Dengang jeg tog min coachcertificering skulle vi beskrive hvilke “klubber” vi var medlemmer af.

Da jeg var kommet frem til, at jeg var medlem af De perfekte kæresters klub, De perfekte værtinders klub, De perfekte haveejers klub, De perfekte medarbejders/kollegaer/rådgivers klub, De perfekte døtres/søstres/mosters …ect klub … og alle andre klubber for perfektionisme, indenfor de områder mit liv berørte, måte jeg erkende, at jeg nok helt overordnet var medlem af “`De perfekte kvinders klub”.

At være medlem af klubben gør ikke en perfekt – men medlemskabet gør at man stræber efter perfektionisme og slår sig selv pænt meget i hovedet, når man ikke opnår perfektionisme.

Jeg troede at jeg havde meldt mig ud af klubben, da jeg gik ned med stress sidst. Jeg var sikker på at jeg havde udfyldt afmeldingsblanketten og havde fået den postet.

I går havde jeg en drøm:

Jeg skulle aflevere en opgave. Jeg havde to dage tilbage. Jeg havde haft mulighed for at få vejledning i skriveprocessen, men havde valgt ikke at gøre brug af det – fordi jeg var sikker på at jeg lavede en bedre opgave alene (!).

Nu nærmede fristen sig og jeg var sikker på at det jeg havde lavet ikke var godt nok.

Men i stedet for at få hjælp, eller bede om udsættelse, så brugte jeg tiden i drømmen til at udtænke hvordan jeg kunne sætte ild på min lejlighed og dermed skabe så meget postyr, at jeg kunne skjule, at jeg ikke kunne aflevere den perfekte opgave.

…. godddag underbevisthed – forsøger du at sige noget til mig?