Jeg er aldrig blev diagnosticeret som egentlig talblind (dyskalkuli), men der er ingen tvivl om, at jeg har lidt af og lidt under mine problemer med tal. Både i forbindelse med flovhed over ikke at kunne regne, selv med simple tal og her som voksen specielt i forhold til ikke at kunne huske koder, der består af tal, eller telefonnummre.
Og nu er den gal igen.
Jeg havde mistet min pung og havde i den forbindelse fået nye kreditkort – med tilhørende ny kode. Den nye kode er heldigvis en, der er til at huske – men den skal jo huskes og ind i hovedet.
Og her er så hvordan mit hoved virker: en talrække ind og en talrække ud.
Under normale omstændigheder ville det ikke give problemer, at man i sin hukommelse erstatter sin gamle kode med sin nye. Men jeg – eller min hukommelse og fornemmelse for tal – valgte så er smide min pinkode, til et hel andet kort ud af hovedet – nemlig den til den fælles madkonto.
Og efter jeg nu i en lille uge og gået og bandet og svovlet og har forsøgt mig med den ene talkombination efter den anden, har jeg været nødt til at indse at jeg må give op – jeg kan ikke huske den og jeg har overvejet så mange forskellige kombinationer, at jeg ikke længere kan komme til at huske den.
Med den erkendelse gik jeg i banken og bad om at få et nyt kort.
Da damen ved skranken virkede fornuftig og sød, forklarede jeg baggrunden. Men når man arbejder med tal i sin hverdag virker det åbenbart fuldstændigt tåbeligt og uforsvarligt, at man kan glemme 4 tal, som man har brugt på et semidagligt basis … og det skulle jeg så lige have at vide.
Så jeg fik lige at vide, at det var dumt og kom til at koste mig 150 kroner. (Ok, det vidste jeg egentligt godt … men hvad kan jeg gøre … jeg kan ikke bryde mit hoved op for at finde koden derinde)
Nåmen da jeg alligevel var i banken, og jeg ikke havde en netbankaftale med denne her bank (madkontoen er tilknyttet min kærestes bank) bad jeg om at få sådan en oprettet, hvortil beskeden var;
“Det synes jeg ikke er en god ide, når du har det sådan med tal – der vil være to koder til det her, det vil du ikke kunne finde ud af”
Først troede jeg det var en joke og smilede bare. Men det var ingen joke og der skulle tre
“Det behøver du ikke bekymre dig om”
fra min side før, jeg fik lov til at få en netbanksforbindelse…
For når man har problemer med tal, så er også for dum til at administrere en netbankskonto.
Skriv et svar