I gennem de sidste 14 dage har jeg haft besøg af ukendte fremmede folk i mit hjem. Jeg ved ikke hvornår de kommer eller hvornår de går. Jeg ved heller ikke rigtig hvad de laver, mens de er her. Men når jeg kommer hjem, kan jeg se at de har været her. En dør der var åben da jeg gik hjemmefra, er nu lukket. En genstand er flyttet fra vinduet, der er flyttet om i skabet under vasken – små umiskendelig tegn på at nogen har været her.

Det er ikke fordi det er så underligt – jeg har selv udleveret en nøgle til lejligheden.

Det er en flok af håndværkere, der her 4 år efter tilbageflytningen ovenpå en gennemgribende byfornyelse, endelig er igang med “fejl og mangler ved 1 års-gennemgangen”.

I dag kunne jeg dog godt både se og mærke hvad de havde lavet: jeg har fået slebet køkkengulv. En af mine venner rådede mig til at dække alting til “for det støver forfærdeligt” sagde han. Men jeg var kæk (og en lille smule doven), mente at nu omstunder måtte de da ha’ sådan nogle smarte maskiner, hvor støvet blev opfanget – for de havde kun fortalt mig, at jeg skulle rydde gulvet……….

Men selvom jeg jo altid har ret, så havde jeg det alligevel ikke. Det er sgu’ sandhed i de gamle ordsprog “det kan ikke nytte noget at gå over gærdet, efter brændt barn, for det lugter ilde og har også store øre” eller noget – øv, jeg er tør i munden!