Kategori: Skønhed

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Rekreation

    Jeg har sendt mig selv på rekreation. Til jydernes land.

    Og jeg så solen stå op over Samsø, og smagte på morgenluften, der var frisk og sprød. Pakket ind i min dyne og med koldt sand mellem tæerne, kiggede jeg på himlen, hvor nattens fly stadig trak streger.

    Morgenkaffen blev indtaget i følgeskab med en frugtsnaps. Det skulle være så godt for sjælen og mine skuldre kom ned. Bagefter blev mine fødder våde af dug, mens jeg samlede hasselnødder i usete mængder.

    Senere bagte solen på min ryg, mens jeg plukkede de sidste brombær langs med hegnet. Der var helt stille og jeg kunne høre havets brusen i det fjerne.

    Og mens Bertram jagede en mus, så den sad og peb ved stakittet, gned Alfred sig op af mig og med øjne så blå som septemberhimlen kiggede han på mig, og det virkede som om at han sagde, at det her var helt i orden.

    Mens kæresten knoklede med ting i et sprog jeg ikke forstod, kørte jeg ud i landet og handlede ind til frokost og middag. Vi spiste i solen, godt brød, lækkert pålæg.

    Vi har hilst på genboerne og andre fra sommerlandet og mens solen nu er på retur, står en øl og koger ind til sirup på komfuret, rodfrugterne er skåret og klar til at blive parret med ølsiruppen med rosmarin. Det er tilbehør til noget, der for os er helt eksotisk; en medister, fra den lokale slagter, der skal grille her om en times tid.

    Åh, det er godt for mig det her.

    Og hvis jeg skal vælge programmet for i morgen, så er det nogenlunde det samme som i dag – dog, vil jeg nok tage en kop kaffe med ned til stranden når jeg skal ned og tjekke hvilken dag solen står op til.


  • Overflod – flod over alt

    Det var som om at nogen havde hørt både min bøn og min klynken forleden – dog med en pæn forsinkelse.

    Var ude i haven og hente fornødenheder til en middag i morgen – og jeg var knapt nok kommet derud, før det begyndte at regne.

    Mellem bygerne plukkede jeg sukkerærter, agurk, salat og spinat, hev i de farvede gulerødder og tog hul på det jomfruelige kartoffelbed. Samlede bundter af krydderurter og mynter. Plukkede af alle de fire forskellige baslikum(mer) til pesto og af de spiselige blomster til kage og salat.

    Og jeg blev en lille smule høj af det hele.

    Indtil altså at jeg var klar-parart og på vej hjem.

    For der åbnede sluserne sig og alt den regn jeg kunne ønske mig væltede ned i store mængder.

    Selvom jeg glæder mig til min ferie der starter lige om lidt, er jeg også lidt ked af at skulle forlade min have lige som den er begyndt at give tilbage og det bogstavligt vælter op med gode ting og sager fra alle bedene.

    Her i slutningen af juli er der så sandelig en overflod over alt – og efter dagens regn er der nærmest også en lille flod over alt.


  • Lykken er

    solvarme jordbær fra eget jordbærbed, fra bedet i munden ….

    Og mens jeg sad på  hug og plukkede (og lod være med at fløjte, for her må jeg spise alle de bær som jeg lyster) kom jeg til at filosofiere over, om danske jordbær bare er bedre end alle andre jordbær, eller om det er en forvirret nationalitetsfornemmelse, der gør at vi har de tanker.

    Sidder der en flok af svensker, polakker og grækere rundt om i deres jordbærbede og tænker at deres lands jordbær, nu alligevel er de bedste – eller har vi en geologi-natur-vejr-noget, der gør at vi bare er lidt mere sublime end andre i kunsten at dyrke den fantastisk (nød!) frugt


  • Skønhed

    Jeg havde ikke taget mit eget kamera med på min ferie, men min kæreste havde sørget for, at vores fælles kamera (Canon G9) var med og der blev skudt en masse billeder med det – primært af min kæreste.

    Lige nu er vi igang med beskære, redigere og oploade nogen af alle de billeder, der er taget på ferien – og med at tage den store beslutning om hvilke billeder der skal med, og hvilke der ikke skal med. Det er svært, når der er så mange og rigeligt at vælge imellem.

    Men af alle de skønne fotos, er mit klare yndligsbillede det her:

    Lotusblomst

    Billedet er taget udenfor et tempel i Dambulla (Dambulla Cave Temple – det også hedder Det Gyldne Temple af Dambulla). Selve templet er fantastisk, men lige udenfor det er der et lille bassin, med lotusblomster og der skød min kæreste ovennævnte billede.

    Det er ikke beskåret eller på anden måde bearbejdet …. og jeg synes det er fantastisk. Det kan nydes i fuld størrelse her: Lotusblomst


  • Om at bestige bjerge

    At klatre op på noget højt, er efterhånden blevet en del af vores ferietradition. Denne ferie var ingen undtagelse og inden vi tog afsted, havde jeg besluttet af feriens udfordring i år var Sigiriya.

    Med sine kun 377 meter over havets overflade, er Sigiriya klart det mindste vi har klatret op på – og rent fysisk var det ingen udfordring. Vi kom nemt både op og ned.

    Sirigiri Sirigiri Sirigiri Sirigiri

    Men Sigiriya ligger fantastisk smukt i landskabet. Som en kæmpe sten, står den højt over resten af landet. Man kommer op via trapper. Halvvejs oppe, fører en vinkeltrappe en op i en grotte, hvor resterne af de smukkeste friskoer er blevet fundet.

    Det er efter sigende den eneste ikke-religiøse kunst, man har fundet på Sri Lanka – og viser pin-ups, fra omkring det 5. århundrede. Der har på et tidspunkt været over 500 billeder, men nogen er gået til over tid og i 1967 blev en del af den ødelagt af en vandal, og i dag er der kun 22 tilbage.

    Efter billederne kommer man ned langs en mur, der kaldes spejlmuren, da den har været dækket af en spejlblank glasering. Muren er i dag beskyttet, da det har vist sig, at grafitti ikke nødvendigvis er af nyere dato og der på muren befinder sig op mod tusinde inskribtioner fra mellem det 7. og 11. århundrede.

    Fra inskribtionerne kan man også lære at både mænd og kvinder blev påvirket af de smukke kvinder i hulen ovenfor.

    Det var en smuk tur – som altid er det åndeløst, at stå højt oppe og kigge over verden – og udsigten fra Sigiriya var ingen undtagelse.

    Og vi kom ud af turen uden bensmerter eller andre mén.

    Senere på ferien, mødte vi nogle andre turister, der med besvær møffede sig ud af nogle stole og krappede sig op ad nogle trapper. Det med et noget smørret grin vi kunne genkende gangen og spurgte dem “Adams Peak?” … og ja, det var årsagen.

    Og vi huskede smerten fra sidst … og pludselig så gjorde det ikke så meget at Sigiriya kun havde været 377 meter højt.


  • Ferielukket

    Tempel ved Sri Pada Hummere fanget ved natdyk Grøntsagsmarked Solopfang ved Sri Pada Fisk Dykning Snorkling Skildpadde Jungle Blomst Dykkersteder ved Hikkaduwa Strand Strand Skildpaddeunge Adams Peak Drinks ved vandet Sol på dækket Båden i måneskin Maldiverne Dragefisk

    De sidste billetter er printet ud, ting der skal pakkes står linet op – jeg tror at alt og lidt til er fundet frem. Jeg regner med at det bliver godt … og mens jeg venter på at det lige om lidt bliver nu, har jeg kigget billeder fra sidst – og min kommende virkelighed, kommer til at pryde siden her, til jeg kommer retur med nye indtryk og dejlige minder.

    (Billederne er fra min tur til Sri Lanka og Maldiverne i 2007)


  • Den sidste bid af sommeren

    .. og jeg elskede hver bid…


  • En sjælden smuk dag

    Det sidste lys suges ud af dagen. Grillen varmer, der lægges an til et bål – vi er igang med at skabe rammerne for aftenen, efter en uhyre sjælden smuk dag.

    Allerede da jeg cyklede ud i morgensolen varslede dagen at den ville blive flot – og det blev den. Dejlig. Og nydt i sammenhæng med sejlads til Hov for at købe af det gode kød og endnu en sejltur til Norsminde og deres fabelagtige pariserbøf. En bøf der nær havde taget, om ikke livet, så talegaverne fra nevøen – bare et kort øjeblik.

    En fantastisk eftermiddag på vandet, hvor horisonten forsvandt i dis, mens vandet var spejlblankt og et marsvin sprang for os – bare fordi det ku’.

    Det er september når det er smukkest og jeg har været glad helt ind i maven.


  • Udeliv

    Alle mine negle er knækket og under det der er tilbage, er alting sort. Mit tøj lugter af røg og min lænd ømmer sig når jeg bevæger mig for meget. Men det var det værd.

    Vejret var med os, det regn der faldt, faldt om natten – så vi havde to fede dyk og godt vejr for resten.

    At dykke om natten er en hel speciel oplevelse, tingene ses tydeligere i lyset fra lygten og det er nogle helt andre dyr der er på spil om natten end om dagen. Vi stødte på to fritsvømmende ål og der i mørket lignede de næsten muræner og fik mine tanker på afveje og mod varmere himmelstrøg.

    Vi lavede mad på bålet. Og det smager bare bedre. Jeg prøvede for første gang at lave vafler på bål og det gik helt fint med min gamle støbejernspande – så det bliver nok ikke sidste gang den bliver taget med på en tur.

    Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor meget den del af mit liv alligevel har forandret sig. For få år siden havde jeg ikke et par jeans og praktisk taget ikke nogen praktiske sko og bål var noget jeg drømte om og ikke rigtig noget jeg lavede. Det er fedt at jeg har muligheden for at være sammen med nogle mennesker hvor jeg har muligheden for at dyrke den del af livet.

    Jeg føler mig meget mere i harmoni med mig selv, når jeg er ude og tingene ikke er alt for pæne og skidt med de knækkede negle, de vokser ud igen. Og røgen…? Når alt kommer til alt, så elsker jeg den lugt!


  • Tordenvejr og regnbuer

    For første gang i lang tid har en følelse af glæde og lethed sneget sig ind på mig og da jeg cyklede hjem fra min have mærkede jeg antasten til en sang på mine læber. Nærmest selvfølgeligt betød det, at det var i dag jeg skulle mødes med den virkelighed som jeg ikke kan flygte fra og som jeg er nødt til at forholde mig til.

    For lidt siden udspillede der sig et fantastisk vejrsceneri lige udenfor mit stuevindue, der var sol, regnbuer og tordenskyer og lyn oven i hinanden.

    Nogenlunde sådan er der også inde i mig.

    sol og regnfront regnbue og torden





De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com