Når man løber langs søerne i tusmørket kan man opleve fænomenet: B-ænder.

De fleste ænder finder sig til rette for natten, lægger sig til at sove med hovedet under vinge, på lavt vand, falder til ro med en enkelt rappen og sjappen. Det er A-ænderne. De dydige og ærgerige. Dem der står op med solen og skræpper af ungerne dagen lang.

Mens A-ænderne vugger på bølgen og rapper en stille nattesang, kan man se B-ænderne i aktion.

Der er sjældent mange af dem, oftes kører de sololøb. Pludselig uden varsel kan du se en and fistre hen over søerne, med fuld skrue på både bevægelse og lyd. Kommer de ind blandt A-ænderne har vi først balladen. Uanset om man kan andsk eller ej, kan man sagtens genkende forurettelse og skælden ud.

B-ænderne er forstyrrende momenter, der ikke har fattet at natten er til at sove i.

Jeg er en B-and.

Med et morgenmøde. Kl. 7.00.

æv!