Jeg reder min seng, gør klar til afrejse og tænker; når jeg kommer hjem, er jeg gift.

Der var en gang, der var lang tid til.

Det er immervæk 3 år og 1 dag siden han friede til mig.

Og 4 måneder siden vi fremskyndede den dato, vi endelig havde fået sat.

Skal vi tænke i forældre, så er der gået 2 døde mødre, en alderssvækket stedfar og en far med diagnosen knogleskørhed og demens. Siden frieriet.

Og de har fyldt.

Men nu pakker jeg min bil og lader bryllupsglæden snige sig ind over mig. Det bliver stort, siger alle – og det vil jeg gerne lade det blive.