I en mild rødvinsrus og efter en rundtur i blogverden går tankerne på langfart til alle de lande, alle andre er på vej til eller fra.

Min verden går i en stjerne rundt om Vesterbro – men trådene strækkes ikke længere end til østjylland (med mindre ferien inkluderer indkøb i Tyskland) og i princippet er det jo fint.

Men jeg savner at rejse.

Jeg kunne godt se mig selv gentage succes med briocher på Montmartre sammen med blødkogte æg og kaffe med mælk. Jeg kan huske smagen af solmodne tomater med feta og oliven i Grækenland. Rejsen gennem det hedengangne Jugoslavien – smukke mænd i bjergene og fantastisk landskab langs kysten – og jeg kan forstå, at det der nu hedder Kroatien, i dag er et fantastisk dykkersted – oven i købet med mine elskede søheste. Jeg husker pulsen i Amsterdam hvor blandingen af ludere og lommetyve, på en eller anden måde er mere appetitlig end i min egen bydel.

Jeg har rejst og besøgt de mest eksotiske steder igennem de sidste mange vintre og ved at jeg er beriget på rejsefronten, men lige nu og her kunne jeg godt ønske mig, at vi i kommende ferie kørte forbi sommerhuset og videre ud i Europa…