kaste mig ud i projekter, der involverer boremaskiner, save eller andet værktøj. Nogen gange med gode resultater, andre gange bare med resultater.

I dag nåede jeg så frem til et af de der resultater jeg godt kunne have været foruden. Jeg har det bedst med at min krop hænger sammen som en helhed – det er så sjusket når en del af ens pegefinger ligger i en gummihandske, eller på gulvet eller guderne må vide hvor – selvom det kun er spidsen.

P.S. Jeg er færdig med at rense stukken ned.

P.P.S. Overboen kom ned og forbandt mig. Det første han gjorde var dog at tilbyde mig en smøg. Han havde glemt at det i dag er én måned og én dag siden jeg røg min sidste smøg.