Den lange chance

Da jeg hentede Emmamissen på Kattenes Værn, var det med en aftalt returneringsret. Hun havde allerede været ude hos en anden familie, hvor det ikke rigtig gik – og hvis det heller ikke gik mellem os, skulle jeg returnere hende og så ville det være enden på de 9 liv.

Vi endte med at få 13 år sammen.

Hun fik et godt liv hos mig og jeg fik en god kat i hende.

Med 17 år på bagen, er man en gammel kat (102 år efter sigende) og hendes vandpjaskeri på ferien kostede en forkølelse, som satte en lavine i gang. Lige så stille lukkede systemet ned. Spinderiet stoppede, madlysten forsvandt og turen til sandkassen ligeså.

Efter god rådgivningen og inden det hele blev for slemt, var vi ude på Dyrehospitalet og da anbefalingen var klar, blev beslutningen taget.

Der blev nusset for sidste gang og døden kom let og villig.

Katten Emma

(en forkølet Emmamis mellem dynerne – inden det gik helt ned af bakke)

14 svar til “Den lange chance”

  1. *Snøft*. Men når det nu ikke kunne være anderledes, var det vist OK.

  2. visitsen Avatar

    Tak – der snøftes og mer’ til på matriklen.

    Det er svært når det pludselig går stærkt nedad bakke. Specielt fordi vi efter dyrlægebesøg og medicin i weekenden troede at det gik den rigtige vej.

    Men når man er nede på kun 2 kg. mager gammel kat, så er der ikke så meget at stå mod med og selvom det er svært at vælge det fornuftige fremfor det følelsesmæssige rigtige, var det det vi måtte gøre og gjorde.

  3. 17 år et usædvanlig flot katteliv. Jeg har selv en lille, gammel hund, og jeg ved godt, at lige pludselig går det måske stærkt. Men man skubber det jo fra sig i det daglige.

    – Et eller andet sted derude er der jo i øvrigt en anden Emma, der gerne vil bo hos dig. Men det ved du jo nok allerede ;-).

  4. visitsen Avatar

    Det er jo det man gør – og det skal man også gøre. Og lige som jeg kan læse mig til med din hund, så er der dage hvor man glemmer deres alder og dage hvor det er tydeligt som skåret i sten…

    Og ja, en anden lille misselinka (eller to) skal nok få bosted i huset og jeg blev da også med blid hånd og omtanke ført forbi Kattenes Værn på vej hjem i dag.

    Men selvom der er søde misser derude, skal der lige gå nogle dage inden jeg finder den næste kat som er min…

  5. Åh, det gør mig ondt. Men sikke et liv hun har haft. Hun valgte et godt sted at tilbringe de sidste 13 år af sit liv 🙂

  6. Det er edderhakkeme svært at opretholde et køligt og arrogant image, når du skriver sådan noget!

    Jeg er imidlertid sikker på, at de 13 år I havde sammen var de bedste i hendes katteliv. Hvis du altså havde spurgt hende.

  7. Åh nej, hvor sørgeligt.

    Emmamis vidste, hvad hun gjorde den gang, hun valgte dig: Hun skaffede sig et herligt liv.

    Snøft og mer’ til – håber der en dag kommer tigerliv i huset igen.

  8. Det er trist at sige farvel til en kær gammel ven-håber du en dag finder en ny sød mis.

  9. Øv..

    Hvor lang tid går der mon, hvor man kommer hjem og så det er lidt underligt, for der kom jo ikke en kat.. Og der i sofaen. Ingen kat der lige kommer tilfældigt forbi og kræver opmærksomhed. Hmm.

    En ny en dag, når det passer 🙂

  10. Torsten Avatar

    Emma havde et godt liv, eller nok i virkeligheden flere. Og så er man jo alligevel ikke forberedt på at det alligevel tager en ende. Og kun een. Men du fik sagt orderntligt farvel.

  11. visitsen Avatar

    Tak skal I have alle sammen.

    Jeg ved godt at det bare er en kat og at der er værre tragedier end at en gammel kat bliver aflivet – men som nogen ude i det virkelige liv har påpeget, så var vi igennem tiden vokset sammen og måske er det derfor det har været svært at træffe beslutningen og så underligt tomt bagefter.

  12. Nej, det var ikke bare en kat. “Et dyr i vort liv er et mærke dybt ind i sindet” (Ole Winding).

    Med en 14-årig hund i huset har jeg tankerne inde på livet dagligt. Han er i forrygende form for sin alder, men det kan jo ikke blive ved. (Selv om min mor siger, hun er sikker på, han simpelthen ikke kan nænne at dø fra mig :-).

  13. jeg kan huske, det billede på din dør af Emma. ‘jeg vogter her’. og smiler hvergang jeg tænker på det. nu smiler jeg over, at nogle katte kan være så heldige at få så godt et liv efter så skidt en start.
    jeg er ked af det på dine vegne.

  14. Ja der er værre tragedier, men alligevel har vi vel lov til også at ha’ følelser i andre sammenhænge.

    Det gør mig ondt for dig, men jeg glæder mig over, at endnu en internatkat fik et godt liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.