Omkring mig ligger bunker af ting, der kræver min opmærksomhed “betal mig nu! skriger el-regningen, “vask mig!” hyler det ind fra vaskekurven, “red mig, ryd mig, tør mig”. Mine ting har deres egen stemme, og lige nu har de dannet et hylekor.

Det giver mig kun to valg:

Jeg kan gøre noget ved det, eller jeg kan forlade den synkende skue, gå ud i verden, hvor solen (ind imellem skinner) og sætte min lid til at en fornuftig ordens nisse, tager sig af mit syndige rod, mens jeg labber i mig af sensommerens livsgivende stråler……..