Det blev en langsom morgen. Når muligheden nu er der og de viser stener fjernsyn på tv’et …

Fasten blev brudt med rester af den hjemmelavede kransekage. Den smagte stadig godt og jeg er alligevel ikke komme i gang med at være helt så sund endnu.

Pludselig sneede det så meget at en løbetur, virkede lidt uoverskuelig. Mine ben var i øvrigt stadig kvæstede – men efter morgenmad, blev det til en lang gåtur i det snepudrede København over aller broerne.

Der var hvidt og frost over det hele og rigtig mange frygtløse københavnere var ude og se om isen på søerne holdte. Og det så den ud til at gøre. Selv skulle jeg ikke nyde noget. Jeg kan endnu huske hvor koldt vandet i havnen var forleden og hvis det går galt, kan det gå rigtig galt, rigtig hurtigt.

Men måske har det været frost længere end jeg kan huske og isen er sikker nok?

Vi gik til og jeg er sikker på at jeg har forbrændt en brøkdel af det jeg har indtaget de sidste dage (uger, måneder…?) Med blusene kinder og frostbidte øre er vi nu tilbage i lejligheden.

Der mangler stadig en bid her, lidt konfetti der og at flytte et skrivebord fra rum til rum … men der er heldigvis også en dag i morgen … og dagen efter det.

Ja, der er jo næsten stadig et helt ubrugt år af tage af.