brombærhegn

“Hvad er det så med det brombærhegn?”

er jeg blevet spurgt.

Det er sådan at jeg i disse dage går og skal vælge og i den anledning har været usandsynlig (lomme) filosofisk. Jeg har vurderet og vejet og lavet mere eller mindre heldige analogier. Heldigvis løber timeglasset ud i morgen. Og de skarpsindige eller dem i lignende situationer, ved så hvad det betyder.

Og således blev brombærhegns-analogien fostret. Den er ikke nødvendigvis god – men den er efterhånden blevet lang… Lad mig præsentere min brombærhegns analogi for verden:

Ta’ den situation, at du planter et brombærhegn på midten af din grund i den hensigt at forhindre folk i at komme fra A til B. Du vælger et brombærhegn fordi det med hele sin natur er egnet til at forhindre overløb – de stride torne og den vilde vækst, uigennemtrængeligheden. Samtidig opnår du at omverden kan se at du tager din opgave med at forhindre folk i at komme fra A til B seriøst.

Det er jo helt fint hvis du rent faktisk vil forhindre folk i at komme fra A til B.

Men hvis situationen er den, at du i virkeligheden er ret uinteresseret i om folk kan komme fra A til B, eller du måske ligefrem ønsker at folk frit kan bevæge sig, eller i det mindste at du selv har friheden – så er et brombærhegn jo et rigtig rigtig dumt valg.

Det stikker og det river. Det er f*king uigennemtrængeligt og så breder det sig. Stikker sine tronede grene ind ind hvor det ikke er nødvendig og er i øvrigt ikke samarbejdsvillig i projekt “få folk fra A til B”.

I virkeligheden er brombærhegnet lidt ligeglad, for et står jo bare der og er et brombærhegn, der er plantet af andre, med en bestemt og defineret opgave: “vær et brombærhegn”.

Hvis du ikke stiller dig tilfreds med at du ikke kan komme fra A til B, kan du jo forsøge at bane vejen. Du kan jo forsøge at lave huller, du kan slå og rive og flå. Summa sumarum er at det ikke nogen speciel smart situation for hverken dig eller brombærhegnet. Den ene blive revet og den anden flået.

Moralen er: man ikke skal plante brombær hvis man i virkeligheden ønsker en lille lav bøgehæk, eller et plankeværk med en låge i.

Morale 2 er: hvis man lader brombærhegnet stå og være brombærhegn, vander det og lade solen stråle på det – så sætter det fine hvide blomster og får store sorte modne bær…. helt af sin selv.

7 svar til “brombærhegn”

  1. Få så fundet dem, som ønsker sig et brombærhegn. I en fart.

  2. ålirejer. jeg troede oprindeligt at det var din egen rustning, der var brombærhegnet.
    bærrene er de absolutte yndlings. så dyrk og kæl.for livet løs.

  3. Een ønsker held og lykke med rydningen!

  4. visitsen Avatar

    … jae… men man skal heller ikke altid kimse af at beholde rødderne i jorden, indtil man er helt sikker på at en eventuel overflytning sker i gødet jord …

  5. […] Den nemme løsning ville selvfølgelig være at lade være med at kæmpe, men det er jo lissom ikke en løsning, vel? […]

  6. […] der har været længe ventet. For på en eller anden måde er jeg endt med at være blevet et brombærhegn …. […]

  7. […] til og skjulte talenter imellem hinanden. Pludselig blev det for meget. Der havde været for meget brombærhegn og for lidt af alt det […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.