Det måtte jo komme – specielt efter i udskejelserne i lørdags, hvor jeg (en anelse) helligere end hellig kunne fortælle (alle rygerne og de ikke-ryger, der var startet igen), om hvor godt det var, at være stoppe med at ryge og specielt hvordan jeg _overhovedet_ ikke havde været syg, siden jeg stoppede med at ryge.

Men nu ligger jeg så her.

Kan så passende undre mig over det paradoks det er, at min næse løber, mens min hoste er tør!