Er stadig noget rystet i kroppen over den måde min aften i går blev indledt: min kæreste skulle bytte en ½ måneds husleje med en nøgle, ved sin gamle lejlighed.
Nøglen passede til en anden dør end den køber havde regnet med. Og han mente nu, at han ikke havde fået alle nøglerne. Desværre havde han mistet dem han havde fået og låsen var i stykker. Så det naturlige argument hos ham var at vi skulle gå. Så vi blev smidt ud af lejligheden. Inden vi fik smækket døren i hovedet, satte min kæreste refleksmæssigt foden i døren og sagde at han ville have sine penge.
“I kender ikke mig” var svaret.
Og det havde han ret i – for det kom noget bag på os begge, at han i stedet for at komme tilbage med pengene, kom tilbage med et eller andet våben – en lang kniv eller et sværd og for derefter uden varsel, at stikke ud to gange efter min kærestes ben.
Det var noget chokeret vi kontaktede politiet. De kunne så ikke rigtig hjælpe. De havde ikke folk nok til at sende en vogn ud til lejligheden og han havde i øvrigt også anmeldt os, for ikke at ville forlade hans lejlighed. Og nåja, han havde sagt at han ikke havde nogen våben.
Jeps. Sådan kan man selvfølgelig også bruge en fredag aften.
Skriv et svar