Sommerfjasenheden er begyndt at ramme på mit arbejde. For mit vedkommende handler det primært om, at dem der sidder inde med oplysningerne alle er væk og at man så må gætte. Heldigvis er jeg så på ferie, når dem jeg gætter om kommer tilbage.

0-1 og 1-1.

I dag oplevede jeg dog også en anden side. Den involverede en afdelingschef i lyserød poloskjorte, skægstubbe og et noget nærgående spørgsmål: “hvad laver du så i din fritid?”

Vi er nemlig kommet på intranettet her på arbejdet, med billeder og en kort beskrivelse af os selv som personer.

Da jeg er nogenlunde lige så anal omkring min person på mit arbejde, som jeg er her på bloggen, har jeg selvfølgelig ikke skrevet en pind om mine fritidsinteresser. Og i disse stille tider var min profil så blevet studeret og heraf det personlige spørgsmål.

Det endte egentligt med en halv times snak om os selv som personer. Hvad jeg lavede når jeg ikke arbejdede og drømmejobs og jyder. Om alder og familie og hvad man gør i sommervarmen.

Og det burde man måske gøre noget oftere. Få taget sig tid til at kigge bag den professionelle facade og ind til den person der gemmer sig bag papirer, tal og love.

Det giver måske lidt mere rum. Rum til overbærenhed næste gang tempoet sættes op og papir, tal og love igen kommer i fokus.