Ønskebloggen


søndag 23. december 2012 kl.19:51

Jeg ved godt at jeg skal passe på med hvor meget Ole Henriksen jubel jeg skal smøre ud over min blog. Jeg er klar over at den nye trend er at vi alle sammen skal have det råt for usødet og at det er hipt at være klar i mælet aka et brokkehoved.

Men efter et liv med utallige brokkerier, synes jeg godt at jeg kan tillade mig at være en lille smule candy-floss positiv, for jeg kan mærke, at det gør mig godt.

Jeg har sagt det utallige gange når jeg har coachet andre: det du giver energi vokser og jeg har har set miraklet ske under mange visualiseringsøvelser … Hvordan andre åbner op og finder løsninger, når de har visualiseret deres dag, eller liv – eller den besværlige opgave, som det er når tingene er gået i orden.

Jeg kender teorierne bag dem og har har læst kloge ord, fra kloge mennesker, der har forklaret mig at hjernen er dum og ikke kan kende forskel på de ting vi faktisk laver og de ting som vi forstiller os at vi laver, og vi derfor kan trække nye spor i hjernen, når vi gentænker os selv, eller vores handlinger.

Jeg har endda, fra en mand der havde mistet en finger, fået fortalt hvordan hans ven der havde mistet en arm, som genoptræning skulle sidde og kigge på sin raske arm i et spejl, for for at hjernen skulle tro at det var den påsyede arm og dermed genoprette nervetrådene.

… men jeg er startet nu.

kl.12:37

Min verden har forandret sig så meget, siden sidste år – siden mange år. I en anden verden og en anden tid, ville mit indlæg nok være løbet over af ynk og brok – for selvfølgelig er det da en speciel oplevelse at flytte fra kæresten i december, at få lejligheden vendt op og ned pga. maling, at blive gjort julegaveløs osv…

Men det handler om at se det gode i livet – og når man gør det, er der bare så meget af det:

  • som min ex og jeg der stadig er på talefod, og kan glæde sig over den andens sejre og medgang,
  • maleren der får mig puttet ind i et travlt skema, så jeg kan komme i orden på denne side af nytår.
  • om min insisterende dykkerbuddy, der hjælper med udstyr og giver ok-tegn over og under vandet
  • min overbo der lige kigger ind forbi med en delecola på vej hjem fra arbejdet
  • veninden, der lige ringer og sikre sig at jeg er ok til jul
  • om ufatteligt søde mennesker der henter en pakke til mig i Tåstrup og derefter kommer ind for at aflevere den til mig!
  • min niece der glæder sig til jul og har tilbudt mig hendes seng at sove i
  • at jeg har tabt 5 kg. bare ved at starte med at træne
  • om uventede gaver og nye mennesker i mit liv – som eksempelvis min nye træningsmakker der sms’ede i går (og forærede mig den lille fryd over at være 6 år ældre og alligevel have mindre ondt end hende!)

Jeg er sikker på at jeg er på rette vej. Jeg er sikker på at min nye år bliver helt anderledes end det år jeg går fra og jeg er sikker på at gode ting kommer til dem der venter – og dem der tager for sig af retterne.

Og det vil jeg gøre … mens jeg pakker de sidste gaver ind og lytter til lidt julemusik…

P.S. hvis du har lyst til at kommentere så gør det … de kommer frem til mig. De skal bare lige en omvej forbi min spammappe, men nu hvor jeg ved det så tjekker jeg jævnligt min spammappe og henter kommentaren frem derfra

onsdag 19. december 2012 kl.11:55

Det gik op for mig i går at vi er ramt af dommedagsforudsigelser … alle andre ved det sikkert, for nogen gange går jeg så meget i min egen verden, at jeg er den sidste der opdager noget … og det der dommedag, fattede jeg først i går.I dag kikkede jeg forbi Undreland for første gang i lang tid … og lige i dag har hun skrevet de ord jeg havde i mig og kommet med de forslag til hvad man skal lave, som jeg har allermest lyst til at gøre … (undtagen måske det med at gøre rent under håndvasken, selvom den trænger)

Og jeg tillader mig at citere:

Andre ting man kunne overveje at nå:

Spise alle småkager i hele verden.

Afsløre en hemmelighed.

Afskaffe en idiotisk lov, som gør det muligt at udvise velfungerende borgere der har boet, lært dansk, giftet sig, fået børn og betalt skat i Danmark i ti år (bare et forslag. Og nok noget af det jeg personligt ville prioritere pænt højt, hvis jeg var folkevalgt).

Danse grimt på Rådhuspladsen. Eller pænt, bevares.

Læse højt for nogen der gerne vil have en historie.

Kysse nogen der gerne vil have et kys.

Drikke sig i hegnet (hvis jorden alligevel går under, gør det nok ikke den store forskel om man har tømmermænd).

Blive et nyt og bedre menneske og finde sin stil og rydde op i sit rod og få en tarmskylning og slutte fred med sin fortid.

Gøre rent under vasken på badeværelset.

Kramme et træ (ikke prøve med juletræet, selvom det måske nok er lige ved hånden. Juletræer er ikke krammetyper).

Finde Jesus. Eller Holger.

Ringe til Noma og bestille en nummer 27 med cocktailpølser og ekstra ost.

Synge en serenade under nogens balkon. Eller bare foran nogens carport.

…Har vi travlt eller hvad?

Jeg har travlt … også hvis det skal være opfyldt til på fredag … men måske hvis man tog resten af året med? Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod at give det et skud!

mandag 26. november 2012 kl.22:01

Forleden tog jeg mig en af de friheder jeg nogen gange glemmer jeg godt kan tage. Nemlig at huske at holde fokus på, at min tid er min egen og at når jeg nu bruger af min aftenstid på arbejde, så kan jeg jo egentligt godt bruge af min dagstid til andet.

Så jeg smuttede i haven og lagde et løg-lag nr. 2 i mine potter. Så de nu er fyldt op med forventningsfuld glæde og kommende forårsbrus.

Og det gjorde godt, selvom dagen ikke var strålende efterårsagtig, men mere af november-november-november typen. Godt fordi jeg efterhånden føler at haven nu er lagt til ro for vinteren og at jeg ved at der til næste år – uanset hvordan tingene ellers arter sig – vil være farver og spræl i mit liv.

Og nogengange er det nødvendigt at gå ind i en ny del af sit liv, med viden om at noget i det kommer til at stråle, selvom man er usikker på hvordan helheden vil ende med at spille an.

onsdag 7. november 2012 kl.12:50

Jeg kan huske tilbage til dengang, der blev holdt blogfest og man diskuterede anonymitet ctr. ikke-anonymitet, og Mikkel og Rasmus lavede blogradio (som man ikke kan linke til længere), hvor de snakkede om at på sigt ville blogmediet blive mere og mere specialiseret og man ville se blogs der handlede om fluefiskeri og andre nicheinteresser.

Jeg kan huske at vi andre grinte lidt i skægget og tænkte, hvem vil dog skrive eller læse sådan nogle blogs.

Men det blev jo sådan. Og der dukkede madblogs op (og åbentbart drabelige krige mellem de forskellige madfraktioner), modeblogs skød frem og blev samlet i Bloggers Delight. Kreabloggerne var kreative og gavmilde – de var de første på banen med “give-aways” af deres egne kreationer. De sjove flerbørnsmødre fik deres egen niche. en niche som der var penge og kunder i så nu kom de professionelle på banen og tilbød vare som bloggerne kunne give til deres læsere. De meget populære “give-aways” samlede alle mulige mennesker i bloggerens kommentarfelt.

På de 8½ år der er gået siden jeg skrev mit første blogindlæg, har verden omkring blogs ændret sig radikalt og enhver professionel person med respekt for sig selv, sin faglighed og sin virksomhed har en blog, der beskriver deres virke.

Som gammel blogger kan jeg ikke lade være med at smile lidt over al den nye hype der stadig er omkring blogs – og det at blogge. Nu bare fra den professionelle verden. Og jeg nikke medvidende når folk siger til mig, at jeg skal da også til at blogge i den der virksomhed, jeg er igang med at starte op.

Men nu gør jeg mere end at nikke … for jeg har startet en blog:

bloggen-lovmand-coach

lovmand-coach.dk/blog blogger jeg for første gang professionelt. Jeg blogger om det jeg ved rigtig meget om, nemlig personalejura, ansættelsesret, coaching og udvikling.

Jeg blogger til en helt bestemt målgruppe – nemlig den mindre virksomhedsejer, som ikke selv har en HR-afdeling og som forhåbentligt i min blog kan finde inspiration og viden som de kan bruge direkte i deres virksomhed.

Jeg blogger fordi jeg har noget på hjertet – men selvfølgelig også for at gøre opmærksom på det jeg kan og for at tiltrække eventuelle kunder.

Du er velkomment til at læse med – og hvis du gør, får du en anden side af mig at se. Men jeg håber lige så meget at du kunne have lyst til at sprede ordet.

Så hvis du kender nogen i dit netværk, som kunne have gavn af min nye baby – så vil jeg blive glad for at du delte det, hvad enten du bruger facebook, LinkedIn – eller god gammeldags mund-til-mund metode.

… og så siger jeg tak – og har du selv eller en af dine venner et spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at kommentere, kontakte mig på bloggen eller på mail rikke@lovmand-coach.dk …

tirsdag 30. oktober 2012 kl.8:13

Var til et fotoshoot igår.

Skal bruge nogen portrætter til min virksomhed og måtte derfor kast mig ud i det som jeg hader mest af alt … at blive fanget på film.

Af forskellige grunde var det nok den mest forkerte dag at gøre det, men jeg er vant til at agere professionelt og tage ud i verden med en britisk attitude og en stor slurk professionalisme, uanset hvordan jeg har det indeni.

Og det virker i de fleste tilfælde.

Men når der bliver smidt lys på dig, og du bliver sat under lup af et kamera, der fanger alle nuancer, og endnu flere når du har bestemt dig for at gå au naturel og dermed møder op praktisk taget uden makeup og med et hår der på alle mulige og umulige måder klasker sammen hvert andet øjeblik, så bliver resultatet derefter.

Det var ikke min fineste dag og det blev ikke bedre da fotografen sagde jeg skulle tænke på noget godt, og jeg så begyndte at græde. Det har de det ikke så godt med – de der fotografer.

Men det jeg allermest måtte sande var, at jeg ikke længer er den jeg troede jeg var. Jeg ser ikke ud på film, som jeg ser ud i spejlet herhjemme. Jeg har slækket på min sundhed og det har influeret på mit udseende.

Selvfølgelig er tiden også gået og ældning kommer i spring, men der ingen tvivl om, at det år hvor vi var i Egypten og jeg droppede alt der hed hudpleje, udsatte min ubeskyttede hud for uanede mængder sol, vind og saltvand og til sidst toppede op med rigtig dårlig mad og madvaner – i den grad kan ses i mit ansigt.

Med hensyn til billederne så kan der photoshoppes – men det kan jeg ikke i mit liv.

Jeg er på mange måder i en forandringsproces lige nu – og på vej ind i den allerstørste af alle – men jeg håber og satser på at jeg kommer helskindet ud i den anden ende – og at hende der kigger ud af mit spejl til næste år, gør det med en større kærlighed til hende der kigger ind, end hvad tilfældet er nu.

Og jeg håber at den kærlighed giver sig udslag i, at jeg plejer mig selv og min krop noget bedre – så resultatet er et gladere (og yngre?) jeg end hende jeg er lige nu. Og som jeg har på film.

mandag 1. oktober 2012 kl.6:38

Var inde og se Anders Matthesen igår (og kan lige nu ikke lade være med at smage på ironien i at bruge 1½ time på afstandstagen fra ande-figuren, når jeg nu opdager at det lige præcis er anden.dk man skal finde ham på….) – men han er skarp og sjov og jeg blev endda en smule rørt helt til sidst … uden at jeg vil røbe hvad han gjorde, i tilfælde af at nogen skal ind og se, eller overvejer at købe dvd’en.

Men en lille del af tiden sad jeg også og overvejede om jeg havde set forkert på tiden, da jeg havde inviteret gæster derhjemme 2 timer efter starttidspunkt.

Men showet sluttede 1½ time efter start. Som annonceret.

Og da jeg stod ved døren derhjemme ankom gæsterne som planlagt.

Søndagsgæster. Min kærestes gamle venner som jeg havde inviteret som en fødselsdagsoverraskelse – og egentligt for at vi skulle spille det spil, jeg også gav min kæreste i fødselsdag.

Vi fik nu ikke spillet. Men vi spiste pizza’er direkte fra æsken, drak rødvin og fik fulgt op på den tid der var gået siden sidst og det var en superafslappende måde at have gæster på.

De gik 2½ time senere. For det var jo søndag og hverdag i dag … og det var faktisk en rigtig fed fornemmelse. Ikke at de gik. Men at man kan presse nærvær og samvær sammen på den måde. At man koncentrerer sig om det at være sammen, fremfor borddækning, madlavning og oprydning.

Tror jeg skal til at dyrke de kortere visitter noget mere.

lørdag 8. september 2012 kl.16:05

Septemberkrans

Men den smukkeste krans er dog din September Hans, den er bundet af blomster og hjerter så varme, så glade….

Det er min kærestes fødselsdag og morgenstunden var mild og varm og glad. En tur i haven resulterede i denne krans, der skal indgå i en fødselsdagsgave til en anden.

Selvom jeg elsker det tidligste forår mest. Den tid lige inden det hele springer ud – og himlen tager den fineste lyseblå himmel på, så må jeg indrømme at min næstbedste årtid er sensommeren, hvor hver eneste dag kan gå til både den ene og den anden side.

Hvor blomsterne blomstre tæt og æblerne får røde kinder og lover sødme og saft til vinteren. Hvor man kan nyde sin have uden at yde alt for mig, fordi tingene vokser langsomt og tæt.

… og selvom kransen er bundet til en anden er den alligevel bundet til min september mand – som tager endnu et skridt videre i årsrækken i dag. Og jeg håber at det kommende år vil bringe ham glæde og fremskridt og lige præcis det sommerhus som fylder så meget i hans liv lige nu.

lørdag 1. september 2012 kl.14:14

Inde i mit hoved er jeg en person der spiser sundere end jeg gør. dyrker mere motion end jeg nogensinde har prøvet og er meget, meget mere renlig end den sidste uge har vist. Jeg er typen, der reder sin seng hver dag, og lægger sit tøj på plads og jeg ser i hvert fald ikke tv, når jeg går i seng om aften. Jeg er spændstig, sexet og sød  … i mit hovedet altså.

Jeg har været græsenke i en uge og en halv. Og for sådan en som mig, der er ret sikker på at verden ville holde om med at dreje rundt, hvis jeg ikke havde en mening om tingene og at den ofte er tæt på rigtigt i 99% af tiden, er det sundt ind i mellem at få stukket sine egne tanker om sig selv, rigtig meget i hovedet.

Altså i den del af hovedet, der rummer synsansen og ikke den del der rummer Little Miss Perfect.

Det er først her dagen før min kæreste kommer hjem igen at jeg sådan helt for real får taget mig sammen til at fjerne tingene som har ligget på spisebordet og irriteret mig i en måned. Vasketøjet der blev vaske forrige mandag er nu taget ned og jeg overvejer at støvsuge – hvilket vil blive 2. gang på 3 uger. Jeg er endda gået så langt som til at overveje at vaske gulv – hvilket jeg ikke mener at vi har gjort på denne side af vores hjemkomst.

Hvis det ikke var fordi, at jeg på et daglig plan går og er frustreret over at bo i et rodet og snavset hus, ville jeg næsten tro at jeg nød det.

For hvad er det ellers der gør at jeg, nu hvor jeg har haft chancen for at leve i overensstemmelse med alle mine våde drømme om det perfekte liv – alligevel er fortsat i det spor jeg ellers hævder jeg ikke bryder mig om?

I virkeligheden må min rigtig våde drøm være leve mit liv som jeg gør – og så bare have en der går og rydder op efter mig.

Eller det man kalder rengøringshjælp?

fredag 20. juli 2012 kl.8:24

Nogen gør det med plastikblomster og farvelade ud over det hele. Men jeg kan nu sige med erfaring i stemmen, at skal du fange folks opmærksomhed og komme med i turisternes fotoalbum, så skal du klart vælge levende:

img_04361

Hele vejen fra Frederiksberg hvor jeg spotte de smukke fyldte stokroser til min have på Islands Brygge, var min cykel med mine blomster, en sand showstopper hos turister og andre folk på gaden.

Dobbelte stokroser

Og selvom det måske ser voldsomt ud, så var det ikke uforsvarligt … sådan så det ud fra min side:

fra min side af sagen

« Forrige sideNæste side »