I mit liv, som det ser ud nu, er der mange forventninger til fremtiden og mange ting jeg glæder mig til. Og man siger jo, at forventningens glæde er den største. Det er den måske også og der er slet ingen tvivl om at jeg både forventer og glæder mig.

Men derfor er der nu heller ikke noget i vejen med de uforventede glæder. Som når ens mandag (og første arbejdsdag efter ferien *suk*) slutter af med en overbragt buket hjemmegjorte blomster fra en uventet kant.

De står nu og lyser op på spisebordet, med deres fine farver og skøbelige blomster.

Jeg har tidligere fået en håndfuld af frøene af de glade givere, i forventning om en have der alligevel ikke blev. Men det er sikkert og vist, at til næste år kommer de frø i jorden – på den ene eller den anden måde!