Kategori: Skavanker

Arkiverede indlæg under den kategori

  • Som en hængt rosin

    I går aftes fandt jeg ud af hvad det er der var galt med mig.

    Altså ikke helt overordnet – men hvad det var der gjorde at jeg gennem den sidste uge bare havde fået det dårligere og dårligere.

    Og jeg har seriøst haft det dårlig. Fuldstændigt energiforladt. Flere gange har jeg ladet min telefon ringe fordi jeg ganske simpelt ikke har magtet at tage den. Ingenting kunne jeg. Hele weekenden sov jeg, uden dog at blive udsovet. Jeg har været trist og ked af det – og hele tiden lidt ved siden af mig selv. Og jeg var, som det vist tydeligt fremgik for de folk, der har haft med mig at gøre, mildest talt åndsfraværende og kunne ikke huske fra min næse til min mund. Og tydeligst af alt så var jeg gennemsyret af følelsen “jeg magter det ikke”.

    Ingenting magtede jeg. Spiste ikke og drak heller ikke rigtig. Og jeg var rigtig bange for hvad det var der var i vejen med mig og hvorfor jeg havde det så underligt.

    Og jeg fik det bare værre og værre. Aftalte med min kæreste at hvis jeg ikke havde det bedre i dag, så måtte jeg gå til lægen – for et eller andet var der galt. Helt galt.

    Jeg ved ikke engang hvad det var der fik slået hovedet på sømmet i går – men på et tidspunkt tænkte jeg at jeg måske ikke havde fået vand nok. Og jeg fik drukket en del – samt givet mig selv et re-hydreringspulver jeg har som en del af min dykkermedicin.

    Allerede kort tid efter havde jeg det noget bedre. Mere vand og mere re-hydreringspulver senere var jeg nærmest normal. Og her i dag er jeg ovenpå igen.

    Jeg tror, at det der er sket, er at jeg pga. dykning, varmen i Egypten og flyveturen har lagt grunden til en kraftig dehydrering, da jeg er tilbage i DK. Når jeg dykker og når jeg er i varmen ved jeg, at jeg skal drikke meget, men som de fleste andre glemmer jeg det når jeg er tilbage i hverdagen og så har jeg ikke fået re-hydreret mig – og med den fortsatte mangel på væske er processen bare kørt derudaf.

    For hver dag der gik fik jeg det dårligere – fordi jeg blev mere og mere dehydreret. De tegn jeg normalt ser i forbindelse med dykning – som er hovedpine og behov for salt, var der også – men af en eller anden årsag så overså jeg dem (også fordi de andre symptomer fyldte så meget mere) og jeg tænkte slet ikke i de baner, der handlede om vand.

    Men hold da op, hvor er jeg glad for at et eller andet fik mig til at drikke og få genoprettet balancen, så jeg ikke endte som en hængt kat og en indetørret rosin.

    ,
    Kommentarer: Som en hængt rosin

  • Når jeg blir’ gammel…

    Måske er det fordi jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har været så træt, som jeg har været i den sidste uges tid.

    Træt, træt, træt – med træt på.

    Så træt at jeg ikke magtede en venindes fødselsdag i søndags, eller fællesarbejdet i haven, så træt at jeg glemt en aftale med en foddoktor i dag, en tid jeg har ventet på i 2 måneder. Har ikke set nogen mennesker siden jeg kom hjem og har sovet mine aftener og nætter væk, i sådan en grad at jeg har fået ondt i ryggen.

    Har en lille smule feber og selvmedlidenhed nok til en mindre negerlandsby.

    Så måske er det trætheden der får mig til at tænke på det der med at blive gammel – og det der med at sørge for sin alderdom mens man stadig kan.

    Pensionen – som jeg stadig ikke helt magter at sætte mig ind i … men jo burde.

    Hvor man skal bo.

    Jeg ved godt at det måske er lige lovligt tidligt at finde sin pensionistbolig. Men samtidig ved jeg, at det handler om at se sin fremtid i øjnene og ikke vente med altid.

    Og uanset hvordan man vender og drejer det, så er min lejlighed ikke fremtidssikret. Den er for stor, for dyr og allermest beliggende alt for højt oppe til, at det er her jeg skal bo når jeg bliver gammel.

    Selvom jeg elsker at bo med kig til himlen og med kort cykeltur til min have – så er det ikke her jeg skal blive gammel.

    Så jeg er nu for x’ende gang igang med at se hvad jeg kan bytte mig til. Jeg kunne godt tænke mig noget mindre, lidt længere nede, med altan eller allerhelst have …Og enten på Islands Brygge eller i Sydhavnen.

    Og jeg får fine tilbud. Alle andre steder fra og jeg vil ikke udelukke at noget af det kan bruges. Men bare ikke af mig.

    Så jeg venter og ser hvad der kommer min vej.

    Mens jeg føler mig ældre end alle mine år.

    ,
    Kommentarer: Når jeg blir’ gammel…

  • Med d-vitaminmangel og bideskinne

    Man har så mange ting i Danmark – vedvarende sol er ikke en af dem. Men det gør mig faktisk ikke så meget.

    Ja.ja, jeg klager da med over den dårlige sommer, det skal man jo som dansker. Men faktisk synes jeg ikke at det er så slemt, og når man er ude i det, er det jo sjældent at det regner h e l e dagen, så ind imellem kan man jo stikke snueskaftet ud og få lidt sol.

    Og sol har jeg egentligt fået nok af i de 12 måneder jeg var i Egypten, hvor det var blå himmel praktisk taget hver eneste dag. Og siden jeg kom hjem er jeg blevet skoldet 2 gange, mens jeg drøner rundt i min have.

    Men nu var det jo ikke vejret jeg havde i tankerne – og så alligevel:

    D-vitaminer dannes primær i kroppen efter at huden har været udsat for sol. ” Ophold i solen i 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret skønnes at være tilstrækkeligt” siger de kloge.

    Og så er det bare at jeg spørger: “hvordan hulan kan det gå til at jeg kan komme hjem efter et års ophold i Egypten og få konstateret d-vitaminmangel?”

    Det kan jeg så få svaret på i august, hvor det er lykkedes mig at få en tid hos den læge der pr. mail oplyste mig om min d-vitaminmangel.

    Men med google som min ven, kan jeg se at rigtig mange af de småsymptomer jeg går og døjer med, svare til symptomer på d-vitaminmangel, så hvis noget ekstra vitamin kan gøre ting ugjort, er det da bare at få skovlet i sig.

    Og apropos skovle i sig, eller det med at putte ting i munden, så har endnu en tandlæge fået overbevist mig om, hvis ikke bideskinnes lyksaligheder, så mine tænders udueligheder, hvis jeg ikke tager mig sammen og stopper sådan en i munden, på vej til sengen.

    Det er den tredje bideskinne jeg forsøger mig med. Denne gang er det en “mini” en. Den omslutter kun fortænderne og skulle åbenbart kunne omprogramere min trang til at skære tænder, i løbet af 3 måneder.

    Det der gjorde udslaget var en forfærdelig tandpine i sidste uge – der kom ud fra intetheden og nærmest slog mig omkuld. Tandlægebesøget i går viste så, at der ikke var andet i vejen med tanden, end at den blev så belastet af min skæren tænder. Så jeg var ved at smadre den i sådan en grad, at jeg stod over for en snarlig rodbehandling, hvis jeg ikke stoppede.

    Tandlægen siger det ikke har noget med alder at gøre – og at man også kan opleve at lave rodbehandling af 6-årige.

    Men jeg synes nu alligevel at vitaminpiller og bideskinner og rodbehandlinger hører  til ovre i rodekassen mærket “reparationsalderen” som bliver fyldt mere og mere op som tiden går.

    … og så taler vi slet ikke om at der sammen med d-vitamindommen blev mumlet noget om letforhøjet triglycerid og cholesteroltal og at kostomlægning og motion pludselig er blevet lægeord.

    Kommentarer: Med d-vitaminmangel og bideskinne

  • Hvad min krop fortæller mig

    Jeg tror på at man skal lytte til sin krop.

    Sin intuition og sin krop.

    Men jeg forstår ikke helt hvad det betyder, når de fortæller to forskellige ting.

    Jeg har aldrig haft det bedre end jeg har det nu. Jeg er så meget kommet på den rette hylde og beskæftiger mig lige præcis med det jeg vil og kan bestemme over mit liv på en måde jeg ikke oplever, at jeg har kunnet før.

    Jeg er ikke i mål og jeg tjener ikke det jeg vil og jeg jeg mangler mange, mange ting for at være der hvor jeg skal være. Men jeg er på rette vej og jeg er sikker på mig selv, mit koncept og på min måde at nå derhen hvor jeg skal.

    Men jeg har nu på X’ende måned kæmpet med en tennisalbue som jeg godt ved hvorfor jeg fik og som jeg ved jeg ikke har behandlet som jeg skulle. Og med hænder der når jeg vågner er følelsesløse og så kraftsvage at jeg nogen gange ikke kan klemme om en shampoflaske eller åbne låget på kattenes kattemadsdåse.

    Jeg ved godt at min dykning og min have ikke gør noget godt for mine hænder og albue og jeg den læge jeg har skiftet læge har også bedt mig om at geare ned og ikke overanstrenge mig.

    Og han har tappet blod af mig i store mængder. Desværre er testresultaterne gået i udu og prøverne skal tages om – men tre ting blev da konstateret: jeg har ikke sukkersyge, min blodprocent er i orden og det ser ikke ud til at jeg har leddegigt.

    Så langt så godt … og jeg prøver seriøst med det der afslapning.

    Men er der nogen der kan fortælle mig hvad jeg gør galt, når jeg mandag morgen efter en weekend dedikeret til afslapning vågner med ekstra smerte i albuen, totalt forstenede hænder og i tilgift en ryg der gør så ondt, at den vækker mig før vækkeuret?

    Jeg gør alle de ting jeg kan lide + afslapning og alligevel skal jeg betale ved kasse 1.

    Det er bare ikke fair.

    Men nu har jeg også bare pakket til en dykkerweekend i næste weekend og så håber jeg at min krop er mere ok med det.

    , ,
    Kommentarer: Hvad min krop fortæller mig

Sider:

Visitsen i billeder:

NYESTE KOMMENTARER:

KATEGORIER:

Søg på visitsen.dk:

HEMMELIGHEDER:

De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com

Daglige klik:

RSS feeds:

Meta: