Kategori: Lykkeglimt

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Nu med fisk

    Det har nærmest været en lille mini-ferie, den weekend der afsluttede vores tid i sommerhuset. I ugedagene stod den på regnvejr, arbejde og sløjhed (for mit vedkommende).

    Men i weekenden kom solen og gode venner.

    Min kæreste fik afprøvet båd og fiskestænger og fik landet først 10 og dernæst 9 makreller, der i en proces, der er en storryger værdig,  blev de røget og konsumeret af dem der kan lide det.

    Makreller Røgede makreller

    Kattene hyggede sig ude og inde. Og inde hos naboen. Og genboen.

    Bertram går catwalk

    Jeg sad i solen og plejede mit behov for D-vitaminer, men en god bog og et glas koldt at drikke. Og da drengene kom hjem efter en dag på havet hvor de både havde delt fisk og sol med marsvin og sæler, fik de kølige drinks med  7 slags citronsmag (citron, lime, citronverbena, cirtrontimian, citronmelisse, limeblade og toppet med en bitterlemon).

    Syrlig sommer

    Om aften spiste vi sammen med folk vi kunne lide og sad ude mens mørket faldt på og duggen faldt ned. Og vi nød det, der nok bliver den sidste sommeraften i det gamle sommerhus.

    Et sommerhus bygget før krigen, der har været i familiens eje i 3 generationer og er et helt rigtig sommerhus; sortmalet med hvide vinduer og komplet med fodkoldt gulv og skimmelsvamp i skabene.

    Det er vemodigt at sige farvel til så mange minder – dem vi selv har lavet og dem der har været i huset i generationer og liv før vores. Men samtidig bliver det også fantastisk at sige goddag til et sommerliv med opvaskemaskine, lyse varme rum, ordentlige forhold for os og vores gæster.

    Og med en rensplads til fisk – som klart er kærestens nye sommerhobby.


  • Pimp your bike

    Nogen gør det med plastikblomster og farvelade ud over det hele. Men jeg kan nu sige med erfaring i stemmen, at skal du fange folks opmærksomhed og komme med i turisternes fotoalbum, så skal du klart vælge levende:

    img_04361

    Hele vejen fra Frederiksberg hvor jeg spotte de smukke fyldte stokroser til min have på Islands Brygge, var min cykel med mine blomster, en sand showstopper hos turister og andre folk på gaden.

    Dobbelte stokroser

    Og selvom det måske ser voldsomt ud, så var det ikke uforsvarligt … sådan så det ud fra min side:

    fra min side af sagen


  • Smuttur

    Jeg har gået langt til lange sandstrande.

    Stranden ved Dueodde

    Jeg har spist frokost i en skorsten.

    Hummerhytten i List

    Jeg har kigget på rundkirke i regn og opaler i den fulde sol.

    østerlars

    Opalsøen

    Min svigermor fyldte 87 år og havde aldrig været på Bornholm, så vi gjorde weekenden med hende og jeg tror vi fik det hele mad og spiste al maden derovre.

    Hummer Udsigten fra Le Port i Vang Stranden ved Hotel Skovly Hotel Skovly Hammershus Ruiner Opalsøen Hammerknuden Ekkodalen Vinstokke ved Gadegård Vineri Bornholms granit og ja... jeg var der selv

    Vi fik vist set det meste og der er mange indtryk at fordøje … og det føles som meget mere end bare en forlænget weekend, på den lille solskinsø (der dog også kvitterede med en dags regn i midten).

    Bornholm er et herligt sted.


  • Urinstinkt

    Jeg har skrevet det før, og vil sikke skrive det igen; der bor en driftsikker urkvinde i mit indre.

    En kvinde der ville have været en gevinst for datidens samfund, da hun ikke har nogen stopmekanisme og samler ind til hun segner … med mindre hun altså er i selskab med mit mere rationelle jeg.

    Rosenblade

    Det rationelle jeg, var ikke helt med da jeg samlede rosenblade langs med stranden i lørdags.

    Så nu står 2 x 4 liter rosensaft og trækker på min bagtrappe. Opgangen dufter af roser og det er kølet ned og siet, skal den ene omgang hældes på flasker og drikkes som den fineste røde rosensaft, enten som den er eller blandet med vin eller danskvand.

    Den anden omgang skal koges ind til sirup og gele. Jeg har tidligere lavet en rosen-ribs-gelé der var fuldstændigt fantastisk, eller” ikke helt dårlig”, som man jo siger i det der Jylland. Kombinationen af roser og ribs gør altså noget godt for hinanden. Ligesom jeg er sikker på at en omgang rosensaft i jordbærsyltetøjet heller ikke vil være dårligt.

    Ellers har jeg planlagt at der skal hyldeblomster i mine jordbær.

    Jeg har nemlig hørt at der skulle være både jordbær og ribs i min lille have.

    Og hylden har jeg også.

    3 liter saft står allerede og trækker sammen med roserne – og skærme til det dobbelte ligger i min fryser fra forrige uge.

    Jeg ved at nogen tæller får når de ikke kan sove …mig? Jeg kombinerer syltetøj og marmelade.

    Og jeg tænker tilbage til tidligere succeser og tror at en alliance med jordbær, rabarber lidt røde stikkelsbær med et drys af hyldeblomster vil gøre sig godt på en gang hjemmelavet brød, sådan en kold november måned. Jeg tror også at jeg skal have gentaget min fine hyldeblomst og citrongelé, selvom jeg må sande at det er en flygtig en af slagsen og den ikke rigtig holder sig frem til vinterlageret.

    Og når det kommer til lageret, så har jeg lige sendt en mail til Bondens Marked, der holder til her på Halmtorvet – for jeg tænker at der måske kunne blive til lidt mere end bare mig selv, og det kunne da være meget sjovt, at stå og sælge det op mod jul.


  • Efter solopgang kommer dagen

    På grillen ligger en hummer, den spjætter med benene og kører rundt med følehornene – selvom den er blevet delt i to og er igang med at skifte farve til rød. Den pensles med smør og grilles og skal spises sammen med det gode brød og en flaske bobler. Og udgøre forretten til det kongemåltid vi har stablet på benene i anledningen af den danske sommer og vores 6 år sammen.

    Vejret er ikke som det var, der for 6 år siden hvor vi mødte hinanden, lige præcis her i sommerlandet, hvor vi fejrer hinanden og os.

    Men råvarene er endnu bedre end dengang – og på en eller anden måde, så er vi også det.

    Hummeren får følge af lammekoteletter, grillet lyserøde og møre som smør. Med hvide og grønne asparges, nye kartofler der vendes i smør tilsat hvidt, grønt og gult – i form af hvidløg, persille og citron. Og den rabarberkompot jeg lavede af rabarbar fra mit lille urtehave, vendt med noget frisk mynte, der alligevel skulle trimmes i selvsamme urtehave.

    Dengang for 6 år siden blev jeg beruset i kærlighed og så solen stå op mellem Mols og Samsø – nu sidder jeg indenfor og ser regnen sile ned af ruderne og jeg ved at hvis nu’et var dengang ville jeg ikke have haft hvad jeg fik.

    På godt og ondt.

    Vi har haft mange oplevelser sammen.

    Vores liv har virkelig været i medgang og modgang.

    Vi har oplevet graviditet(er) og tab. Vi har været igennem fertilitetsbehandling og dealet med konstateringen af at vi ikke skulle være forældre.Vi var igennem en renovering af lejlighed fra helvede, og venner der virkelig trak veksler på vores venskab. Vi oplevede at min gamle kat blev ældre end forventede men ikke levede for evigt. Vi har stået sammen gennem mine to stresssygemeldinger, en enkel fyring og en trussel om en anden.

    Men vi har også rejst til eksotiske lande og har dykket og spist os igennem fantastiske måltider. Vi har stået sammen i modvind og er ikke blevet knust, men har hjulpet den anden når det hele blev for træls og hårdt. Vi nåede at sælge en lejlighed mens tingene var på toppen og nærmest få dage før det hele væltede.  Vi fik katte sammen, både her og i Egypten og de har beriget vores liv. Vi har haft fantastiske weekender og sommer her i sommerhuset, med familie og venner. Vi har udviklet hinanden og klart vores smagssanser og er endnu mere fokuseret på det gode i livet. Vi turde tage et sabatår sammen og rejste ud og tilbragte 24/7 under fremmed himmel  og hav.

    Og jeg ville ikke være foruden den tid vi har haft sammen og jeg håber på at vi bliver ved med at vokse sammen.


  • Og så den påske

    Sidste år sad jeg indenfor i en lejlighed, klinet til skærmen og læste med frustration og savl i mundvigene om den fantastiske påske alle virkede til at have. Om solskin og udeliv og ting der blomstrede og voksede med en ubønhørlig grokraft.

    Og jeg længtes.

    Efter den danske påske, foråret der står på spring, den første kop kaffe i et lunt hjørne, kirsebærtræernes hvide sne, blå-blå åh så fantastisk blå himmel og vasketøj, der fik duft af det hele.

    I år har jeg mest siddet indenfor og kigget ud på gråvejr og regn og tænkt på hvor hylan det der påskevejr blev af!

    Bortset fra den fantastiske forårsdag vi havde skærtorsdag, hvor jeg brugte det meste af dagen på at køre Jylland-Sjælland retur og resten af tiden på at fejre fødselsdag.

    Ind i mellem har der dog været forårshuller, der har lagt sig som balsam på mit forårssavn, og bragt glæde i en kold påske:

    Som det utrolige kvidder af småfugle, der sang halsen af led, da jeg i rimfrost og morgenkåbe sad på terrassen, klokken lidt over 6, fordi Bertram skulle ud og snuse efter mus.

    De par timer min mor og jeg havde på knæ ved min lille urtehave, mens vi snakkede og rev ugræs op og langsomt så et års forfald og upassethed forsvinde og istedet så, at de fleste urter og planter havde overlevet.

    Og varmt besøg hos onklen og visitter fra mosteren og turen forbi min fætters iPad, for at få arrangeret en afhentning af en pc på Amager. Og gensyn med mormor og morfar, der gennemsnitligt ville være 100 år i år, hvis de havde levet i levende live.

    Om at gå ture på stranden med min mor og nye og gamle venner, der alle frydes over det hvide sand og kigget til Samsø og Tunø.

    Bertram og Alfred, der virker som om at de aldrig har været væk fra Saksild, og håndterer gensynet på hver deres måde: Bertram der skal ud klokken 6 for at tjekke vejret ud og Alfred der lige snupper en time mere helt puttet ind under dynen, så kun næsen stikker frem.

    At køre Danmark tyndt og tur-retur til Sjælland, gennem solskin og et smågrønt landskab, med æggeskilte og de sidste kartofler til salg, for at fejre at min far har gennemført 75 påsker i år og ser ud til nemt at kunne nappe 25 mere.

    Når grillet blev tændt op og vi fodrede gamle og nye venner af med alt godt fra grillen og de gode kødvarer fra Slagteren i Hou.

    At sidde 8-12 mennesker om et bord og lige gøre plads til et par ekstra naboer til osten og mærke huset varme op af godt selskab og madnydelse, selvom det egentligt hverken er plads eller stole nok.

    At drikke morgenkaffen af ølkrus og spise blødkogt æg af et snapseglas, fordi opvasken ligger ovre hos naboen, da de tog den med hjem aften før, og de ikke står tidligt op.

    Og at høre nyt fra Vejle, om en Toppermis der trives i sit nye hjem og bestemmer over madskålen, kigger ud på naturen og byder Wimmer op til leg.

    Så selvom der kun blomstrede kirsebær i mine vaser og jeg ikke drak kaffe i solen, så blev min påske alt det jeg ikke vidste jeg havde ønsket mig.


  • Grundglad og på strømpesokker

    Jeg fik bare sådan en god dag i går – og jeg tror at meget af det skyldes at jeg slet ikke forventede noget og derfor fik den ene mere positive overraskelse efter den anden.

    Derfor var det en glad fødselar, der sidst på aften trissede i seng og kyssede min kæreste på issen, nu uden det hår jeg havde tigget og bedt om at se ryge siden han begyndte at gro det i sensommeren.

    Topper og hårpragten

    Det passer mig bare så fint at være tilbage i Danmark. At det er lige til at få blomster og ordentligt chokolade, at man kan købe en film man har lyst til at se – og at ens kæreste kan invitere en ud til god klassisk mad hos Brd. Prise, og jeg kan genopleve min studietid, ved at spise i underetagen af den bygning, der ellers rummede mange (traumatiske) forelæsninger i offentlig ret.

    Eneste lille minus ved Danmark er det der med sko. Det bekommer mig ikke vel.

    Og selvom jeg havde taget sko på, der tidligere var mine “bekvemmelighedssko” og derfor kun har en lille hæl og nogen , så endte de med at trykke og klemme og gøre forfærdeligt ondt. Og da togdriften fra Nørreport valgte at gå i udu og vi derfor spadserede hjem, var jeg hende der endte med at tage skoene af og gå hjem i strømpesokker.

    Men hey – det var jo nærmest forår i går og det ødelagde ikke min glæde – så i går var jeg lige præcis som overskriften siger: grundglad og på strømpesokker gennem februaraftenen i de københavnske gader, mæt af god mad og med min bedste kæreste i hånden.

    Og det er ikke helt skidt.


  • Heldige mig

    Facebook er god til fødselsdag – og sådan en har jeg i dag. Og det er dejligt som jeg bliver hilst der, samt på sms, Skype og endda et enkelt brevkort er det blevet til … og ja, nogen af de medier husker en på det – men det er da bare dejligt, at det er nemt at glæde en anden.

    Men glæden blev størst da det ringede på døren og jeg fik leveret blomster, chokolade, kærestebrev og en middagsinvitation … fra min dejlige kæreste.

    Morgenmad (nær sengen), fødselsdagshilsner, solskin, frisør og så blomster og middagsinvitation … jeg bliver helt glad i låget og endnu mere glad ved tanken om at jeg slet, slet ikke skal i nærheden af at opvarte nogen til denne her fødselsdag … jeg kan bare nyde og det gør jeg!


  • Mosterdag

    vinter vår

    På det yderste af vinteren eller det første af våren og lige midt i skolernes vinterferie og min egen ledighed, mødtes min niece og jeg til “mosterdag”.

    Bål i bålfad

    Selv her dagen derpå, kan jeg lugte røg i mit hår. For vi hyggede os med gåtur på Fælleden, pølser og snobrød på bålet – med varm kakao og skumfiduser til dessert. Alt det gode fra bålet, midt i sneen og dådyrspor ude i min lille have.

    Mosterbag

    Og vi fortsatte med spil på bordet, da vi med røde kinder og lugt af røg, kom tilbage til lejligheden. Hvor bror og kæreste sluttede sig til hyggen og de hjemmelavede pizzaer.

    Mikado

    Og vi sluttede herligheden af med at lave stuen om til biograf og det nød vi, selvom teenagestorebror skulle i klub midt i det hele og kæresten lagde sig på tværs og snorkede sig gennem to film.

    Det er fint nok at jeg har været savnet mens jeg har været væk, men jeg tror nu alligevel, at jeg bare bedre kan lide at være her.


  • Jul på Vesterbro

    Vi lavede vores eget lille juleoptog – søsterungerne og mig, da vi travede hjemad med juletræet.

    Nevøen styrede cyklen, niecen sørgede for at holde juletræsfoden på bagagebæren og jeg støttede og bar resten af træet.

    Jeg troede ellers at jeg bare lige kunne smutte ned til den juletræssælger der stod ved min hoveddør – men for 450 kr. grimt træ stod bare ikke på min indkøbsseddel.

    Det viste sig heldigvis, at et besøg lidt længere nede kunne give både et bedre træ og en lidt billigere pris. Og så var der lagt an til førnævnte parade.

    Lidt mere besværligt end beregnet – men nødvendig, da det viste sig at nogen havde nolet den stang til min cykeltrailer, som gør at man kan trække traileren.

    Og så lige i december. Og fra en aflåst bagtrappe, som man skal igennem en aflåst gård for at nå.

    Men træet kom hjem og vi hilse på mange på vores vej inklusiv en ikke helt ædru fyr der sagde “ho, ho, ho” til os, mens hans ven stod og brækkede sig op ad værtshusdøren. Og de tre fyrer der stod i vores opgang og fik varmen, mens de ventede på bedre tider.

    Jul på Vesterbro.

    Men jul på Vesterbro er også at pynte juletræ med ungerne, at lave de sidste hjemmelavede julegaver med dem, at spise risengrød … og at erkende, at det kan godt være at der er lavet dej til hjemmelavet æbleskiver, men nogen gange er dagene kortere og overskuet mindre, end man havde regnet – så dejen måtte forblive dej.

    Og der er vel også en æbleskivemulighed i morgen?

    Og når jeg går ind i min stue, ligger den ene af mine katte og kigger på det pyntede juletræ og når jeg snuser ind, dufter det af gran og vinter.

    Lige om lidt er det rigtig jul her på Vesterbro.



  1. Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem



De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com