Uden for mit vindue kan jeg høre dem, der fyrer nytåret af på forskud. Der er brag men ikke megen farve og lys. Det er gråt i gråt i gråt.

Der er musik på anlægget og jeg sidder i den gode stol og varmer mine lår på den bærbare, med udsigt over byens tage og kraner der står stille.

Jeg skal igang. Videre. Fremad.

Men energien er på nulpunktet. Som en spændt ballon krævede det bare et lille bitte prik, med den mindste nål. Nu er jeg slatten, alt luft er forsvundet. Gårsdagens ballon.

Jeg ved at det vender. Ved at energien kommer tilbage. Ved at lyset vender, at rodet forsvinder, at jeg måske bliver tyndere, at de gode vinder.

Men jeg skal bare lige have 5 minutter mere. 5 minutter inden jeg skal kræve min plads i verden igen.

Og så skal jeg forbi det sted hvor jeg så de første …. eller sidste?… bellis stå og blomstrer. Fuldkommen ligeglade med årstid og leveregler. Tusindfryd.