igen

eller

Det mystiske i en selv

Der er de store og de små ting.

At gøre tingene i sin hverdag anderledes kan i nogen tilfælde være mere grænseoverskridende end at gå på glødende kul.

I går gik jeg på glødende kul og det var forbavsende let for mig at træde ud på de kul.

Jeg havde forud for sceancen læst op på sagen og fundet ud af at kul er dårlige til at lede varmen og om “Leidenfrost-effekten” der betyder, at det vand man har på fodsålerne danner en beskyttende hinde mellem fødderne og kullene. Det budskab jeg læste var “det gør ikke ondt og man får ingen skader”.

Så da jeg stod foran kullene, der lå og ulmede og glødede var det med en “Jah rigth, lad os få lortet overstået, det gør jo alligevel ikke ondt – og jeg er egentligt træt og vil bare gerne snart hjem”-attitude.

Men lad mig slå fast med det samme: fuck: kul er dårlige varmeledere! og fuck: “Leidenfrost-effekten”! det gør ondt at gå på glødende kul og ja, man få vabler. Eller jeg fik (en) vabel – mine firewalker parter fik en fod fuld.

Men det fortæller mig noget om mig selv og hvordan mit sind er skruet sammen.

Hvor det for andre var helt vildt grænseoverskridende at træde ud på kullet og dermed en succes-oplevelse, opdagede jeg, at noget jeg troede var a pice of cake i virkeligheden var vanskeligt, og i situationen var det helt klart et anti-klimaks.

Jeg vil gerne indrømme, at jeg var helt vildt sur over at det gjorde ondt og, at jeg var helt vildt negativ hele resten af aften over, at jeg havde fået en vabel!

Men her ved efterrationaliseringen er jeg begyndt at få en anden tanke: at det er min egen tankevirksomhed og forestillinger om en given opgave eller situation, der bestemmer hvor nemt det er at kaste sig ud i det. For hvis jeg bare mentalt tror på at det er en let opgave, så kan jeg kaste mig ud i det uden problemer. Måske er det så en nem opgave, måske er det meget værre end jeg troede – men selv når det er værre end jeg forventede, er det måske alligevel ikke så slemt og under alle omstændigheder, så står jeg så på den anden side og kan efterrationalisere – istedet for at stå og ikke turde gøre det!.

Og det er nok alligevel værd at tage med i sin hverdag….