Forfatter: visitsen

Mit store indbyggede skab i gangen virker bundløst og fyldt med ting, end ikke jeg, helt forstår hvorfor jeg har gemt.

Pilleæskskerne her, eksempelvis. De to blå var min stedfars og den turkise hundens.

Han døde i februar måned, lige inden corona væltede ind over landet og lukkede alt ned i marts.

Kan huske billederne i tv-et om coronaens fremmarch, mens jeg sad og vågede de sidste dage ved hans seng.

Han blev bisat den 29. februar og det var første gang vi stiftede kendskab med håndsprit til arrangementer. Og vi krammede alle sammen hinanden på kryds og tværs. For vi havde endnu ikke stiftet kendskab med coronaen.

Hunden endte hos mig. Dog først i oktober. Hun blev min lille corona-hund. Og hun var med mig gennem tykt og tyndt og de 3 måneder hvor jeg flyttede over til min mand i Jylland.

Og vi gik ture på stranden og jeg arbejdede alt for meget.

Og hun var der da jeg gik helt ned og det viste sig at jeg var forbi stress og ramt af udbrændthed.

Hun døde i september. Lige inden jeg skulle genoptage mit arbejde på fuld tid igen fra 1. oktober.

Ironisk nok lå jeg syg med corona, så det var min søster, der måtte gå den tunge gang til dyrlægen.

Jeg har (endnu) ikke noget at bruge æskerne til. Men det har noget familie, der står foran en rejse, der involverer daglig medicin.

Så æskerne ryger ud af mit skab og doneres til dem.

Jeg husker månederne og ting koblet til dem, men årstallene skal jeg slå op. Jeg ved nu at det var februar og oktober 2020 og september 2022.

Jeg har altid sagt at jeg ikke er en taskedame. Jeg har aldrig rigtig været interesseret i tasker. Den håndtaske jeg bruger, er en siv-strandtaske jeg har købt i en købmandsbutik ved vores sommerhus.

Og tasken før det, var det samme.

Men jeg er alligevel i besiddelse af 24 tasker.

Ikke så underligt, at der var ved at blive trængt på taskehylden i skabet.

Foruden den taske jeg rent faktisk bruger, har jeg selv købt 4 af disse tasker og lavet en af dem.

2 små selskabstasker fra en genbrugsbutik, en mini rygsæk i læder, en “stå op” dametaske og så en strikket og filtet skuldertaske. Udover de små selskabstasker, har jeg ikke rigtig brugt nogen af dem i årevis.

Den seneste tilføjelse er min svigermors tasker. (Tøhø). Der er to som godt kan være rigtig gamle og en af dem der sandsynligvis er ægte krokodille. Så er der den fra “Bon Gout”, som min mand forærede sin mor. Jeg er ikke 100% sikker på at den lille selskabstaske og den sølvfarvede er fra hende. Men det er mit bedste gæt. Jeg har aldrig brugt nogen af dem.

Min mor var en helt anden type end min svigermor. Hun var også fra en anden tid. Min mor var fra 1941, mens min svigermor var født i 1925.

Mors tasker var praktiske. (Tøhø). Den lille sorte rygsæk, havde jeg med til Lissabon i forrige uge og jeg hadede hvert øjeblik med den, da dens indre er fyldt op med lommer. Resten har jeg ikke brugt.

Den sidste kategori er tasker jeg har fået i gave. 8 stk. Min mand står for lædertasken og de 7 andre kan, nok selv det mest utrænede øje se, kommer fra min indiske ex-svorger.

Det er sjovt nok den gruppering af tasker jeg har brugt mest.

Lædertasken var min daglige taske/arbejdstaske i mange år. Tror jeg stoppede med at bruge den, da jeg fik mit nuværende job i 2019, fordi jeg i det job ikke har min arbejdspc med frem og tilbage.

Den grønne taske har jeg næsten altid med på rejser og ferier, fordi den ikke fylder i en kuffert og er en fin aftentaske.

Men jeg skal jo ikke have 24 tasker. Hvoraf jeg måske bruger 4.

Men det er lidt svære at bestemme sig for hvad der skal ske med dem, for i processen med at gruppere, fotografiere og beskrive dem, kan jeg godt mærkexat der også er følelser koblet til dem.

Så der må komme en del 2, med hvad jeg gør med dem.