Klokken 4.00 vågner jeg i panik over om jeg har sovet over mig. Det har jeg så ikke. Har svært ved at falde i søvn, men synes samtidig, at det er mere nat end dag, så en direkte opstigen er ikke valget.

Klokken 5.00 sker det samme og da jeg ikke falder hen igen med det samme, siger jeg til mig selv “hvis jeg ikke falder i søvn om lidt – så er det op”.

Det gør tricket – så da clockradioen sætter igang 5.45 snoksover jeg – og kan ikke rigtig komme op til overfladen. Og da vækkeuret sætter i med sin kimen kl. 6.00 kan jeg høre mig selv tænke “bare lige 5 minutter mere mor – bar liiiige 5 minutter mere”.

Jeg er ikke noget A-menneske – jeg er en B-and.

Med morgenmøde i dag og i morgen.

Jeg er i øvrigt også et brombærhegn, men det er en hel anden snak…