Jeg synes det var ret sjovt da jeg forleden fik en sms fra min kæreste, hvor han beskrev hvor svært det havde været at sove, fordi den ene kat jagtede mus under sengen og den anden forsøgte at erobre sengen ved at ligge helt udstrakt hen over ham.

Og som han sluttede: Musen ligger formentligt død et eller ande sted af overanstrengelse – eller også er det den mus med bedst kondition i lokalområdet!”.

Ja, ja – jeg måtte i nat sande, at ting der er sjove på skrift, ikke nødvendigvis er sjove i virkeligheden.

For kl. 5 i morges kom Bertram endnu engang ind i vores soveværelse med en levende mus i munden – for så at bruge de næste timer på, sammen med sin bror, at jage rundt efter kræet.

Og det kan larme pænt meget med sådan en indedørs musejagt – med kattefnys og musejamren.

Mens min kæreste benyttede lejligheden til at stå op og tage på arbejde, forsøgte jeg at få endnu et par timers søvn og på et tidspunkt holdte de da også op med at larme … jeg kunne så notere mig, at en af fordelene ved en indendørs musejagt åbenbart er, at mens den stakkels mus lige samler kræfter til en ny omgang jagt, så kan man da som kat lige snuppe sig et par madder!

Han ser så uskyldig ud, den gode Bertram – men i virkeligheden er han en grusom musejager:

solvarme jordbær fra eget jordbærbed, fra bedet i munden ….

Og mens jeg sad på  hug og plukkede (og lod være med at fløjte, for her må jeg spise alle de bær som jeg lyster) kom jeg til at filosofiere over, om danske jordbær bare er bedre end alle andre jordbær, eller om det er en forvirret nationalitetsfornemmelse, der gør at vi har de tanker.

Sidder der en flok af svensker, polakker og grækere rundt om i deres jordbærbede og tænker at deres lands jordbær, nu alligevel er de bedste – eller har vi en geologi-natur-vejr-noget, der gør at vi bare er lidt mere sublime end andre i kunsten at dyrke den fantastisk (nød!) frugt

iskold hyldeblomst saft – mens man sidder ude i naturen, med en varm laptop på skødet og fuglekvidder i ørerne.

og lykken er en arbejdsplads der gør det muligt,  selvom det slutter med en togtur tilbage til staden i aften.

Det er topmålet af ironi, når gårsdagens fantastiske vejr gør, at jeg får sat gang i en logistikoperation af rang, som både inkluderede søster (og søsterbørn) en taxa, bus, færge og bil for at bringe min arbejdspc fra København til sommerlandet, fordi det gode vejr gjorde – at jeg følte stort behov for at blive på landet og arbejde hjemme … og det så vælger at være overskyet – tjae indtil videre hele dagen.

Men fuglende kvidre og duerne kuer og selvom det er overskyet kan jeg sidde udenfor med pc’en på skødet.

Men ideen om en frokostbadetur, blev nu kun i tanken og på benene har jeg strømpebukser og fødderne kaninsutter.

Mit hår lugtede stadig af røg, da jeg kom ud af sengen i morges. Man kan ikke på lugten afgøre om det man har været i nærheden af er et smukt midsommerbål på en strand med krusene småbølger … eller brændt flagstang i grillen.

Og i mit tilfælde var det det sidste.

Da mit selskab i går blandt andet bestod af en lille bitte 10 dage gammel (ganske yndig) baby, der hverken kunne gå, løb eller cykle og moderen til barnet ikke havde nogen kørelejlighed til barnet, blev det besluttet at droppe bålet ved vandet.

Men ild skal der jo til – og friske mennesker (ok – mig!) besluttede sig til at brænde en frønnet flagstang i Weberen. Og det gik godt. Både med at klippe den over med en pænt sej grensaks og med at futte den af i grillen.

Og således blev der også bål i haven.

Jeg elsker min by, når himlen kysser byens silhuet med lyserøde luftkys og taget på kirken og naboens hus, står sorte mod den midnatsblå nattehimmel.

Jeg er så lidt færdig med København, når jeg cykler hjem i en by, der stadig summer af liv og folk der er på vej hen eller væk i den lyse sommernat.

Jeg er stadig en smule tolerant, når jeg klimter med klokken for at få den flok (handlede?) kvinder væk fra cykelstien på Halmtorvet. De kvinder, der står i alt for lidt tøj og ligner det karikerede billede af en 14-årig drengs våde drøm om en luder i netstrømper, hulkort og stiletter.

Jeg mærker hvordan det er varmere blandt byens huse, og jeg mærker det endnu mere, når jeg på vej mod min dør, går forbi restauranterne og ser på de tilfredse gæster, der sidder med latte, øl og lune drikke under tæpper og gasvarmere.

Jeg forstår, der midt på vejen, at jeg bor i en by som jeg tit tager for givet, mens andre tager hen for at besøge den og jeg kan se hvad de tiltrækkes af og hvorfor vi kendes ude i verden.

Jeg føler mig priviligeret, når jeg har min by og mit centrum og alligevel ikke er længere væk end en kort tur gennem fælled og over bro, før jeg er på mit eget lille stykke jord, blandt radiser og flag i nationalfarver.

Og jeg elsker måske ikke så meget mit land og heller ikke ved midsommer mest … men min by er en anden sag og på midsommernatten folder skøheden sig ud og byder sig til.

Når manden i huset er ude, kan græsenken spille alle de lyserøde kort på bordet.

Og det gør hun:

Lykken er kold rød lambrusco, kylling med citron og vanilje, en smørgrillet majs, bruchetta med grillet peberfrugt og mozzarella … og friskplukkede solvarme jordbær (med kun lidt jord på).

Mit venstre håndtag på cyklen var helt grønt af pollen fra hylden, da jeg cyklede hjem fra Amager med posen fuld af afklippede blomster.

Det er tid lige nu og jeg greb den – så nu står der en 8 liter blomstervand og trækker ude på bagtrappen.

Det står derude og dufter sammen med en gryde med rabarber og jordbær, der når det har saftet, skal blive til det syltetøj, jeg fornøjer mine kollegaer med på arbejdet.

Mine første jordbær fra haven – høstet, men ikke til at spise direkte fra planten, da regnen har givet dem knaseskorpe af jord.

Mine jordbær der ellers er på størrelse med børnehænder og har en helt fantastisk sødme – med smag af hårdt arbejde og timers venten på sommer.

I min ovn ligger en pladefuld blommetomater og lider indtøringens død. Det er resterne fra festen. I morgen skal de gøre nogen glade, når de iklædes brød der ristes på grillen og dækkes til at frisk mozzarella og pyntes med et drys rosmarin.

Selvom jeg har travlt, så nyder jeg.

Nyder og fylder roller ud.