Det er alligevel ikke hver dag man bliver overfaldet med et sværd

Er stadig noget rystet i kroppen over den måde min aften i går blev indledt: min kæreste skulle bytte en ½ måneds husleje med en nøgle, ved sin gamle lejlighed.

Nøglen passede til en anden dør end den køber havde regnet med. Og han mente nu, at han ikke havde fået alle nøglerne. Desværre havde han mistet dem han havde fået og låsen var i stykker. Så det naturlige argument hos ham var at vi skulle gå.  Så vi blev smidt ud af lejligheden. Inden vi fik smækket døren i hovedet, satte min kæreste refleksmæssigt foden i døren og sagde at han ville have sine penge.

I kender ikke mig” var svaret.

Og det havde han ret i – for det kom noget bag på os begge, at han i stedet for at komme tilbage med pengene, kom tilbage med et eller andet våben – en lang kniv eller et sværd og for derefter uden varsel, at stikke ud to gange efter min kærestes ben.

Det var noget chokeret vi kontaktede politiet. De kunne så ikke rigtig hjælpe. De havde ikke folk nok til at sende en vogn ud til lejligheden og han havde i øvrigt også anmeldt os, for ikke at ville forlade hans lejlighed. Og nåja, han havde sagt at han ikke havde nogen våben.

Jeps. Sådan kan man selvfølgelig også bruge en fredag aften.

8 svar til “Det er alligevel ikke hver dag man bliver overfaldet med et sværd”

  1. Folk er fileme underlige!

  2. Puha det lyder ikke rart, godt det ikke blev til mere vold.

  3. Ja, Sifka – det var ikke lige det vi havde regnet med.

    => Jonna: Han har truet os et par gange over telefonen, men det er indtil videre der det er blevet.

    Men det er en meget underlig oplevelse, at været blevet angrebet med våben og så ikke få nogen hjælp fra politiet.

  4. Først bilen og nu det her,begge dele er for meget!!
    Og de slipper afsted med det:-(

  5. Ja, det har da været noget af en interessant uge… godt jeg ikke længere er sygemeldt med stress 😉

  6. Er du ikke glad for, at du har sådan et årvågent og hjælpsomt politikorps stående parat?

  7. oh jo – vi grinte da vores røv i laser som vi cyklede hjemad fra politiet

    ….og vi var jo på cykler fordi bilen stadig er på værksted efter det tyveriforsøg vi var ude for i onsdags…

  8. […] den eneste gang jeg har fraviget dette var dengang med ham med sværdet. Jeg nåede ikke at reagerer i situationen og efter megen tankebearbejdning lykkedes det mig at […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.