Jeg bliver aldrig A-menneske. Næsten hver gang jeg gør forsøget med at stå tidlig op går der et eller andet galt. Jeg møder for sent, tager make-up på, men glemmer mascara, stryger det halve af skjorten, eller tager affaldsposen med på arbejdet.

I dag kom jeg for tidligt.

Et eller andet sted mellem det tidspunkt hvor jeg stod op og det tidspunkt hvor jeg kiggede på mit vækkeur og troede klokken var 7.30 gik der noget galt.

Opdagede jeg.

Nede på gaden.

Da det viste sig at klokken nu pludselig kun var 6.32.

Men København skal have den ros… gaderne er meget morgenstille, der før klokken 7. På Frederiksberg kunne jeg høre en solsort, synge i morgenmørket. Alt åndede fred og fordragelighed, som jeg kørte der gennem byen i roligt og afslappet tempo.

OG JEG VILLE SLET IKKE HAVE SOVET EN TIME L?NGERE!!!!

P.S. For at føje spot til skade så viste det sig at mit morgenmøde var flyttet fra kl. 8 til 9. Herligt!