Jeg fik to flasker god rødvin fra mit pensionsselskab fordi de ville vide hvordan de fik mig i tale. Det viste sig at det de ville fortælle mig var både ganske interessant og særdeles relevant for mig.

Alligevel måtte jeg gang på gang skuffe interviewdamen og sige “Nej jeg ville ikke læse det” til de ting hun lagde frem for mig. Og farverne, fonten – whatever – var egentligt ligemeget. For jeg ser ikke disse ting. Hvis det er i en kuvert og der står, at det er fra mit pensionsselskab, så læser jeg det ganske simpelt ikke.

Breve fra mit pensionsselskab, bliver ligesom brevene fra banken og PBS (og stort set også skattevæsenet og andre officielle instanser) båret op fra postkassen og lagt til modning. Der ligger de så indtil fadet er fyldt. Derefter invaderes stuegulvet og der foretages en åbning, sortering, udsmidning og putten i mapperne.

Læsning?

Ikke meget.

Dumt?

Ret sikkert!

Og jeg kan ikke engang selv forklare sammenhængen. Jeg burde jo tjekke mine kontoudtog, PBS-betalinger og hvad mit pensionsselskab nu end ønsker at fortælle mig (og er der i den forbindelse nogen der i virkeligheden ved om det er smart at til- eller fravælge supplerende engangsydelse?). Alligevel går det gang på gang med modning, åbning, sortering, udsmidning og putten i mapperne.