Kategori: Noget på hjertet

Jeg er blevet truet i dag…af min vicevært.

Det er ikke personligt ment. Alle i min opgang har fået den samme trussel – hvis vi ikke rydder op, vil vores viceværter, smide os på gaden.

Det sjove er at det er det samme selskab som ikke kan finde ud af at gøre, det de egentligt er bestilt og betalt for at gøre – nemlig gøre rent. Eller vaske trapper og vinduer. Eller skifte el-pærer, eller komme når der bliver ringet efter dem … eller er noget.

Siden vores udlejer skiftede over til det firma, har rengøringen i ejendommen været i en mildest talt elendig forfatning – tabt julepynt ligger på bagtrappen til langt op af sommeren, udbrændte el-pærer er mellem ? og et helt år om at blive udskiftet. Vi er efterhånden alle sammen på fornavn med den brækpøl, der har ligget i en af portene siden julefrokosterne i december. En af kongeoplevelserne er når de skal “feje” fortorvet: en mand går rundt med en opsamlingstang og samler cigaretskodder op enkeltvist – uanset om der er ét skod, eller en hel bunke efter billister, der tømmer deres askebærger ud på fortorvet – selvom det både er kost og fejebrædt på den medfølgende vogn.

Men nu har de skruet bissen på, har de……….og så er det bare at jeg siger, “fej lige for din egen dør, inden du klager over at du ikke kan feje foran min!”

eller tilbage til Afrika

Jeg kender en der skal til at starte en skole i Afrika. Hun ville helst bo i Danmark, sammen med sin mand og to børn. Men det kan de ikke rigtig. For de danske arbejdsgivere er egentlig ligeglade med at manden har to universitetsgrader og en masse kompetencer at give af – for han er sort og så kan han kun bruges til at gøre rent, kan han.

Så efter at have kæmpe med myndighederne, der er sikre på at hvis man er sort, så er man ude på at snyde, racismen der dukker frem i alle afskygninger, manglende jobmuligheder og sproget der er svært, men endelig blevet lært, besluttede familien at prøve lykken i Afrika.

Og nu starter de en skole. For i Afrika, kan man godt bruge en mand med to universitetsgrader og at konen er hvid gør heller ikke noget, og når hun så ovenikøbet er skolelærer – ja, så bliver man budt hjertelig velkommen.

Jeg ønsker dem alt det bedste og jeg håber de får det bedre der, end de havde det her.

lade sig glide ud i det ukendte og kun have håbet tilbage om, at det er rigtigt at folk egentlig vil en det godt. Måske er det det jeg skal lære af det her projekt.

Jeg var rundt og banke på alle dørene i den ejendom jeg bor i. Rent pligtbesøg og for mig handlede det mest om at få det overstået, så jeg kunne komme hjem til mig selv. Nogen af dem jeg kendte i forvejen inviterede mig indenfor, men jeg takkede nej, for jeg havde 40 besøg på dagsorden og skulle videre.

Men ved dør nr. 36 var der alligevel et eller andet der fik mig til at sige ja tak til at komme ind til et glas rødvin. Vi kender ikke hinanden specielt godt, bor ikke engang i samme opgang, men har snakket nogle gange i gården eller i forskellige beboersammenhæng.

Vi drak et glas vin. Hun tilbød mig mad og lavede en tallerken salat til mig. Vi snakkede en times tid. Om dit og dat og løst og fast og ejendommen vi bor i.

Hun var lige blevet skilt, ungen var lagt i seng og inden jeg kom havde hun åbnet en flaske vin. Det var så tydeligt, at hun var glad for at der lige kom nogen forbi i det øjeblik. For mig blev besøget en hyggelig pause i min pligtrunde.

Men det fik mig også til at tænke på, hvor mange der egentlig sidder derude, med en opknappet flaske rødvin og lyst til noget menneskeligt samvær og man måske burde turde banke på nabodøren noget oftere……..

Bor i en ejendom der blev byfornyet i 99/00. I forbindelse med byfornyelsen skete der mange mystiske ting. En af de mere bizarre er at udlejer og tdc blev uenige om hvem der ejer kablerne inde i ejendommen. Tdc siger det er deres, fordi de ejede de kabler der var i ejendommen før byfornyelsen og udlejer siger at det er deres fordi, de har lagt alle de nye kabler ind.

Mens striden har stået på (i 4 år and still counting) vil tdc ikke lave en aftale med udlejer om en fælles opkobling til ejendommen. Da vi flyttede tilbage til ejendommen regnede udlejer med, at det var muligt, at få en sådan fælles opkobling og på forventet efterbevilling begyndte udlejer derfor at opkræve for kabeltv over huslejen, for alle nye lejere. Pengene er troligt blevet opkrævet måned efter måned, år efter år – og aldrig nogen sinde blevet afregnet overfor tdc.

Tdc har sædvanligt rod i deres system, så de startede ud med at levere signal til hele ejendommen – nogle beboere var ikke klar over det og koblede sig op separat og andre gjorde ingenting. Senere har tdc lukket for signalet hos nogle af beboerne, mens andre stadig guffer gratis kabeltv.

Det er en fuldstændig forrykt situation, hvor nogle af beboerne altså betaler både til tdc og udlejer, andre tror de betaler over huslejen – hvilket de altså ikke gør, da pengene aldrig kommer videre end til udlejer, og endelig er der nogle, der hverken betaler til udlejer eller tdc og alligevel får kabeltv.

Som formand for beboerrepræsentationen har jeg prøvet at få situationen normaliseret, siden jeg i 2001 blev klar over hvad der foregik. For et par måneder siden lød meddelelsen om, at der var indgået en aftale ñ men der er stadig ikke kommet nogen tilbagemelding hverken fra udlejer eller tdc.

Det er frustrerende ikke at vide hvad der foregår og det er pinligt ikke at kunne komme med en redegørelse overfor de andre beboere. For at få noget at vide, har jeg har prøvet med trusler, juridiske breve, endeløse telefonopkald og i dag prøvede jeg så med denne mail:

Fra: Visitsen
Sendt: 4. marts 2004 16:57
Til: udlejer
Cc: udlejers chef
Emne: Hvad skal jeg sige….?

Med venlig hilsen
Visitsen
Formand

Måske er der håb forude for jeg fik da et svar i dag:

Jeg skal nok se at nå en afklaring og få sat en redegørelse
sammen til dig inden generalforsamlingen.

H

vi alle sammen kun har et bestemt antal mennesker, vi kan være venner med. Hvis det eksakte antal mennesker, der skal komme ind i ens liv som venner, er forudbestemt. Hvis det er sådan, at når du mister en ven, så kan der ikke komme en anden i stedet. Ville det få os til at passe bedre på vores venskaber – få os til at yde mere, gide noget mere…………

Startede min dag med et erfa-møde på en anden arbejdsplads. Vi skulle sammenligne arbejdsgange og se på alternative måder at løse forskellige opgaver på.

Selvom jeg stadig føler mig relativ “ny” her på mit job (ansat i 2001) kan jeg alligevel mærke hvordan det nogen gange kan være svært ikke at falde i “sådan har vi altid gjort gryden”.

Genså helt tilfældigt en mail jeg tidligere har modtaget af en kollega, der på mange måder ret godt illustrerer problematikken:

-o0o-

Start med et bur, indeholdende 4 aber. Inde i buret ophænges en bananklase i en snor og en trappestige placeres under bananerne.

Inden længe vil en abe gå hen til stigen og begynde at klatre op mod bananerne. Lige så snart aben rører stigen, oversprøjtes alle de andre aber med koldt vand.

Efter et stykke tid, vil en anden abe gøre et forsøg, med samme resultat: de resterende aber bliver oversprøjtet med koldt vand.

Efter rimelig kort tid, vil de andre aber gribe ind, hvis en af aberne forsøger at klatre op af stigen.

Fjern nu det kolde vand. Fjern endvidere en af aberne fra buret – og put en ny abe ind i buret.

Den nye abe vil opdage bananerne og ønske at klatre op af trappen. Da han gør sit første forsøg, overfalder alle de andre aber ham – til hans store overraskelse og skræk. Efter endnu et forsøg og endnu et overfald, må han konkludere, at hvis han forsøger at klatre op af trappestigen, vil han blive overfaldet.

Fjern endnu en af de originale aber og erstat den med en ny. Den nyankomne vil også forsøge at klatre op af stigen og blive overfaldet. Den næst nyeste abe tager del i afstraffelsen med entusiasme!

Erstat den tredje originale abe med en ny, så en fjerde og en femte.

Hver gang den nyeste abe forsøger sig på trappestigen, bliver han overfaldet. De fleste af de aber, der deltager i overfaldet, har ingen ide om hvorfor det er så forbudt at klatre op af trappestigen, eller hvorfor de overfalder dem, der gør et forsøg. Efter at have erstattet alle de originale aber, har ingen af aberne prøvet at blive oversprøjtet med koldt vand.

Uanset hvad: alle aberne har lært at man ikke skal forsøge at klatre op af stigen efter bananerne.

Hvorfor ikke?

Efter hvad de ved, så er det fordi at “sådan det altid er blevet gjort herinde” og det min ven, er måske sådan mange vaner og kutymer på din arbejdsplads er startet…

-o0o-

eller Støvsugerbanden går amok

Man er efterhånden vant til at finde lidt af hver i sin mailboks: virus, tilbud om brystforstørrelser, utallige opfordringer til at deltage i orgier, der får Sodoma og Gomorra til at ligne en søndag eftermiddag i Struer Å men i morges fik jeg mig alligevel en overraskelse:

Jeg var på ferie i slutningen af januar og havde der mødt nogle forskellige mennesker, bl.a. et lidt ældre ægtepar fra provinsen. Begge pensionerede med børn og børnebørn. Vi tilbragte en god del tid sammen, og som man jo gør, udvekslede vi mail-adresser ved slutningen af ferien. Da jeg forleden fik en mail fra dem, skrev jeg en pæn, men rimelig intetsigende mail tilbage.

Manden i huset, svarede tilbage – herunder bl.a. at han godt kunne tænke sig at komme forbi og se hvordan man boede i byen og om han måtte få mit tlf.nr. så vi kunne arrangere et besøg.

Tænkte, at det kunne der vel ikke være noget galt med, han er jo pensionist og har sikkert svært ved at få tiden til at gå. Men åbenbart ikke..

I morges fik jeg en mail tilbage hvor der bl.a. stod:

“Du er en køn pige. Det viste du især, da jeg så dig i det hvide blondeundertøj, hvor den kønne brune farve matchede til undertøjet.”

.. og så så man lige mig tænke “hvad fanden skete der dér!” Jeg blev så forfjamsket, at jeg lukkede mail-programmet.

Her troede jeg, at jeg sad og skrev med Hr. og Fru Danmark om en søndagsfornøjelsestur til Købstaden – men hvor jeg sad i min ende og tænkte på at byde på kaffe og kage – sad han så åbenbart i den anden ende og tænkte mere på muligheden for noget frem og tilbage.

I denne tid hvor nogen raser over Lars Løkke Rasmussen og andre (igen igen) insisterer på at sætte lighedstegn mellem sodomi og zoofili, kan jeg ikke lade være med at pippe med mit bidrag:

Hvad i alverden er det der gør, at vi i Danmark blander begreberne så meget sammen, at sex med mænd går hen og blir’ til sex med dyr?

Ordet sodomi stammer oprindeligt fra ordet Sodoma, den lystens by, der skrives om i Biblen. Det sted hvor mænnerne i byen hellere ville ligge med to unge smukke engle (af hankøn) end de to unge kvinder, der ellers blev stillet frit og kvit til rådighed af deres fader Lot. Lot, der efter sigende, råbte til pøblen: Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.´

(faderkærlighed af bedste beskub)

Godt nok har engle efter sigende vinger af fjer – men dyr kan man vel ikke ligefrem kalde dem – så hvordan sodomi i det danske sprog (modsat alle engelsktalene lande) er gået hen og blevet til sex med dyr, går over min forstand.

……….og tror du ikke på mig, kan du selv læse mere her (1.mosesbog, 19.1)