Man siger at angst æder sjælen – det gør det måske. Men det der er ved at æde _mig_ op indefra, er frustration og vrede.
Vrede der ikke tillades vendt udaf og derfor opbygger en frustration, der indimellem er ved at vælte mig omkuld.
Men det er ikke noget, der skal blive ved med at være i mit liv. Det kan ændres og det skal ændres og det er lige præcis i disse tider, at ændringen kommer til at ske.
Det kræver bare en lille smule tid – og den har jeg nu hvor pinsen står for døren…..
Skriv et svar