Forfatter: visitsen

vi alle sammen kun har et bestemt antal mennesker, vi kan være venner med. Hvis det eksakte antal mennesker, der skal komme ind i ens liv som venner, er forudbestemt. Hvis det er sådan, at når du mister en ven, så kan der ikke komme en anden i stedet. Ville det få os til at passe bedre på vores venskaber – få os til at yde mere, gide noget mere…………

Startede min dag med et erfa-møde på en anden arbejdsplads. Vi skulle sammenligne arbejdsgange og se på alternative måder at løse forskellige opgaver på.

Selvom jeg stadig føler mig relativ “ny” her på mit job (ansat i 2001) kan jeg alligevel mærke hvordan det nogen gange kan være svært ikke at falde i “sådan har vi altid gjort gryden”.

Genså helt tilfældigt en mail jeg tidligere har modtaget af en kollega, der på mange måder ret godt illustrerer problematikken:

-o0o-

Start med et bur, indeholdende 4 aber. Inde i buret ophænges en bananklase i en snor og en trappestige placeres under bananerne.

Inden længe vil en abe gå hen til stigen og begynde at klatre op mod bananerne. Lige så snart aben rører stigen, oversprøjtes alle de andre aber med koldt vand.

Efter et stykke tid, vil en anden abe gøre et forsøg, med samme resultat: de resterende aber bliver oversprøjtet med koldt vand.

Efter rimelig kort tid, vil de andre aber gribe ind, hvis en af aberne forsøger at klatre op af stigen.

Fjern nu det kolde vand. Fjern endvidere en af aberne fra buret – og put en ny abe ind i buret.

Den nye abe vil opdage bananerne og ønske at klatre op af trappen. Da han gør sit første forsøg, overfalder alle de andre aber ham – til hans store overraskelse og skræk. Efter endnu et forsøg og endnu et overfald, må han konkludere, at hvis han forsøger at klatre op af trappestigen, vil han blive overfaldet.

Fjern endnu en af de originale aber og erstat den med en ny. Den nyankomne vil også forsøge at klatre op af stigen og blive overfaldet. Den næst nyeste abe tager del i afstraffelsen med entusiasme!

Erstat den tredje originale abe med en ny, så en fjerde og en femte.

Hver gang den nyeste abe forsøger sig på trappestigen, bliver han overfaldet. De fleste af de aber, der deltager i overfaldet, har ingen ide om hvorfor det er så forbudt at klatre op af trappestigen, eller hvorfor de overfalder dem, der gør et forsøg. Efter at have erstattet alle de originale aber, har ingen af aberne prøvet at blive oversprøjtet med koldt vand.

Uanset hvad: alle aberne har lært at man ikke skal forsøge at klatre op af stigen efter bananerne.

Hvorfor ikke?

Efter hvad de ved, så er det fordi at “sådan det altid er blevet gjort herinde” og det min ven, er måske sådan mange vaner og kutymer på din arbejdsplads er startet…

-o0o-

eller Støvsugerbanden går amok

Man er efterhånden vant til at finde lidt af hver i sin mailboks: virus, tilbud om brystforstørrelser, utallige opfordringer til at deltage i orgier, der får Sodoma og Gomorra til at ligne en søndag eftermiddag i Struer Å men i morges fik jeg mig alligevel en overraskelse:

Jeg var på ferie i slutningen af januar og havde der mødt nogle forskellige mennesker, bl.a. et lidt ældre ægtepar fra provinsen. Begge pensionerede med børn og børnebørn. Vi tilbragte en god del tid sammen, og som man jo gør, udvekslede vi mail-adresser ved slutningen af ferien. Da jeg forleden fik en mail fra dem, skrev jeg en pæn, men rimelig intetsigende mail tilbage.

Manden i huset, svarede tilbage – herunder bl.a. at han godt kunne tænke sig at komme forbi og se hvordan man boede i byen og om han måtte få mit tlf.nr. så vi kunne arrangere et besøg.

Tænkte, at det kunne der vel ikke være noget galt med, han er jo pensionist og har sikkert svært ved at få tiden til at gå. Men åbenbart ikke..

I morges fik jeg en mail tilbage hvor der bl.a. stod:

“Du er en køn pige. Det viste du især, da jeg så dig i det hvide blondeundertøj, hvor den kønne brune farve matchede til undertøjet.”

.. og så så man lige mig tænke “hvad fanden skete der dér!” Jeg blev så forfjamsket, at jeg lukkede mail-programmet.

Her troede jeg, at jeg sad og skrev med Hr. og Fru Danmark om en søndagsfornøjelsestur til Købstaden – men hvor jeg sad i min ende og tænkte på at byde på kaffe og kage – sad han så åbenbart i den anden ende og tænkte mere på muligheden for noget frem og tilbage.