… da man var i tyverne og det var eksistentielt om man barberede ben før aftens fest. Man kunne være stensikker på at gjorde man det ikke, så dukkede ham den superlækre op, eller hans ven, eller en anden – og man turde ikke rigtig bage på ham, for tænk nu hvis… Og hvis man gjorde sig i stand, tog den hel store tur – så ville man måske nok ende med superglatte ben – men de ville stå i et hjørne, med en selv ovenpå og man ville være ved at kede sig ihjel.
De dage er heldigvis forbi. Jeg er stensikker på at uanset hvor superlækre eller behårede mine ben er i aften – så vil jeg ende med at sidde rundt om et bord og snakke om prioriteter, huslån og børneopdragelse.
Hurra for 30’erne.
P.S. Jeg har købt mig en sølvnederdel.
Skriv et svar