Jeg har lige skiftet min kaffekop ud. Jeg var dødtræt af min gamle. Den var besværlig at drikke af, alt for stor og kluntet. Man hældte for meget kaffe i den og så stod den og blev kold. Og da det havde irriteret mig længe nok, gik jeg ned i køkkenet og hentede en ny, som passer mig meget bedre.

Men jeg har også overskud nok til at bekymre mig om sådan noget som kaffekoppens udformning.

Jeg har tag over hovedet, ved hvor jeg skal sove hver nat. Sikker indkomst og mad i køleskabet. Jeg har en fremtid der tegner godt. Jeg har mit gode helbred og en (relativ) sund fornuft. Jeg er sikret og sikker.

Sådan er det ikke alle der har det, og i går fik jeg en konkret reminder om hvor privilegeret det er, jeg egentligt er.