Inden jeg tog til 4 dages oprydnings- og nedpaknings maraton i Jylland, slæbte jeg fire års kontorrod ind i min lejlighed. Dernæst slæbte jeg resterne af jyllandsrodet med mig hjem og på den måde har jeg pænt suppleret mit hjems gamle rod, med nyt (gammelt) rod.

Og i og med at jeg nu er tilbage i de arbejdende menneskers flok, kan jeg ikke bare bruge en dag eller en uge på at bringe orden i mit hjem.

Og her skal ikke indsættes undren over at jeg ikke brugte de forgangne 4 måneder til det projekt – jeg havde jo travlt med så meget andet!!

Til gengæld kan jeg konstatere, at jeg ikke vil kunne fylde kasser og poser med ting fra mit nye arbejde, når jeg på et tidspunkt forlader det – for det er et storrumsmiljø, hvor der ikke er levnet rum til personliggørelse af hverken vægge, reoler eller skrivebord.

Og mens min kæreste går og drømmer om at frosten holder, så han kan komme ud og isdykke i weekenden, fantaserer jeg om at sidde i mit hjem og ikke kigge på poser og kasser med rod.

Og hvis der kom nogen og ordnede det for mig, så kunne jeg da måske godt lokkes med under isen – selvom det er næsten lige så tillokkende som en weekend med oprydning.