Da jeg var ude og handle på vej hjem i dag, bemærkede jeg en far og hans lille datter på en 3-4 år.

Egentligt lagde jeg mærke til dem fordi, de var så afslappede begge to og så ud til at have en hyggelig tid sammen.

Men det stoppede da vi nåede kassen og deres display af slik i børnehøjde.

Jeg vil gerne ha’ noget slik” sagde barnet.

Det kan du ikke få” sagde faren.

Jeg-vil-gerne-ha’-noget-slik, Jeg-vil-gerne-ha’-noget-slik, Jeg-vil-gerne-ha’-noget-slik, Jeg-vil-gerne-ha’-noget-slik – JEG-VIL-GERNE-HA’-NOGET-SLIK”

Lød mantraet i de 8-10 minutter der gik til vi begge havde fået læsset varene op og betalt.

Faderen prøvede med alle mulige pædagogiske kneb at komme gennem krisen og jeg syntes egentligt at han klarede det fint.

Det der derimod forstyrrer mig, er behovet hos supermarkederne for at stille slik i børnehøjde ved kasserne. Jeg da godt hvorfor de gør det, men hold da op hvor må der udspille sig mange daglige dramer omkring kasserne og deres slik, når trætte forældre står med deres poder og venter på at betale.

Jeg ville bare ønske, at der i hvert supermarked var en enkelt kasse hvor man kunne stille sig uden at blive bombaderet af allehånde let tilgængelige sukkerbomber, der åbenbart tikker under både overvægt og børneunger.