Kategori: Ønskebloggen

Arkiverede indlæg under den kategori


  • …lige der blev jeg misundelig på mit eget liv…

    Havde en fantastisk aften med mine veninder, med så meget kærlighed at det næsten gjorde ondt.

    Havde ikke nybarberede ben, men havde jeg vidst hvor mange gange jeg ville klappet og strøget op ad benene i løbet af aften under samtalerne, havde jeg nok fået gjort det er lille ekstra.

    Jeg er bare ikke i en situation hvor det lige spiller den allerstørste rolle om det hele er nytrimmet eller ej.

    Og måske netop derfor lyttede jeg en ekstra gang på historien om den nyeste kærlighed, og kiggede mere efter på billederne af ham, og hende og kærligheden.

    Og jeg under hende det. Det hele og mere til.

    Og jubler lidt indeni ved tanken om at det hele ikke er forbi, og når stjerner som hun og ham er på markedet, så er der da håb for menneskeheden og fremtidighen.

    Og tænkte på om jeg nogensinde ville komme hjem fra en træt weekend, til et varmt bade i et badekar med løvefødder og aromatiske olier – og derefter ned til en der har lavet mad til mig og lige vasket mit tøj.

    Og den romantiske del af mig strømmede over og ønskede – mens den mere kyniske side her i dag tænker … hmmm… det kunne man jo også købe sig til, hvis man bare tjente nok til at have en inhouse tjener.

    Men jeg ved ikke hvad der er nemmest; at finde den rette mand – eller vinde i lotto?

    Jeg ved dog at jeg gerne vil stræbe efter at kunne sige sætningen “og lige der, blev jeg faktisk lidt misundelig på mit eget liv…”


  • Et løfte om stilhed

    Da jeg gik ind i 2013, gav jeg mig selv et løfte om, at 2013 skulle blive året hvor jeg kom tilbage til min krop.

    Jeg har været rigtig meget i mit hoved, været meget i mine følelser og alt, alt for lidt i min krop.

    En begyndelse på min tilbagevenden til min krop har klart været at lytte til den – og det er blandt andet det som hele mit fodprojekt har gået ud på … jeg er holdt op med at ignorere mine smerter og behandler mine fødder ordentligt.

    Den mindfullnes jeg dyrkede inden jeg rejste og som jeg til dels fortsatte i mine mange timer i vandet i Egypten, var også en del af rejsen. Når jeg dykker i varmt vand er jeg utrolig meget i “nuet”. Mærker vandet, ser ud af øjnene. Men jeg er ikke nødvendigvis særlig meget i kontakt med min krop. Når jeg dykker herhjemme er jeg primært i mine besværligheder – for det er noget mere komplekst at dykke herhjemme.

    Den træning jeg er startet på og nu har gennemført med ret stor regelmæssighed siden september, er klart med til at hjælpe mig med at definere mig selv om min krop. Man kan næsten ikke andet end at mærke når man er blevet gennemtærsket gennem crossfit.

    Men jeg skal længere ind. Dybere ind i kroppen og helt ud i fingerspidserne.

    Så da jeg gik ind i 2013 bookede jeg mig et ophold i Sverige. Et 10-dages stilheds- og meditationskursus.

    Der var optaget på kurset … indtil igår – og nu har jeg sagt ja.

    Jeg rejser den 26. marts.


  • Er du bange for mørke?

    Jeg er ikke. Eller jeg tror ikke at jeg er … imorgen finder jeg ud af om det passer!

    Jeg skal nemlig til historiefortælling. Historiefortælling i mørke.

    Det er en gave til mig selv – og jeg glæder mig til at sidde i mørket og få fortalt historier.

    Jeg kunne også godt tænke mig engang at komme til at spise i mørke … men økonomien har ikke lige været til det i år, selvom de har et arrangement på min fødselsdag. Det må komme en anden gang – og lige nu og her glæder jeg mig bare til at få fortalt historier.

    … og vi skal dybere ind … helt ind i mørket hvor stilheden hersker … og …. 

    Det bliver godt.

    Tror jeg.


  • Jeg er stadig (og atter) nem

    Jeg har været nem i mange år (#2005, #2006,) – nem at glæde, specielt med blomster – og helt særligt når de bliver sendt til mig. For lige præcis med den slags blomster, så når jeg at lade hjertet hoppe op i halsen og vente og forvente at de kommer fra en hemmelig beundrer.

    Det er sket ( #2006) men ellers må jeg sande, at vi kvinder er bedre til at sende blomster til hinanden, end de der hemmelige beundrere (af mandekøn).

    Og glad blev jeg. Da det ringede på døren i formiddags og et bud bragte mig blomster og en hilsen fra en dejlig veninde, der havde følt sig hjulpet.

    Så nu er mine glade multifarvede tulipaner suppleret med statslige hvide liljer, der kan forskønne mit weekendbord. Og buketten har klart højnet mit humør, så jeg næsten er sikker på at jeg går weekenden noget gladere i møde, end jeg kom ud af den sidste.

     


  • Der er ingen der har sagt, at det _ikke_ må være nemt!

    Min afdøde farmors motto var “der er ingen der har sagt det skal være nemt!” og det har ligget som en grundtone i mit sind og en rød tråd gennem mit liv.

    Det har givet styrke og tro i alle de situationer hvor det vitterligt ikke har været nemt. Og det har gjort det nemt at have det svært. For livet kan være svært og vi kan blive ramt af hårde ting.

    Og min farmor havde ikke noget nemt liv. Hun brød med normerne og valgte at lade sig skille fra sin ægtemand i 50’erne. Det har ikke været nemt. Men det var nemmere end at blive ved med at bo med en mand, der brugte pengene på omgange til gutterne fremfor familien derhjemme.

    At klare at brødføde sig selv og 3 børn, har heller ikke været nemt og jeg kan godt forstå, at hun giftede sig igen, selvom det heller ikke må have været nemt at bo sammen med en mand, der var på landevejene som sælger og havde sukkersyge oveni. Men jeg håber de havde et godt ægteskab – alle vi børnebørn, elskede i hvert fald vores milde og glade bedstefar i de år vi fik lov til at have ham.

    Alle de år hvor hun levede som enke har heller ikke været nemme, specielt fordi hun egentligt var meget social, men ikke god til at skabe nye kontakter eller vedligeholde venskaber.

    Så det giver fuld forståelse, at hun har knyttet sig til lige præcis det ordsprog – og det har sikkert givet hende styrke til at klare sine trængsler.

    Men jeg kan mærke, at den er hagen fast i at livet er svært, og vi må bide tænderne sammen og gå igennem det som vi bedst kan, ikke længere passer til mit eget mindset.

    At den energi jeg har brugt på at ændre min måde at tænke på, at vælge min egen holdning og gå glad ud i livet, har skabt en forandring.

    Mit liv er heller ikke nemt. Jeg er single, jeg bor i en lejlighed jeg ret beset ikke har råd til, jeg har sagt mit job op uden at have fundet et nyt, jeg har åbnet en virksomhed uden at have kunder, jeg får ikke nok penge ind til at dække mine udgifter – og da jeg vågnede i morges opdagede jeg, at jeg var ved at blive forkølet.

    Men jeg er glad.

    Hver eneste dag i denne uge har jeg lavet ting, der har gjort mig glad. Talt med mennesker der har givet mig energi og jeg har hjulpet andre mennesker og gjort dem glade. Jeg har givet rigtig meget af mig selv – og jeg har fået så meget mere tilbage.

    Og vigtigst af alt; jeg har besluttet mig til at ændre mit livsmotto og grundtonen i mit liv:

    Der er ingen der har sagt, at det ikke må være nemt!

    Min påstand er ikke at det er livet der er svært eller nemt – det er den måde vi ser på livet, der gør det nemt eller svært.

    Jeg har aldrig været til quick-fix og popsmarte “du kan smile dig glad” statements .. og så alligevel – for det er tit det simple der er det mest rigtige. Og derfor blev jeg ret glad da jeg i tirsdags blev introduceret til denne her film, der handler om at fejre hvad der er rigtigt i livet:

    Celebrate what’s right with the world

    Den gjorde mig en lille smule mere glad og hvis du har brug for et kickstart i en anden retning, så kan du jo også bruge 22 minutter af dit liv og måske blive lidt gladere.


  • Om 2013 i lyset af 2012

    Mit liv består af tre dele:

    • en arbejdssituation der skal stabiliseres (virksomhed -job-virksomhed-job)
    • et hjem der skal omdefineres (maling-omflytning-mere maling-mere omflytning)
    • et jeg der skal redefineres (venner-sociale relationer-motion-familie-ro-søvn)

    Så jeg har travlt.

    Men jeg har kigget tilbage på 2012 … som jeg har en klar følelse af, at 2013 står på skuldrene af, ligesom 2012 var en klar forlængelse af 2011 og mit år i sandaler.

    For et år siden – denne her tid i januar 2012 var jeg syg og elendig og lå og pev i min seng i Sharm – og jeg glædede mig til at komme hjem. Hjem til Danmark, til mit liv som jeg kendte det og de mennesker jeg hidtil havde omgivet mig med.

    Lidet vidste jeg, at jeg havde lagt kimen til en kæmpe forandring. En forandring i mig, en forandring i mit liv – og en forandring der i den grad kommer til at slå igennem her i 2013, hvor jeg nu står med alle veje åbne for mig: hvad jeg skal lave arbejdsmæssigt, hvor jeg skal bo, og hvem jeg skal og ikke skal dele mit liv med.

    Jeg har givet mig selv en 3 måneders “fredning”. I de her første 3 måneder af 2013 vil jeg ikke træffe nogen endelige beslutninger. Jeg er så heldig, at jeg har et økonomisk råderum til at kunne gøre det.

    Så i de her 3 måneder vil jeg tillade mig selv at være i min krop – og mærke efter hvad der vil være det rigtige at gøre … og på basis af det planlægge resten af 2013 når vi når til 1. april.

    Det er en fantastisk luksus og jeg føler mig super priviligeret og taknemlig.

    Men jeg er kun nået hertil ved at gå gennem de faser og livsforhold som jeg gik gennem i 2012 – og har du lyst til at få indsigt i det, kan du læse om det her:

    Min kommentarfunktion skulle være fikset, selvom bloggen ikke er sat 100% op endnu … så du er meget velkommen til at dele dine tanker med mig, hvis det jeg skriver på en eller anden måde berører dig.


  • Julestemning

    Jeg har altid elsket juledag. Når alt er faldet på plads, gaverne åbnet og der er massere af rester i køleskabet … en dag dømt til pyjamas og gåtur med pjusket hår.

    Sådan blev min juledag i år også. Huset var fyldt med b-mennesker, der havde været oppe til en 4-5-tiden, så da jeg vågnede som den første var det til et stille hus. Gik og nød stemningen … essensen af vores hyggelige aften før. Forsøgte mig med et julebrød, en surdej, dog levede mere op til sit navn et godt var .. så den kom aldrig op og hæve. Morgenmaden blev derfor ris ala mande og kaffe.

    Vi kan noget med hygge i min familie. Være afslappet og alligevel højtidelige. Vi klæder os altid om til jul, men aldrig med mere stil, end der stadig er plads til rundhed og hygge.

    Min niece kunne næsten ikke vente med at give sine gaver … og her var det “lad dog barnet” … der gjorde at hun fik lov til at give sin mormor en pakke før maden. Vi krammede og hyggede, drak gløgg og spillede spil – og alle havde en finger med i maden, som blev rigtig rigtig lækker.

    Og jeg vandt sovsekonkurrencen … selvom jeg ikke engang vidste vi havde sådan en.

    … men efter at have haft en kæreste der i de sidste mange år har stået for julemaden, var det i år mig der stod for sovsen … og med et hint fra bdr. Price (at starte med en roux) og et andet fra de mange gange jeg har kigget den hjemlige sovsekonge over skulderen (at tilsætte indkogt eddike og honning) – blev min mors hjemmekogte fond forvandlet til det perfekte svøb om julemaden.

    Man ved at ens sovs er god, når ens ellers rimelige kræsne niece står og spiser den som suppe, før den kommer på bordet.

    Vores gamle antikke samlebøger blev udskiftet med iPads og telefoner og med ophøjet røst, der var meget tydelig, sang min nevø for – mens vi andre gættede os lidt til melodien.

    Og ungerne blev glade for gaverne, der var tid med mig pakket ind i bøger.  Min nevø fik en tyskpaløer, for han og jeg skal på en forlænget weekend til Berlin. Min niece en børnekogebog, og en kalender, for hun og jeg skal lave mad sammen her i det nye år.

    Vi har allerede aftalt den de to første gange. Vi skal holde te-selskab for min mor på hendes fødselsdag i januar og så skal vi lave kærlighedsmiddag den 14. februar …

    Og så kan jeg se at jeg skal læse op på julemaden til næste år. Jeg har aldrig selv stået for en julemiddag, her i huset var alt der handlede om stegning af hele stykker kød, en herreting. Det forhindrede dog hverken min mor eller søster i at spørge mig til råds omkring and og flæskesteg. Men måske niecen og jeg når op på niveau, i løbet af de næste 12 måneder … vi har i hvert fald tænkt os at øve os.

    … og nu har jeg to juletræer der skal ud i min have … så jeg skal en lille smule i omdrejninger – ud og få brændt nogle julekalorier af!


  • Visualisering .. eller kunsten at dreje en hjerne

    Jeg ved godt at jeg skal passe på med hvor meget Ole Henriksen jubel jeg skal smøre ud over min blog. Jeg er klar over at den nye trend er at vi alle sammen skal have det råt for usødet og at det er hipt at være klar i mælet aka et brokkehoved.

    Men efter et liv med utallige brokkerier, synes jeg godt at jeg kan tillade mig at være en lille smule candy-floss positiv, for jeg kan mærke, at det gør mig godt.

    Jeg har sagt det utallige gange når jeg har coachet andre: det du giver energi vokser og jeg har har set miraklet ske under mange visualiseringsøvelser … Hvordan andre åbner op og finder løsninger, når de har visualiseret deres dag, eller liv – eller den besværlige opgave, som det er når tingene er gået i orden.

    Jeg kender teorierne bag dem og har har læst kloge ord, fra kloge mennesker, der har forklaret mig at hjernen er dum og ikke kan kende forskel på de ting vi faktisk laver og de ting som vi forstiller os at vi laver, og vi derfor kan trække nye spor i hjernen, når vi gentænker os selv, eller vores handlinger.

    Jeg har endda, fra en mand der havde mistet en finger, fået fortalt hvordan hans ven der havde mistet en arm, som genoptræning skulle sidde og kigge på sin raske arm i et spejl, for for at hjernen skulle tro at det var den påsyede arm og dermed genoprette nervetrådene.

    … men jeg er startet nu.


  • Priviligeret i kaos

    Min verden har forandret sig så meget, siden sidste år – siden mange år. I en anden verden og en anden tid, ville mit indlæg nok være løbet over af ynk og brok – for selvfølgelig er det da en speciel oplevelse at flytte fra kæresten i december, at få lejligheden vendt op og ned pga. maling, at blive gjort julegaveløs osv…

    Men det handler om at se det gode i livet – og når man gør det, er der bare så meget af det:

    • som min ex og jeg der stadig er på talefod, og kan glæde sig over den andens sejre og medgang,
    • maleren der får mig puttet ind i et travlt skema, så jeg kan komme i orden på denne side af nytår.
    • om min insisterende dykkerbuddy, der hjælper med udstyr og giver ok-tegn over og under vandet
    • min overbo der lige kigger ind forbi med en delecola på vej hjem fra arbejdet
    • veninden, der lige ringer og sikre sig at jeg er ok til jul
    • om ufatteligt søde mennesker der henter en pakke til mig i Tåstrup og derefter kommer ind for at aflevere den til mig!
    • min niece der glæder sig til jul og har tilbudt mig hendes seng at sove i
    • at jeg har tabt 5 kg. bare ved at starte med at træne
    • om uventede gaver og nye mennesker i mit liv – som eksempelvis min nye træningsmakker der sms’ede i går (og forærede mig den lille fryd over at være 6 år ældre og alligevel have mindre ondt end hende!)

    Jeg er sikker på at jeg er på rette vej. Jeg er sikker på at min nye år bliver helt anderledes end det år jeg går fra og jeg er sikker på at gode ting kommer til dem der venter – og dem der tager for sig af retterne.

    Og det vil jeg gøre … mens jeg pakker de sidste gaver ind og lytter til lidt julemusik…

    P.S. hvis du har lyst til at kommentere så gør det … de kommer frem til mig. De skal bare lige en omvej forbi min spammappe, men nu hvor jeg ved det så tjekker jeg jævnligt min spammappe og henter kommentaren frem derfra


  • … men jeg vil rigtig gerne have resten af året med

    Det gik op for mig i går at vi er ramt af dommedagsforudsigelser … alle andre ved det sikkert, for nogen gange går jeg så meget i min egen verden, at jeg er den sidste der opdager noget … og det der dommedag, fattede jeg først i går.I dag kikkede jeg forbi Undreland for første gang i lang tid … og lige i dag har hun skrevet de ord jeg havde i mig og kommet med de forslag til hvad man skal lave, som jeg har allermest lyst til at gøre … (undtagen måske det med at gøre rent under håndvasken, selvom den trænger)

    Og jeg tillader mig at citere:

    Andre ting man kunne overveje at nå:

    Spise alle småkager i hele verden.

    Afsløre en hemmelighed.

    Afskaffe en idiotisk lov, som gør det muligt at udvise velfungerende borgere der har boet, lært dansk, giftet sig, fået børn og betalt skat i Danmark i ti år (bare et forslag. Og nok noget af det jeg personligt ville prioritere pænt højt, hvis jeg var folkevalgt).

    Danse grimt på Rådhuspladsen. Eller pænt, bevares.

    Læse højt for nogen der gerne vil have en historie.

    Kysse nogen der gerne vil have et kys.

    Drikke sig i hegnet (hvis jorden alligevel går under, gør det nok ikke den store forskel om man har tømmermænd).

    Blive et nyt og bedre menneske og finde sin stil og rydde op i sit rod og få en tarmskylning og slutte fred med sin fortid.

    Gøre rent under vasken på badeværelset.

    Kramme et træ (ikke prøve med juletræet, selvom det måske nok er lige ved hånden. Juletræer er ikke krammetyper).

    Finde Jesus. Eller Holger.

    Ringe til Noma og bestille en nummer 27 med cocktailpølser og ekstra ost.

    Synge en serenade under nogens balkon. Eller bare foran nogens carport.

    …Har vi travlt eller hvad?

    Jeg har travlt … også hvis det skal være opfyldt til på fredag … men måske hvis man tog resten af året med? Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod at give det et skud!



  1. Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem



De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com