På køkkenbordet ligger spæk og lever, to usandsynlige rædselsfulde ingredienser, der tilsammen udgør min barndoms himmerigsmundfuld. De skal bikses sammen til noget, der skal serveres lunt og med bacon i aften.

Fryseren skal tømmes, og Weberen må hvile – men intet er så slemt at det ikke er godt for noget, for hende her har stadig torsdagsåbent og hun er ikke længere væk, end at jeg kan nå det på en rask gåtur.

Og det vil jeg gøre og hjemtage hendes lækre rugbrød (med tranebær og nødder) og måske også lidt andre lækkerier, der kan forsøge det halvkolde liv i (efter)sommerlandet.

… jeg skal bare lige se, om ikke blæsten kan blæse solen frem for skyerne…