det er mit.dk

Jeg ejer tre domæner. Det ene er det her og de andre to, er to andre.

Dem bruger jeg ikke – de sidste to. Det ene er min nevøs fornavn – som jeg har købt og har tænkt at videregive når han bliver gammel nok. Det andet syntes jeg bare var for fedt, da jeg opdagede det var ledigt og så købte jeg det.

Jeg har som sådan ingen planer med det her og nu. Jeg brugte det ene af dem, da jeg skulle holde fest – smed invitationen derop – men ellers ligger det bare og venter på den rigtige ide.

Men selvom jeg ikke har noget liggende på de to domæner lige nu – så føler jeg da, at jeg ejer dem lige så meget som visitsen.dk. Det er mine og jeg skal nok gøre noget ved dem.

Med mindre der på et tidspunkt kommer nogen og fortæller mig, at det jeg ejer og har ejet de sidste par år, efter deres mening er deres og om jeg lige vil hitte med det.

Jeg støtter Joachim – for hans skyld og min og måske din…

vuf.dk

4 svar til “det er mit.dk”

  1. Selvom jeg til fulde støtter joachim i hans ” kamp ” er det da værd at bemærke at man IKKE ejer sit domæne , men mod betaling har tilkøbt sig brugsretten til det så længe man betaler.
    Det kan man læse hvis man sætter sig ind i den lille folder man modtager når man tilmelder et domæne til DKhostmaster.

  2. visitsen Avatar

    Det kan du have helt ret i og tak for irettesættelsen … men følelsen af at jeg ejer retten til de domæner jeg har købt brugsretten til, er nu stadig den sammen.

    Ligesom folk der har brugsretten til deres sommerhusgrund i 99 år føler at de ejer den, når de planter træer og klipper hæk….

  3. Tillad mig ligeledes at henlede opmærksomheden på de indkaldelser der har været i dagspressen fra dkhostmaster til et (offentligt) debat møde , der bla skal handle om hvorvidt visse domænenavne skal administreres strengt af feks dkhostmaster.

    jeg kunne forestille mig det evt var domænenavne ,som havde tilknytning til visse virksomheder, kongehuset, diverse humanitære organisationer osv.

    Der er nok ingen tvivl om at det er disse tiltag Frederiksberg.vuf allerede nu anser som værende gældende.

    dette blot for at illustrerer at intet er sort og hvidt ej heller Joachims kamp for det han føler er hans ret.

  4. visitsen Avatar

    igen kan du sikkert have ret, men det ændre stadig ikke ved følelsen af, at jeg ejer de her domæner jeg købt (brugsretten til så længe jeg betaler)- eller den frustration jeg ville føle hvis nogen andre kom og sagde “næ nej lille du, det er skam mit”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.