I min opgang er der 10 lejemål. Vi har postkasser i opgangen og med undtagen af en enkelt beboer er der “Nej tak til gratisaviser” på alle postkasserne. Og det har virket hidtil.

Så kom nytår og tilsyneladende er der trådt en ny og mere argressiv markedsføring i kraft.

Først lå der 10 Dagens Dato ovenpå alle postkasserne. Så var der en, pænt puttet i hver sin postkasse og her til aften kunne jeg åbne min hoveddør og notere, at nogen havde smidt en Dagens Dato og en 24 timer på min dørmåtte.

Hvorfor?

Hvorfor bliver det hverken forstået eller respekteret at man ikke ønsker at modtage deres avis?

Hvorfor er det mig der skal sige nej tak, til noget jeg ikke har ønsket mig i første omgang og hvorfor bliver mit nej ikke respektet?

Og hvem fanden i sin fulde forstand tror, at når der står nej tak til gratisaviser på postkassen, så gælder det ikke når de lægges ved hoveddøren?

Nu har jeg (igen) frabedt mig leveringen af avisen – og de venlige mennesker siger at det vil de venligst respektere – dog selvfølgelig først fra mandag den 15. januar 2007.

Men så vil jeg da bare smide jeres aviser ulæste ud i endnu en uge. Det er da heller ikke hverken spild af ressourcer og folks tid….

Nej … så fucking meget … tak