søndag 29. august 2004 kl.10:06
Omkring mig ligger bunker af ting, der kræver min opmærksomhed “betal mig nu! skriger el-regningen, “vask mig!” hyler det ind fra vaskekurven, “red mig, ryd mig, tør mig”. Mine ting har deres egen stemme, og lige nu har de dannet et hylekor.
Det giver mig kun to valg:
Jeg kan gøre noget ved det, eller jeg kan forlade den synkende skue, gå ud i verden, hvor solen (ind imellem skinner) og sætte min lid til at en fornuftig ordens nisse, tager sig af mit syndige rod, mens jeg labber i mig af sensommerens livsgivende stråler……..
Nu er jeg i besiddelse af en ‘eksemplarisk’ dårlig hørelse, dels generelt og dels i forhold til hylekor, hvor jeg tror, at melodierne er særdeles flerstemmige og har en voldsomlydstyrke her hos mig? Kunsten er at udvikle en selektiv hørelse, eller måske sagt på en anden måde: tag en ting ad gangen efter en i teorien velovervejet plan og giv også dig selv lov til at nyde solen, hvis det skulle være ønskværdigt.