Kategori: Ønskebloggen

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Solen står op mellem Tunø og Mols

    Jeg tog afsted i fredags og jeg har været væk i en evighed.

    En evighed af sol og barndomssommerdufte, af iskager og kølig hvidvin drukket på stranden. Af varme og nærvær og gode menneskers samtaler. Af duften af nyslået græns, og intens eksamenslæsning i skyggen. Af grillede tigerrejer og dårlig jordbærøl.

    Jeg er blevet ladet op og jeg vidste slet ikke hvor sammenrullet jeg var, før jeg blev rullet ud igen.

    Jeg har lugtet til havet og har har gået aftentur i den lyse nat og studeret den rødmende sommerhimmel. Jeg har kigget efter stjerner og fik serveret to stjerneskud, der faldt lige over mig. Og jeg nåede at ønske. Jeg er faldet i søvn med kig til den lunefulde måne og har har sovet med bølgebrus i ørene og sand i håret og set solopgangen. Jeg har mærket nattekøligheden på kroppen og følt duggen fordampe i morgensolen.

    Jeg troede jeg bare skulle til Jylland.

    Dét kom jeg, og meget mer.


  • Kagedrøm

    banner.jpg

    Normalt er jeg ikke den store bagetrold. Jeg vil skam gerne – det er bare sjældent, at det jeg forstiller mig i mit hoved, ender med at komme ud på kagebordet. Hvor jeg har et instinktivt korrekt madlavningsgen, er der stadig plads til forbedringer på kagefronten.

    Men i dag overgik jeg mine egen forventninger. Med ubrugte rabarber i køleskabet og en googling på “rabarbertærte” fik jeg kombineret en uovertruffen rabarber-æble-tærte med et fransk tvist.

    (mere…)


  • omvendtuge #2

    eller

    Reflektionerne

    “Det ender i tårer” sagde min mor altid, dengang min søster og jeg var små når vi sloges for sjov. Lige der hvor det var allersjovest og lige inden det for alvor endte i tårer. Og hun havde ret tit ret. For det ender jo ofte i tårer, når man ikke kan finde ud af at stoppe. Eller når man beslutter sig for ikke at lægge bånd på sig selvüberhaubt.

    2 kg på sidebenene og 1½ døgns tømmermænd. Så kan hun lære det, kan hun.

    Var det så i det mindste det værd? Næ – egentligt ikke. Var kvalm det meste af uge og mere endnu da det kom til søndagen.

    Men man kan jo så både se og lære, at den måde jeg lever på til hverdag, så tilsyneladende gør en forskel. Det betyder noget hvordan jeg spiser. Det gør en forskel, at jeg løber og rører mig.

    Så et eller andet sted var det dét værd. At blive bekræftet i at jeg i virkeligheden lever rigtigt og har det godt – fysisk – med de valg (og fravalg) jeg træffer i min hverdag.

    Og jeg skal tilbage til en endnu sundere hverdag. Den uden sukker og med et minimum af de hurtige kuhydrater. Den hvor jeg bruger min krop og også til andet end bare de der løbeture. Og nej, jeg kan ikke vende tiden og blive tyve igen – men jeg kan måske genvinde den krop og den kropslighed jeg havde for et års tid siden – og den var en hel del bedre end da jeg var 20. Og bedre end lige nu……….


  • om at tro og vide…

    Jeg er ret god til at planlægge. På mit arbejde er det en af de ting jeg bliver betalt for. Finde på løsninger, strukturere, lave sagsgange og løse komplekse problemer. Jeg har oven i købet udannet mig videre, så jeg nu er endnu bedre til det. Og jeg får rykket på det, kommer over stepperne og får tingene af bordet.

    Men i det private er jeg ikke altid ret god til at få omsat ønskerne og planerne til virkelighed.

    Måske fordi jeg har det med at overplanlægge. Det er derfor, at der blev udtrykt overraskelse over at jeg havde købt en cykel.

    Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af slige ting – men nok fordi det tager syv lange og syv brede:

    Først skal jeg finde ud af hvilken type (skal det være en racer, en mountainbike, en mormor…ect.) så er der antallet af gear – eller måske helt uden – og så er vi slet ikke kommet til farven endnu.

    Normalt er det en proces, hvor alle jeg kender inddrages – specielt når vi når til fase to – nemlig at finde et indkøbssted. Der sammenlignes priser og service og hvis nu dit og dat.

    Jeg tror jeg inden for de sidste to år har kick-startet processen. Uden dog at ende med en cykel.

    Indtil her forleden. Hvor jeg besluttede mig for at købe en cykel og gøre det.

    Gik ind i en forretning, der altid har givet mig god service: A.H. Cykler på Istedgade. Fortalte om mit cykelbehov og prøvede tre cykler. Nr. 3 var den rigtige og den købte jeg.

    Min mormor er citeret for at sige: man skal ikke tro man skal vide – det kan ikke nytte noget at prutte når man skal skide.

    Jeg er igang med at øve mig i at blive bedre til at gøre fremfor at tænke og planlægge.

    Så i dag kom jeg et skridt videre mod det kontor jeg har planlagt at få siden november 2004 – og det føles godt.

    P.P.S. Der er billeder af cyklen på tur på “23“:

    P.P.S. Den er håndbygget. I virkeligheden er det en racercykel (med 7 gear, tromlebremse og punkterfrie dæk) der er bygget ind i et retrostel …. og jeg er glad for den 🙂


  • Familieforøgelse

    Det har nu i et stykke tid været mit ønske, at komme igang med noget familieforøgelse. Det har faktisk stået ude i min sidespalte, hvor jeg samler nogle af mine ønsker, drømme og fantasier sammen i linksamlingen “Ønskebloggens ønsker”.

    Og i dag kom jeg et stykke videre i den familie jeg gerne vil bygge.

    Min nano har fået en lillesøskende:

    Remote Radio


  • onsdagsgøjl

    Ikke mindre end 5 veninder havde ikke tid til en onsdagsdaiquiri. Jeg mener, ér der bedre måder at bruge en onsdag på? …. eller jordbær?

    Der er stadig alt, alt for langt til, at jeg bliver en rigtig voksen.

    “Ret beset er onsdag jo bare en ganske almindelig dag, der ved et ulykkeligt tilfælde er havnet inde midt i ugen”


  • Jagten på den perfekte top

    Ind i mellem finder man en beklædningsgenstand, der bare gør forskellen. Er man heldig kommer man selv til at eje den – i mit tilfælde, er den selvfølgelig ejet af en veninde OG ikke til at finde i butikkerne.

    Var ellers ret sikker på at med den top, ville mit liv komme til at se lysere ud og gudernes milde gaver ville regne over mig….

    Karen Millen – TW 105 – Blue Top – anyone?


  • Ummm…

    Nokia 7280

    Den er stadig for lækker! Og midt i at jeg skulle skrive et seriøst indlæg, skulle jeg bruge en pointe og faldt (igen igen) i svime … en dag må jeg få taget mig sammen og få den købt…



  1. Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem



De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com