Missebasserne


lørdag 4. februar 2012 kl.18:12

Lejligheden er delt op i to zoner.

I stikkontakten sidder der en Feliway og sender sine beroligende-hunkatte-tilfredsheds-hormoner ud i lejligheden.

Vi har været nødt til at tage Topper tilbage og skal nu se om vi kan få lavet en lidt mere lykkelig indslusning. Hende og vores gamle katte imellem.

Jeg føler mig som det ondeste menneske, sådan som jeg skalter og valter med de her kattedyr og slæber dem frem og tilbage.

Alt sammen i den gode sags skyld – men hold da op, hvor det virker som om at der er langt til de goder, der ligger bag alle handlingerne.

Min nevø reagerede på katten og så er det klart, at vi ikke bare kan lade hende blive der. Selvom både kat og mennesker ellers virkelig så ud til at trives sammen – lige så snart hun kom derop, var hun den samme glade kattemis, som hun havde været, før vi kom hjem med vores gamle katte.

Nevøen er kommet i gang med noget zoneterapi, der hvor dem der har passet vores andre katte, har gået og er kommet af med allergien. Hvis det hjælper er det fantastisk og vi vil så prøve med katten senere – og hvis det ikke hjælper, så hjælper det sikkert mod noget andet.

Men det korte af det lange er, at vi er tilbage til start med katten.

Så derfor er lejligheden delt op i to zoner og der er sat katteberoligelse i stikkontakten – og opsendt håb for at vi kan få det til at gå op i en højere enhed denne gang.

torsdag 2. februar 2012 kl.7:47

Så fik vi hentet vores katte i går. De rejser ikke let, så en bil var nødvendig til de 16 kg. kat + 2 sovesenge, kradsemiljø, kattebakke + 1o kg. madpose og diverse – hele fokusen var fyldt op med katterier.

Op af trappen i fuld firspring og døren ind til lejligheden kunne godt genkendes, selvom ingen af kattene ellers umiddelbart havde udvist nogen form for genkendelse af os, ude hos plejeforældrene.

Inde i lejligheden fik de et kort møde med egypterprinsessen Topper og det gik på ingen måde som planlagt.

Vi havde regnet med at en gensidigt præsentation ville være et piece of cake – Topper var jo vant til mange andre katte og vores to drenge var jo nogen af de roligste katte og vi havde aldrig hørt dem hvæse eller knurre af noget.

Så let gik det så ikke.

Drengene løb knurrende efter Topsen, som livræd fandt ly under et bord, som de andre ikke kunne nå ind under – og så blev de ellers adskilt for resten af tiden.

Topper opfører sig på samme måde som hun gør, når der er hunde i nærheden og deres størrelse og det faktum at Alfred på et tidspunkt gøede gør det på ingen måde nemmere. Lige nu sidder drengene udenfor glasdøren ind til spisestuen og Bertram lyder som en sirene – mens Topper sidder under bordet med store bange øjne.

Selvfølgelig kan man ikke sige noget ordentligt om drengene, Topper og fremtiden udfra sådan et kort møde og den korte tid der er gået, men der er ingen tvivl om, at det er nogen andre katte vi har fået hjem, end dem vi afleverede for et år siden og at både de og vi skal genfinde hinanden igen – og at Topper så vidt det er muligt, ikke skal være en del af den genforening.

Her i nat virkede det ellers som om at den rene idyl og lykke havde indfundet sig; Bertram lå i ske med min kæreste og Alfred lå og spandt mellem mine ben – de har ikke fået lov at sove i seng i det år de har været passet ude, så der var stor nydelse på tapetet – indtil Alfred lige skulle over og bide Bertram i nakken….

Der er ingen tvivl om, at det har været hårdt for dem at blive flyttet og jeg håber ikke at vi fik flyttet dem en gang for meget.

Derfor kommer prinsessen nu op til min søster, som jo skal overtage hende hvis alt går vel og så kan drengene og vi forhåbentligt genfinde hinanden i god ro og orden.

søndag 29. januar 2012 kl.9:53

topper-i-vinduet

Så sidder hun der så smuk og fin, vores lille egyptiske souvenir. Landet på alle fire poter her i et fremmed land. Hun har taget alting så utrolig fint, så mange af vores bekymringer vedrørende hende kan vi puste væk som morgendug på et spindelvæv.

Hun ville jo ikke bruge kattebakke dernede. Jo til at ligge i … hvilket jo ikke er det mest funktionelle. Når hun skulle, så pev hun og blev så lukket ud. Men da hun kom herhjem, så lavede jeg en bakke til hende Der kom sand i den og hun gik op og rullede sig i den – og jeg tænkte, at det aldrig kom til at gå – men derefter gik hun op og tissede i den og hun har gjort alt hvad hun skulle i den lige siden.

Her i går opdagede hun så vinduerne – og bruger nu noget tid på at sidde og kigge ud. Det virker ikke som om at hun som sådan gerne vil ud og jeg oplever ikke at hun på nogen måde er frustreret over indelivet.

Men planen er, at hun ikke skal være indekat, både for hendes og for vores skyld.

Hvis min nevø kan tåle hende – han har haft antydningen af noget der måske er katteallergi – så er det planen at hun skal ud til min søster, da de flytter ud i et lille hus til foråret. Et sted , hvor hun igen kan få noget udeliv, lidt kattekammerater og måske fange en mus eller en vildfaren fugl.

Jeg håber det lykkedes for os at finde et godt sted til hende, selvom det vil være sindsygt svært at skulle sige farvel til hende efter alt det vi har haft sammen i det sidste år … men det vil alt andet lige være bedre for hende at bo et sted hvor hun kan komme ud – og meget nemmere for os at have 2 katte som vi ved at vi kan tage med os rundt og har pasning til hvis vi ikke kan.

Så indtil videre er det. det vi satser på.

tirsdag 25. januar 2011 kl.10:22

Jeg bilder mig ind, at kattene godt kan mærke at der er gang i noget. Det ville næsten være mærkeligt andet, når lejlighedens indhold flytter pladser og alt hvad der har været i skabe og skuffer placeres andre steder – herunder på alle plane flader.

Bertram følger i hvert fald nøje med i hvad der sker – og hver aften når vi går i seng, skal begge katte med ind og putte.

Hvor ville det hele være nemmere hvis man kunne forklare for dem, hvad der kommer til at ske.

Man går åbenbart igennem mange faser når man tager sådan en beslutning som den vi har taget – og lige i de sidste dage har jeg helt klart været i den sårbare og følsomme fase, hvor der ikke skal så meget til for at få mig ud af fatning.

Og kattene … dem kan man jo ikke til at få til at forstå noget … de misforstår jo det hele… ;-)

lørdag 15. januar 2011 kl.10:55

Det var en noget barsk omgang at vi 2 uger før afgang, pludselig stod uden pasning til vores katte.

Heldigvis er det nu lykkedes at få stykket en mulighed sammen, og denne gang med back-up muligheder, hvis noget skulle kikse.

Jeg ved at mine katte kommer et godt sted hen. Dem der skal passe dem, er rigtig glade for dem og kattene er også glade for at være der.

Så alt endte lykkeligt og jeg håber jeg kan sove lidt mere roligt de kommende nætter.

torsdag 13. januar 2011 kl.23:12

Jeg har færdes i blogverden siden 2004 og har været ret god til at holde mig ude af meget af det fnidder, der ind i mellem kan foregå her, som i så mange andre steder, hvor mennesker færdes.

Jeg har praktisk taget altid selv undgået at modtage håndmadder for de ting jeg har skrevet eller debatteret – kan desværre ikke undsige at jeg selv ind imellem, har været grænsende til bedrevidende (eller det der ligner) overfor andre i en debat eller to …

Dog mest i starten af min skrivetid, hvor meget tid gik med at drøfte blogs som medie og hvad man kunne skrive om (eller ikke) .. og om, at man ringer hele verden op, når man poster et indlæg.

Det er selvfølgelig også svært at få så mange svinere, når man som mig, åbenbart altid har skrevet pænt ukommenterbart og altid får stoppet debatten andre steder, når jeg blander mig i snakken. For ikke at nævne, at selvom antallet af besøgene er jævnt, er det ikke megahøjt.

Og derfor vidste jeg godt hvad jeg gjorde, da jeg spurgte Liselotte om hun kunne hjælpe med lidt fokus på mit katteproblem – og jeg kan se at hendes indlæg har bragt rigtig mange folk ind på min side og min kattepine.

Og hendes ord hjalp. Dejlige, søde og hjertevarme mennesker er kommet med tilbud om hjælp. Nogen her og andre på mailen.

Og jeg har været utrolig glad for alle de tilkendegivelser jeg har modtaget – det har været fantastisk at opleve.

De sidste par dage har naturligvis gjort mig ekstra tyndhudet, og efter at have taget fejl sidst, har jeg brug for holdbare løsninger, på pasning af mine katte, så jeg ikke ender med at sidde i Egypten og skulle fjerndirigere en aflivning af kattene.

Derfor har jeg måske også været ekstra skarp overfor de folk jeg har været i kontakt med. Åbenbart bliver jeg en sur gammel mand, når jeg bliver presset alt for meget. Og jeg underskylder overfor alle der kunne være kommet i berøring med den del af mig.

Min tyndhudethed gør også, at jeg bliver ked af det når min tilsyneladende håbløse kattemoral forsøges drøftet i et helt andet forum.

Men når man ringer hele verden op, risikerer man som altid at få nogen i røret som gerne vil snakke om noget helt andet … og sådan er det.

Det er blogverdens for- og bagside, og når man ønsker det ene, må man tage det andet med i købet.

kl.12:15

I Danmark fra A-Å er jeg kommet til “M”.

… og oprindeligt ville jeg have ladet “M”  stå for MOR.

Min mor.

Som er stolt over at vi tager springet til Egypten – og også mener at det er ved at være sidste chance for os at gøre det – for vi bliver jo ikke yngre.

Men nu hvor jeg sidder i den kattepine jeg sidder i kan “M” jo ikke stå for andet end Missebasserne.

Mine øjesten og hjertesorg. Mine smukke blåøjede kattedyr, som jeg ikke håber kommer til at undgælde for vores eventyr.

Jeg kommer til at savne dem helt ind i sjælen.

Og min mor? Jeg ved hun kommer til at klare sig, om vi er her eller ej – det er mere end hvad jeg kan sige om missebasserne.

tirsdag 11. januar 2011 kl.23:40

Vores katte er ude til prøvepasning. Nogle flinke folk, der godt ville prøve kattelykken af. Troede egentligt at prøvepasningen var en formalitet, for de var vilde med kattene. Fik så et kedeligt opkald, fra dem her til aften.

De måtte desværre takke nej.

Af en eller anden årsag har der åbenbart været et mitch match mellem dem og kattene. De synes ikke rigtig det fungerede, og turde ikke løbe an på, at det ville blive bedre.

Det er første gang at det er sket for os, at folk ikke straks har forelsket sig i vores katte – men en gang skal jo være den første, bare ærgeligt at det lige præcis er lige nu, hvor vi virkelig har brug for hjælp.

Men det sætter mig i noget af en kattepine.

Om mindre end 3 uger stryger vi afsted.

Familie og venner er afprøvet og dem der gerne vil have kat, har det allerede og dem der kunne tænke sig en kat, uden at have det allerede, må ikke have kat og resten gider ikke katte (eller har hunde, der ikke kan lide katte) – eller lider af katteallergi.

Nødråb er sendt ud … men jeg ved ærlig talt ikke mine levende råd… Så er der nogen der kender nogen?

Det vi mangler er en kattepasser for et år. Vi betaler udgifterne, mens vi er væk (mad, sand og evt. dyrlægeudgifter). Vi rejser den 29.1.2011.

Der er tale om to kastrerede hankatte. De er kuldbrødre og har altid været sammen. Er ikke bange for hunde og er tidligere  blevet passet sammen med hund. Egentligt er de indekatte, men de er samtidigt flytbare og kan godt være ude, vi har dem med både i sommerhus og nyttehave uden at de stikker af.

De er af racen “Ragdoll”, der er en stor, men meget mild kat. De er semi-langhårede og har en rimelig nem pels. Man kalder racen for “hundekatte” eller “puppy-dog-cat”, fordi de har en meget hundeagtig adfærd, hvilket bl.a. er grunden til at de så nemt vender sig til nye steder.

Hvis du er interesseret kan du svare her eller på min mail visitsen [at] visitsen [dot] dk

søndag 19. december 2010 kl.14:16

Desværre gik prøvepasningen af kattene ikke som den skulle. Vi blev enige om at risikoen for udvikling af full-blown allergi var for overhængende, så selvom både katte og mennesker har haft det godt i hinandens selskab, skal jeg senere i dag ud og hente dem igen.

Og tilbage til tegnebordet for at finde på en løsning.

Alfred og Bertram

tirsdag 14. december 2010 kl.7:16

Selvom jeg ind i mellem syder af frustration over, at jeg ikke kan træffe og få afgjort mange af de beslutninger der skal træffes inden afrejsen, fordi de af forskellige grunde hele tiden skydes til hjørne, så synes jeg alligevel af jeg nøk efter nøk, kommer målet bare lidt nærmere.

Vores katte er sendt til prøvepasning for at se, om den veninde der utrolig gerne vil passe dem, kan få det til at gå op i en højere enhed med en mand med “vigende katteallergi”.

Udlejningen af lejligheden kan måske alligevel falde på plads til vores fordel, selvom udlejer ikke er umiddelbar begejstet for at vi bruger et bureau til formidling af lejer.

Jeg har fået sådan nogenlunde styr på skattereglerne – i hvert fald i den grad at jeg ved hvad vi skal gøre inden vi rejser og nogen af de ting vi kan gøre, for at minimere risikoen for at blive mødt med et skattesmæk, når vi kommer igen.

Jeg har fået min have på plads, dog mere i ord end i praktisk gerning, men det sidste kommer nok snart i orden.

Vi har fået styr på udlejning af sommerhus og hvad vi kan gøre af vores privat grej derude i sommerlandet.

Og selvom jeg gerne så at de første ting var 100% afklaret, så er jeg glad for at de sidste ting er og jeg føler at vi med ganske små skridt nærmer os målet … eller i hvert fald går i den rigtige retning!

« Forrige sideNæste side »