Kategori: Skønhed

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Den uforventede glæde

    blomst.jpg

    I mit liv, som det ser ud nu, er der mange forventninger til fremtiden og mange ting jeg glæder mig til. Og man siger jo, at forventningens glæde er den største. Det er den måske også og der er slet ingen tvivl om at jeg både forventer og glæder mig.

    Men derfor er der nu heller ikke noget i vejen med de uforventede glæder. Som når ens mandag (og første arbejdsdag efter ferien *suk*) slutter af med en overbragt buket hjemmegjorte blomster fra en uventet kant.

    De står nu og lyser op på spisebordet, med deres fine farver og skøbelige blomster.

    Jeg har tidligere fået en håndfuld af frøene af de glade givere, i forventning om en have der alligevel ikke blev. Men det er sikkert og vist, at til næste år kommer de frø i jorden – på den ene eller den anden måde!


  • øjne som ser

    Jeg har en bluse. Det er skæv i syningen, her egentligt ikke nogen specielt flatterende facon og rent objektivt gør den ikke rigtig noget godt for min fremtoning. Alligevel sker der det at hver eneste gang jeg har den på, så bliver den og jeg komplimenteret.

    Jeg ved ikke om det er den tonede grønne farve der skifter med lyset eller stoffet der er både blødt, glat og skinnende. Eller fordi jeg på en eller anden måde bare føler mig hjemme i den her bluse og altid har været ligeglad med manglerne og rigtig glad for goderne. Men jeg ved at jeg i dag er blevet kaldt både sexet og prinsesse – and I owe it all to it …

    Det sete afhænger af øjet som ser – og noget som enten er eller ser sig selv som ganske ordinært eller kedeligt, kan i det rigtige lys springe ud og blomste.

    Jeg tror det er vigtigt at have det rigtige lys og de rigtige øjne.


  • At sanke til huse

    Min indre urkvinde trives i bedste forstand, når jeg bruger min kreativitet og flid til at omgøre frugter og nødder til forråd til vinteren. På det overordnede plan er det nærmest latterligt – det er dyrt og besværligt, jeg har ret beset ikke nogen steder at stille mine guldklumper og det er ikke engang altid et produkt jeg selv spiser.

    Alligevel …. alligevel kan jeg ikke lade være. Alligevel nyder jeg at være småborgerlig, gammeldags og huslig.

    Jeg har syltet kirsebær….

    sambaer.jpg


  • Lunefulde måne #3 (eller mer)

    image

    Så kom du igen – du lunefulde måne – svævende for at fortælle, at der er gået en måned, siden jeg sov på en strand og vågnede med sand i håret og nye ideer i mit hovedet.

    Det er altid værd at ønske, når man ser et stjerneskud – og nogen gange får man lige præcis hvad man ønsker sig. Og det er ikke nødvendigvis slemt.

    Fly me to the moon – let me sing among those stars…..


  • på landet, på landet – dær æret så gåt

    Toget kørte kl. 16.53 – hvilket jeg kunne konstatere da jeg stod på perronen, med alt mit pik-pak og kunne få lov til at studere bagenden af toget. Så meget for DSB og deres forsinkelser – de kan da godt få toget til at gå til tiden.

    Heldigt for mig, gik der et andet mindre end ti minutter senere. Dog kunne jeg ikke få pladsbillet. Men istedet for at have computeren på skødet og få arbejdet i de tre timer turen varede – endte det med at missen blev nusset på hele turen. Hun beklagede sig ikke og resten af turen var medvind og ned af bakke.

    Der var lige så smukt ved andet besøg – hvis man ikke passer på, kan man jo nærmest gå hen og forelske sig…

    Jordbær Udsigt HavudsigtVesterbrokatten på landet


  • Swim like a fish and dive like a stone

    I dag fik jeg generobret gammel territorium, genoptaget en gammel leg.

    Det er efterhhånden ved at være små 7 år siden jeg tog dykkercertifikat. Men det er ikke blevet til så specielt mange dyk i den forgangne tid. Det er en dyr sport og når man som mig, har haft mange ting der igennem tiden har været næsten livsnødvendige at erhverve, så har dykningen ikke fået første prioritet i mit liv.

    Det skal dog heller ikke benægtes at noget af den manglende “lyst” har været kombinationen af, at det kan være em ret kold oplevelse at dykke herhjemme – og at du i Danmark selv skal slæbe rundt på dit pik-pak. Og dykkergrej er ingen skovtur at slæbe rundt på.

    Mit sidste dyk i Danmark ligger derfor fire år tilbage og uden at jeg næsten har opdaget det, er der sørme gået henved to år siden jeg sidst har dykkede overhovedet.

    Men skæbnen og gode viljer ville, at nu ser det ud til at jeg skal til at dykke lidt oftere. Jeg har lånt det fulde udstyr af en veninde, der er blevet for tyk til det … og selvom hun nok taber en del af vægten her en af dagene, så kommer hun nok alligevel ikke ud her i denne sommer. Selvom mange kvinder ønsker at føde i vand, så har de færreste delfinens behov for også at opfostre ynglet i vand.

    Men hendes lykke er min ligeså.

    Og i dag så jeg noget af Sverige fra neden og op.

    De siger at når man først har lært at køre på en cykel, så glemmer man det aldrig. Sådan er det så ikke med dykning. Men som de også siger, så er det sjældent man bliver dårligere af at øve sig. Så jeg kommer nok til at få øvet mig her i den nærmeste tid.

    Og hvis det går helt galt, så er jeg frisk på at blive trøstet med rabarberkage på Le Petite Sirène i Hellebæk. Sjældent bliver mad serveret i smukkere omgivelser:

     /></a></p>
<p><em><a href=Der er flere billeder på “23”


  • Fucking A’mar

    eller

    Klematisens stråleglans i måneskin

    Det er noget med A’mar og mig – og det er ikke ubetinget smukt. At kalde det en fobi vil nok være at overdrive, selv i min bog. Men der sker skumle ting når jeg endelig formaster mig til at krydse broerne – som i går, hvor toget kørte direkte til lufthavnen og jeg slet ikke skulle derud….

    Mine tre bedsteveninder igennem tiden, er alle opvokset på øen. To af dem slap væk – omend den ene er luret næsten tilbage, med bopæl på Bryggen. Mit forhold til A’mar og det at krydse broerne er blevet ødelagt lidt af min forkærlighed for vand og både Havnebadet og Amager Strand lokker og har lokket. Og jeg har har her på det seneste befundet mig en hel del mere på øen, end hvad der normalt ligger inden for min komfortzone.

    Plidder-pladder er der nogen der siger. A’mar har alt, A’mar er smuk og A’mar er A’mar. Ja, ja – siger jeg bare. Det blæser altid på øen…. ALTID og er der måske ikke noget skummelt over, at den veninde der blev tilbage og bebor det sødeste lille dukkehus kan … helt uden at løfte en finger … dyrke de mest fantastiske klematisser jeg nogensinde har set.

    Hvor andre kæmper og bakser, står der hos hende, henslægt i et hjørne af haven, en plante med blomster så store som barnehoveder. “Nå, dem der… du skal da bare sige til hvis du vil have nogen med hjem”. Det ville jeg ikke.

    Og så alligevel. Da vi stod der i den lune sommeraften og jeg kunne se blomsterne lyse op som små fede fuldmåner, måtte jeg alligevel….


  • Sjæleåbner

    Jeg elsker når mennesker der vil mig det godt, viser mig nye veje og åbner mig op for ting jeg ikke vidste jeg behøvede i mit liv.

    Det sidste skud på stammen er Deva Premal & Miten

    Det er musik der er så smukt, at du kan mærke det fysisk. Det har en stemning og et nærvær, der gør at det næsten gør ondt i én, over at være i oplevelsen.

    Jeg havde ikke hørt om dem da jeg satte cd’en på og måske gjorde det, sammen med den scene der var sat, et endnu stærkere indtryk på mig end normalt. Men det var en musik, der på så utrolig mange planer åbnede mig fuldstændig op og skabte en nærhedsoplevelse ud over det sædvanlige.

    Slap af. Læg dig – sid. Tag behagligt tøj på. Tænd et stearinlys. Smid ungerne i seng eller lås døren. Hold nogen i hånden. Luk vinduet op eller i, eller sæt dig i en skov eller på en strand. Og lyt så. Hør og se hvad der sker – hvordan den forførende chanting giver dig en helt anden oplevelse. Hvordan musik bliver levende – organisk.

    Der er smagsprøver inde på deres hjemmeside. De to album jeg har lyttet til er:

    Embrace …”expressing the ancient wisdom of mantra through a contemporary musical vision”

    og

    The Essence: “The Gayatri Mantra is the most endearing and enduring vocal purification ceremony of all time. It has been recorded many times, but rarely, if ever, has it been set to music and sung with such spiritually uplifting grace.”

    Og vil du tæt på dem på en anden måde, så har de selvfølgelig en fotoblog


  • til sidst vinder man alt

    Vi snakkede om at det var utroligt, at der skulle gå så lang tid før man nåede hertil. Og om sommerferie i Toscana og store drømme og små.

    Og om hvor meget nemmere alting ville have været, hvis man i begyndelsen vidste hvordan det skulle ende. At det ville være nemmere at bære nederlag og skuffelser.

    Vi snakkede om at miste sig selv i en anden … og hukommelsen og koncentrationen. Og jeg tænkte på at være, fremfor at tænke.

    Og jeg tænkte på at livet vikler nogle finurlige tråde. Og jeg huskede på at tænke over, hvad det er man man vikler ind og ud når tingende bliver indviklede eller man udvikler sig?

    Og når jeg cykler på arbejde føles luften præcis som den gjorde, da jeg var 6 eller 7 og på sommerferie hjemme hos mormor og morfar. Og jeg husker smagen af solmodne jorbær, dengang da man var sikker på at fremtiden tegnede lyst og man var elsket uendeligt.

    Og jeg kan genkende det.


  • summertime

    Tror jeg er født til dage som disse. Hvor dagen langsomt indtages, med katteagtig vågenhed og sen bruch i skyggen. Med gåtur i solskinnet, der afløses med en tur med havduft og skumsprøjt.

    Det passer min krop og min sjæl at holde siesta i middagsheden og indtage dagen på ny, når aftenkøligheden rammer byen.

    Det passer min appetit, at lade aftensmaden være en sandwich indtaget i parken, mens græsset bliver køligt og der spilles improviseret foldbold mellem fire sko.

    Min by er så smuk når sommeren indfinder sig og folk går på gaden og lever i solen – og jeg indtager det hele og mere til og nyder at nyde.





De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com