Kategori: Forandring

Vi har to katte, der begge er købt “brugte” og før dem havde vi også to genbrugskatte. Men de har ikke rejst let, på deres vej fra de gamle ejere og til os. Lige pt. har de 4 kradsebrædder og en mængde af mus, bolde, drillepinde, kamme, børster og meget meget mere

Og de leger ikke med så specielt meget af det, og ingen kat har egentlig brug for 4 klosakse eller 10 børster, som det viste sig at de havde, da det blev det samlet fra rundt om i huset, lagt op og sorteret.

Jeg smed et opslag om projektet op i en kattegruppe jeg er medlem af, for at høre om der fandtes et marked for katte-legetøjsgenbrug. Det er der. Fik et bud på kuglerne og forslag til forskellige sites/metoder.

Så tingene er nu delt op i det der skal beholdes, det der skal videre og det der skal ud. Og det der er tilbage er nu blot dette:

Kattene er ret ligeglade – om end den ene er pænt sur fordi hun ikke kan være ude pga. vejret – for hun er også gået hen og er blevet ret minimalistisk og har byttet legetøjet ud med “ude”.

Deres skæbne: En kasse med kugler bliver sendt til Slagelse, resten af de brugbare ting kommer videre til et kattehjem ikke så langt herfra og de ting som jeg ikke forstår hvorfor vi overhovedet har gemt på bliver smidt ud.

Det tager om sig. Når man først får begyndt begynder tankerne at rende. Og jeg fik en ide:

Det er en gyngestol fra mit barndomshjem. Den står bare i hjørnet og fylder mere op end den fyldes ud af mennesker. Og efter at vi har fået to katte igen, som begge ønsker en katteseng i højden, kunne vi jo egentligt lige så godt skille os af med den – og bruge hjørnet mere aktivt.

Men så sker der jo noget med en: Jeg ved at min mor ammede min søster i stolen. Et opslag på nettet fortæller mig, at det sandsynligvis er en gyngestol ved navn Isabella, der er svensk og enten udformet af en Karl Axel Adolfsen eller en Adolf Gustavson. Den er ikke i en fantastisk stand og den er heller ikke særlig værdifuld … men som min mand siger: man bør jo næsten have en gyngestol i et sommerhus.

Så indtil nu får den lov at blive.

Så det der røg ud, var noget der skulle have været smidt ud for lang tid siden. Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har ting i mit hjem som jeg ikke ved hvor kommer fra og heller ikke ved hvorfor man ikke har fået det smidt ud?

Denne her siddepude kom ind i vores hjem for 100 år siden. Jeg har spurgt forskellige mennesker om det er deres. Jeg kender godt modellen, det er en af de her skrå siddepuder. Og jeg ved at min mor havde en del af dem, både i hjemmet og i bilen, fordi de hjalp hende med at sidde bedre – og måske er det endda en hun har glemt at få med hjem … i så fald er det mere end 4 år siden den har hængt ud her uden formål.

Så det blev ikke stolen, men puden der blev dag 2’s ting der skulle videre.

Dens skæbne; da den både er plettet og gammel har jeg valgt at ofre den til skraldespanden – den har altså heller ikke fået nyt liv men er bare blevet smidt ud.