I fredags hængte jeg igen i det yderste af neglene, over den afgrund, der desværre er alt for kendt. Den hårde skal krakelerede og bag det der holdte mig sammen, var der kun blød mos.

Jeg var slået tilbage til start, uden at inkassere – i stedet skulle jeg igen betale ved kasse 1.

Igennem længere tid havde jeg betalt med søvnløse nætter, smertende krop, tankemylder, hænder der ikke kunne gribe om noget når jeg vågnede om morgen.

Onsdag fik en mødeindkaldelse mig til at reagere med kvalme og rystelser. Og torsdag kom jeg hjem fra arbejdet og gik direkte i fosterstilling, talte usammenhængende, var grådlabil og rystede over hele kroppen. Det eneste jeg ønskede at gøre, var at sige mit job op, og det var det eneste jeg kunne tænke på og sige, igen og igen. Alt i mig bad mig om at flygte.

Og så greb min kæreste ind.

Han kontaktede min chef og fortalte at nu gik det ikke mere og der måtte gøres noget.

Meget til min overraskelse viste det sig, at derpludselig kan gøres noget på jobbet. Løsninger der hidtil har været umulige at nå, er pludselige mulige. Det har vist sig, at jeg er mere vellidt end jeg var klar over og at min chef er meget villig til at gå meget langt for at beholde mig og den viden og kompetencer jeg har.

Jeg er sygemeldt i en uge og min chef er kommet med et meget generøst tilbud og mulighed for min tilbagevenden til jobbet, når jeg er klar igen.

Når jeg skriver om det, kan jeg godt se at det lyder voldsomt, det der skete. Dog er jeg også af den opfattelse, at jeg nåede at stoppe op i tide – og at jeg ved at få sagt fra og sige til, glemme al ansvarsfølelse og få en pause, måske kan styre udenom endnu en langtids sygemelding.

I den uge jeg har, skal min krop og sjæl restitueres. Ligenu er jeg som et tomt badekar. Jeg har øst og øst, af det der er mig – men jeg ikke haft nok omtanke til også at fylde efter. Fylde op med de ting der giver energi og glæde.

Men det skal jeg gøre bod på i denne uge – og jeg er allerede begyndt:

• jeg sov “længe” i morges – helt til klokken 8
• jeg gik en tur mens solen legede mellem skyerne
• jeg fik krydset et punkt af på min to-do-liste
• jeg tog nogle billeder af smukke kvæder
• og fik blogget lidt
• jeg har dernæst kogt kvæderne til kvædechutney – så hele huset lugter af kvæde, krydderier og eddike
• og endelig er der er gjort klart til ordentlig mad

Nogle af de ting der er med til at fylde overskudskaret op.

Til gengæld kan jeg mærke, at da jeg talte med min chef, eller når jeg tænker på mit arbejde, så begynder det hele forfra og jeg skal anstrege mig for bare det at trække vejret. Men jeg går klart i den rigtige retning og jeg er dybt taknemlig over at min kæreste fik mig til at melde klart ud overfor mit arbejde.

Jeg har ikke truffet en endelig beslutning om, hvorvidt jeg bliver eller går – og det tror jeg er rigtigt at gøre, her mens jeg står lidt i stampe.

Og lige nu og her? Der er jeg den der lige skal slappe helt af med en morfar, for selvom der er fyldt på overskudskaret, så er energiniveauet lavt og der skal sjatlades inden aften.