Ude i verden smider de med rigtige bomber. Bomber der dræber og lemlæster. Bomber der kastes af grunde vi ikke kender eller grunde vi ikke forstår. Her på Vesterbro er det mere stinkbomber eller giftskyer vi anvender.

I gården jeg frekventerede sad de. Der var tegn på gammel nag og fjendskab. Sammenbidtheden lå over dem begge som en sortgrøn giftsky.

Han sagde noget hvor det tydeligt kom frem, at han ikke huskede hendes navn. Og følgende konversation udspillede sig:

Hun: “Jeg hedder Grete”
Han: “Ja, jeg havde lige glemt det.
Han: “Jeg er ret dårlig til navne”
Hun: “Det er helt ok – det er jeg også – jeg kunne heller ikke huske hvad du hed og omtalte dig som “Christians far” lige før”
Hun: “Jeg er ret dårlig til at huske navne på folk, der ikke siger mig noget”
Han: “netop”

Og mens verden går i brand, udspiller der sig tusindevis af små og større giftigheder og slåskampe på ord eller næver, rundt om i landet og resten af verden.

Hvorfor mon det er sådan at vi hellere vil have overtaget og ret – end fred?