Kategori: Forandring

Arkiverede indlæg under den kategori

  • Om at blogge professionelt … eller …. jeg har fået en ny blog

    Jeg kan huske tilbage til dengang, der blev holdt blogfest og man diskuterede anonymitet ctr. ikke-anonymitet, og Mikkel og Rasmus lavede blogradio (som man ikke kan linke til længere), hvor de snakkede om at på sigt ville blogmediet blive mere og mere specialiseret og man ville se blogs der handlede om fluefiskeri og andre nicheinteresser.

    Jeg kan huske at vi andre grinte lidt i skægget og tænkte, hvem vil dog skrive eller læse sådan nogle blogs.

    Men det blev jo sådan. Og der dukkede madblogs op (og åbentbart drabelige krige mellem de forskellige madfraktioner), modeblogs skød frem og blev samlet i Bloggers Delight. Kreabloggerne var kreative og gavmilde – de var de første på banen med “give-aways” af deres egne kreationer. De sjove flerbørnsmødre fik deres egen niche. en niche som der var penge og kunder i så nu kom de professionelle på banen og tilbød vare som bloggerne kunne give til deres læsere. De meget populære “give-aways” samlede alle mulige mennesker i bloggerens kommentarfelt.

    På de 8½ år der er gået siden jeg skrev mit første blogindlæg, har verden omkring blogs ændret sig radikalt og enhver professionel person med respekt for sig selv, sin faglighed og sin virksomhed har en blog, der beskriver deres virke.

    Som gammel blogger kan jeg ikke lade være med at smile lidt over al den nye hype der stadig er omkring blogs – og det at blogge. Nu bare fra den professionelle verden. Og jeg nikke medvidende når folk siger til mig, at jeg skal da også til at blogge i den der virksomhed, jeg er igang med at starte op.

    Men nu gør jeg mere end at nikke … for jeg har startet en blog:

    bloggen-lovmand-coach

    På lovmand-coach.dk/blog blogger jeg for første gang professionelt. Jeg blogger om det jeg ved rigtig meget om, nemlig personalejura, ansættelsesret, coaching og udvikling.

    Jeg blogger til en helt bestemt målgruppe – nemlig den mindre virksomhedsejer, som ikke selv har en HR-afdeling og som forhåbentligt i min blog kan finde inspiration og viden som de kan bruge direkte i deres virksomhed.

    Jeg blogger fordi jeg har noget på hjertet – men selvfølgelig også for at gøre opmærksom på det jeg kan og for at tiltrække eventuelle kunder.

    Du er velkomment til at læse med – og hvis du gør, får du en anden side af mig at se. Men jeg håber lige så meget at du kunne have lyst til at sprede ordet.

    Så hvis du kender nogen i dit netværk, som kunne have gavn af min nye baby – så vil jeg blive glad for at du delte det, hvad enten du bruger facebook, LinkedIn – eller god gammeldags mund-til-mund metode.

    … og så siger jeg tak – og har du selv eller en af dine venner et spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at kommentere, kontakte mig på bloggen eller på mail rikke@lovmand-coach.dk …

    , , ,
    Kommentarer: Om at blogge professionelt … eller …. jeg har fået en ny blog

  • Hjernegymnastik

    En af mine venner, som har rundet de 60 og lidt mere, og kunne gå på pension, har valgt at lade være. Hun snakker om at hun kan lide sit jobog hun har ikke lyst til at stoppe.

    Når jeg kigger på hende virker det ikke så skæmmende, det der med at vi nok kommer til at arbejde til langt op i livet. For hun er frisk og rørig – og snakker stadig om dates, livskvalitet og de gode ting i livet. Har stadig ideer og ønsker for fremtiden – og skal sandheden frem så tænker jeg aldrig på hendes alder og blev faktisk overrasket, da det gik op for mig at hun kunne gå på pension hvis hun ville.

    Men vi snakkede om alderdom og om det som gør os gamle. Og hun fortalte om et foredrag hun havde været til, med en hjerneforsker. Han havde fortalt at det som gør os gamle, ikke er vores hjerne – men vores vaner.

    Vores hjerne forfalder ikke i en grad så det i sig selv gør os gamle og vi kan sagtens blive ved med at lære nyt og udvikle os. Hvis vi gør det! Det der reelt er forskellen på om man virker og opfatter sig selv som gammel eller ej, er vores evne til at bryde mønstre og lave nye ting.

    Gør vi hele tiden det samme, på den samme måde, den samme tid og i samme rækkefølge – så ælder vi os selv. Men gør vi tingene på forskellige og nye måder, er det i sig selv med til at holde os i gang, vores hjerne vågen og vores sind åbent – og så ældes vi ikke i samme grad.

    Så det handler om at holde vores sanser åbne. Gå forskellige veje hjem fra arbejdet, spise mad vi ikke kender, læse andre slags bøger, møde nye mennesker – bryde vaner (eller få nye vaner).

    Jeg kan huske at jeg på en rejse til Sri Lanka hørte et ældre dansk ægtepar idet de gik forbi mig havde denne ordveksling;

    Han: “Nu håber jeg det snart er kaffetid”

    Hun: “Ja, det gør jeg også, for jeg er godt nok kaffetørstig”

    Og et eller andet sted er de jo indbegrebet af vanetænkning og fastholdelse – selvom man rejser over på den anden side af jorden, så drikker man kun kaffe til kaffetid.

    Jeg håber, at jeg husker det her – også når jeg selv bliver ældre og det der med vanens magt og “sådan plejer vi” går i gang med at æde af min livslyst og iderigdom … og lige nu og her vil jeg eksperimentere med det på radiofronten.

    For hvad er det der gør at radio er noget stationært, så når først kanalen er indstillet og bliver den sjældent skiftet – hvem ved om der findes stationer derude der i langt højere grad kan tilfredsstille mit øre?

    Jeg vover i ihvertfald pelsen og vil i den kommende tid lave hjernegymnastik ved at lytte til forskellige radiokanaler og se om jeg derved kan vitalisere mig selv.

    Kommentarer: Hjernegymnastik

  • … men hvem kigger så ind på spejlet?

    “Der er da virkelig sket noget!” sagde han og satte sig ved siden af mig. “Du gør jo alle øvelserne skidegodt …. og du har da også tabt dig, har du ikke?“.

    Vi mødtes allerførste gang jeg var til crossfit og han er officielt min nyeste bedste ven!

    Men han har ret. Det går så meget bedre med det der crossfit. Både med at udføre øvelserne og nå det inden for tiden. De to sidste gange kørte jeg på 100% og kom rent hjem. I dag sprang jeg et enkelt minut over, men jeg tog også 4 kg. mere på end jeg plejede.

    Følte mig ellers ikke som en superhelt – for jeg er stadig de der 20 år ældre og 20 kg. tungere, end de fleste af dem på holdet.

    Men åbenbart  gir’ det lidt respekt, når man alligevel kører halvdelen af holdet af sporet da vi lavede vores bonusrunde.

    Tjae ..  det udløste i hvert fald en rose og det gjorde mig glad. Også over at nogen husker at gide at tage sig tiden til at sige det.

    … her i det kolde, våde, november, november, november København

    , ,
    Kommentarer: … men hvem kigger så ind på spejlet?

  • Om træningsben

    Det der med træningen der ellers startede så fint (og endda blev vedligeholdt i den anden del af landet) gik jo lidt i sin mor igen.

    Først blev jeg syg, så skulle jeg på ferie, så tog jeg på ferie og så blev jeg syg igen, og så skulle jeg genmotiveres. Det brugte jeg vel en 5-6 ugers tid på.

    Inden jeg så kom igang igen.

    Og måske har fundet mit træningsjunk.

    Crossfit.

    Det kan godt være, at jeg er den allersidste til at opdage det. Men det er godt nok den mest effektive træning jeg nogenside er stødt på.

    Og for sådan en som mig, der ikke er naturlig glad for at træne og kun gør det for resultaterne, så skyldes glæden vel i bund og grund, at jeg fra start kan se en ende på det og dermed kan overskue hvornår jeg er færdig.

    Jeg kan forstå, at der er mange forskellige måder at gennemføre en WOD (Workout Of the Day). Man laver 5 forskellige øvelser. Første gang skulle vi lave så mange gentagelser vi kunne på 1 minut og her i går skulle vi lave 3 runder af 20 gentagelser.

    Begge dele er overskueligt. I hvert fald for mig.

    Helt ærligt – hvem kan ikke lave 20 sit-ups, eller hoppe i et minut. Det virker overskueligt. Og man glemmer ligesom lidt at man lige efter de her sit-ups eller hop, skal lave en ny øvelse i et minut eller et antal gentagelser.

    Og igen.

    Og igen.

    Jeg har dog også meldt mig til andre hold og er endnu ikke sprunget så meget ind i crossfit-trenden at jeg har meldt mig ind i et eksklusivt crossfit-center.

    … det eneste minus (som jo så egentligt på sigt må være et plus) er at jeg i de sidste 2 uger har haft træningsben. Det gør ondt når jeg rejser og sætter mig og så er det ikke nogen fornøjelse at gå på trapper – hvilket kan i den grad kan mærke når man bor på 4. sal…..

    , ,
    Kommentarer: Om træningsben

  • Når jeg blir’ gammel…

    Måske er det fordi jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har været så træt, som jeg har været i den sidste uges tid.

    Træt, træt, træt – med træt på.

    Så træt at jeg ikke magtede en venindes fødselsdag i søndags, eller fællesarbejdet i haven, så træt at jeg glemt en aftale med en foddoktor i dag, en tid jeg har ventet på i 2 måneder. Har ikke set nogen mennesker siden jeg kom hjem og har sovet mine aftener og nætter væk, i sådan en grad at jeg har fået ondt i ryggen.

    Har en lille smule feber og selvmedlidenhed nok til en mindre negerlandsby.

    Så måske er det trætheden der får mig til at tænke på det der med at blive gammel – og det der med at sørge for sin alderdom mens man stadig kan.

    Pensionen – som jeg stadig ikke helt magter at sætte mig ind i … men jo burde.

    Hvor man skal bo.

    Jeg ved godt at det måske er lige lovligt tidligt at finde sin pensionistbolig. Men samtidig ved jeg, at det handler om at se sin fremtid i øjnene og ikke vente med altid.

    Og uanset hvordan man vender og drejer det, så er min lejlighed ikke fremtidssikret. Den er for stor, for dyr og allermest beliggende alt for højt oppe til, at det er her jeg skal bo når jeg bliver gammel.

    Selvom jeg elsker at bo med kig til himlen og med kort cykeltur til min have – så er det ikke her jeg skal blive gammel.

    Så jeg er nu for x’ende gang igang med at se hvad jeg kan bytte mig til. Jeg kunne godt tænke mig noget mindre, lidt længere nede, med altan eller allerhelst have …Og enten på Islands Brygge eller i Sydhavnen.

    Og jeg får fine tilbud. Alle andre steder fra og jeg vil ikke udelukke at noget af det kan bruges. Men bare ikke af mig.

    Så jeg venter og ser hvad der kommer min vej.

    Mens jeg føler mig ældre end alle mine år.

    ,
    Kommentarer: Når jeg blir’ gammel…

  • Nu med fisk

    Det har nærmest været en lille mini-ferie, den weekend der afsluttede vores tid i sommerhuset. I ugedagene stod den på regnvejr, arbejde og sløjhed (for mit vedkommende).

    Men i weekenden kom solen og gode venner.

    Min kæreste fik afprøvet båd og fiskestænger og fik landet først 10 og dernæst 9 makreller, der i en proces, der er en storryger værdig,  blev de røget og konsumeret af dem der kan lide det.

    Makreller Røgede makreller

    Kattene hyggede sig ude og inde. Og inde hos naboen. Og genboen.

    Bertram går catwalk

    Jeg sad i solen og plejede mit behov for D-vitaminer, men en god bog og et glas koldt at drikke. Og da drengene kom hjem efter en dag på havet hvor de både havde delt fisk og sol med marsvin og sæler, fik de kølige drinks med  7 slags citronsmag (citron, lime, citronverbena, cirtrontimian, citronmelisse, limeblade og toppet med en bitterlemon).

    Syrlig sommer

    Om aften spiste vi sammen med folk vi kunne lide og sad ude mens mørket faldt på og duggen faldt ned. Og vi nød det, der nok bliver den sidste sommeraften i det gamle sommerhus.

    Et sommerhus bygget før krigen, der har været i familiens eje i 3 generationer og er et helt rigtig sommerhus; sortmalet med hvide vinduer og komplet med fodkoldt gulv og skimmelsvamp i skabene.

    Det er vemodigt at sige farvel til så mange minder – dem vi selv har lavet og dem der har været i huset i generationer og liv før vores. Men samtidig bliver det også fantastisk at sige goddag til et sommerliv med opvaskemaskine, lyse varme rum, ordentlige forhold for os og vores gæster.

    Og med en rensplads til fisk – som klart er kærestens nye sommerhobby.

    , ,
    Kommentarer: Nu med fisk

  • En del af den jyske mafia

    Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min kæreste de sidste mange år har kørt en kampagne for at komme hjem til Jylland at bo.

    Jeg vil ikke.

    Han vil gerne.

    Det betyder at hjemme hos os, kan man tit høre sætninger der starter med “der kan du selv se i det der Jylland, gør de også [noget der er nedgørende]” når det kommer fra mig og “der kan du selv se i Jylland gør man [noget rigtig godt]” når det kommer fra min kæreste.

    Lige nu står det omkring 100-3 til Sjælland og København. Uden at jeg sådan rigtig tæller.

    Men igår trænede jeg i det center, der ligger her i sommerlandet.

    Og de var bare så flinke, at man skulle tro de var blevet betalt og instrueret af min kæreste.

    De snakkede med mig i omklædningsrummet, to forskellige piger hjalp mig med udstyr – og det var oven i købet de veltrænede piger. Træneren spurgte til hvad jeg syntes og der var en 3-4 stykker der sagde, at de håbede at se mig igen.

    Jeg har gået i mange forskellige centre i København, men har aldrig tilnærmelsesvis oplevet noget der lignede det der.

    Og så er det jeg tænker to tanker:

    – den ene er, at jeg bliver lidt blødere i knæene omkring det der Jylland og hvor farligt det måske er at bo herovre.

    – det andet er;  København er smækfyldt med jyder, hvad fanden er det lige der gør at de bliver nogen arrogante røvhuller (ligesom alle andre københavnere) lige så snart de krydser broen?

    , ,
    Kommentarer: En del af den jyske mafia

  • Om rigtig og forkert mad

    Hele hytten dufter af rosmarin – jeg har lige taget duftende boller og brød ud af ovnen. Bagt på surdej og god mel fra sommerlandets leverandør.

    Rosmarinbrød

    Sej krumme og sprød skorpe. Bagt på durum, hvede og grahamsmel.

    Og jeg har svært ved at forstå, at brød skal være så farlig for kroppen, når det nu er en af de bedste dufte og rareste spiser.

    Men måske er det det, der er problemet – og jeg ved i virkeligheden ikke så meget om mad, som jeg burde. Jeg synes jo, at jeg lever rimelig sundt når jeg sætter det her:

    Salat fra haven og gris i form af pølse

    eller det her på bordet:

    Thaisalat med oksekød

    Jeg elsker salater og manglen på friske råvarer til ordentlig salat var klart noget af det jeg manglende rigtig meget i Egypten og mens min kæreste har taget en del revanche på grisemanglen har jeg selv gjort det samme på salaten. Og rugbrød og mælk, som vi jo heller ikke kunne få dernede.

    Når jeg kigger på kostrådene så ved jeg, at jeg spiser for lidt fisk og fiskepålæg – og for meget slik. Men ellers synes jeg at jeg overholder rådene.

    Men måske snyder jeg mig selv … så jeg vil forsøge at holde mig en “madlog” her i den kommende tid.

    Ikke den på nettet (http://www.madlog.dk/) selvom jeg faktisk var ret glad for den, da jeg brugte den da jeg ville tabe mig. Næ jeg vil tage billeder af de ting jeg stopper i munden i løbet af dagen, for at holde øje med indtaget … og måske få ændret lidt på kosten når jeg nu skal til at se det hele i øjnene.

    … og måske genopvækker jeg min gamle ” vægttabsside” når jeg får taget mig sammen til at sætte batterier i min badevægt og se den sørgelige virkelighed i øjnene.

    For uanset hvad jeg mener om mine tal – dem der handler om det indbyrdes og dem der handler om vægt og livmål – så er der ingen tvivl om at de alle sammen, sammen med mit kondital kan tåle at blive justeret.

    Og jeg _har_ fået meldt mig ind i et fitnesscenter og været til den første time i dag og der er ingen tvivl om at smerten er begyndt og dermed vejen til (endnu) en omgang kosttjek og motionmotivation.

    , , , ,
    Kommentarer: Om rigtig og forkert mad

  • Om det liv der leves

    Er halvvejs inde i en 3 ugers periode hvor vi på nogen måder har fået planlagt os op i et hjørne …

    Eller i hvert fald ikke har tænkt i de helt store linjer, da vi lagde et program der gør at vi i tre uger i træk kun er hjemme fra mandag til onsdag og ellers er på vej hen, planlægger, er igang med noget, eller på vej hjem fra resten af tiden.

    Lige nu er jeg igang med at pakke ud, vaske tøj, skylle udstyr og rydde op efter en forlænget weekend i Sverige. I stuen hvor jeg sidder står der stadig tre dykkertasker der skal pakkes ud, på gulvet i soveværelset ligger det vasketøj der mangler at blive vasket og i køkken og stue står der to kasser der er klar til næste fase: grisefest i Jylland, som skal afvikles i den kommende weekend.

    Det er superhyggeligt det hele, men vi må nok også sande at der er brug for nogen tidlige aftener i denne uge, for at vi kan give den fuld fart til den fest, der gerne skulle blive på lørdag.

    Der er mange ting der skal planlægges, når vi lige er 10 dykkere tre dage i Sverige eller 35 mennesker til noget, der snart ligner en tredagsfest i Saksild. Men vi er efterhånden ret gode til at få tingene til at falde i hak og er langsomt blevet bedre til også at acceptere, at ind i mellem så kan man planlægge lige så tosset man vil, men det betyder ikke at den menneskelige hjerne kan følge med hele tiden og en ting her og der kan smutte.

    Men så må der improviseres og det blev der gjort her i weekenden hvor det transportable luftfyldeanlæg, var kommet til Sverige uden sine luftslanger … men 2 støvsugerslanger og en rulle gaffa endte med at klare skærene, så vi kunne komme ned og dykke på de svenske skær.

    Og sådan bliver det nok også i den kommende weekend hvor vi samler 35 mennesker omkring en gris og noget Østjylland.

    Tre dage hvor mennesker kommer og går og fester og drikker og ser den lyse morgen midt om natten.

    Og ja, jeg kan ind i mellem blive træt og øm og ca. 1oo år fordi der skal tænkes og slæbes og arrangeres, men mest af alt er glad for at så mange dejlige mennesker fylder i mit liv og er med til at fylde mit liv ud.

    Livet og måden det leves på er en gave – og jeg er stadig i fuld gang med at pakke det ud.

    , , , ,
    Kommentarer: Om det liv der leves

  • Nu med CVR nr., moms, iværksætteri og fyringstrusler

    Jammen det skrider stille og roligt fremad – har modtaget voksenbreve fra Skat. De fortæller mig at jeg har en virksomhed og et nummer der hører til. I dag har jeg så forsøgt mig med moms og bestilling af en rådgiverforsikring.

    Det bliver nærmest ikke større.

    Men mens min egen lille virksomhed vokser, og jeg tænker på visitkort, hjemmeside og messemateriale – har vi også været lagt ned af den store tunge fyringstrusel.

    Min kærestes virksomhed havde 170 mand (og kvinder) til samtale i går. Besked om at lægge nøgler, pc’er og kodeord og gå hjem uden at passere start.

    Farvel og velkommen til de arbejdsløses rækker.

    Beskeden om hvad der skulle ske kom i mandags og betød at vi havde et par dårlige nætters søvn og et par stressede dage. Men forløsningen kom så igår.

    Og mens jeg kender personerne bag et par af navnene, så stod min kæreste ikke forrest i køen og han har stadig sit job.

    Og jobs er der også stadig derude. Jeg havde fornøjelsen af at tilbringe et par timer i solen på et tag på Vesterbro og kunne blandt andet lytte til dem her “hoptimisterne“, der har skabt stor succes med at producere og sælge små positive hoptimister – og midt i alle voksentingene, er det svært ikke at være bare lidt glad, når man alt andet lige, lever i et land hvor det trods krise stadig kan gå fremad for nogen.

    … og jeg er sikker på at en anden nogen, er mig.

    , , ,
    Kommentarer: Nu med CVR nr., moms, iværksætteri og fyringstrusler

Sider:

Visitsen i billeder:

NYESTE KOMMENTARER:

  1. Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem

KATEGORIER:

Søg på visitsen.dk:

HEMMELIGHEDER:

De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com

Daglige klik:

RSS feeds:

Meta: