Da jeg stod udenfor døren efter at min prøve var forbi – kunne jeg have løftet et godstog eller fløjet en jetjager. Jeg var så pumpet op på adrenalin, at jeg ville være blevet taget, hvis jeg var blevet drugtestet.

Tre af mine kollegaer sad lidt blegnæsede og ventede på mig ude i sommersolen. Vi syntes alle at testen med sine multiple choice og ønske om udenadslære var en fjollet eksamensform – men mente heldigvis også alle fire, at det nok var gået en hel del bedre i den åbne del af testen. Svaret kommer først til august – og lige nu er jeg ligeglad. Det var godt at jeg besluttede mig for at gå op til den certificering – jeg fik læst op på skidtet – har lært en masse af den læsning og om mine egne kompetencer og niveau og det er jeg glad for.

Nu er den 15. juni ved at være overstået som dag og det har været en begivenhedsrig dag, på så mange planer. Den vil nok for altid være printet i min hukommelse.

Ikke på grund af testen. Heller ikke på grund af det foredrag jeg var til efter testen. Kys din gamle verden farvel – med Nicolai Moltke-Leth.

Men timingen til det foredrag kunne måske ikke have været bedre: Jeg tror jeg tør, jeg skal og jeg vil og måske er jeg ved at kyse min gamle verden farvel og en helt ny pænt goddag.

Og da jeg kom hjem, stod der blomster ved min dør … og mit hjerte smeltede lidt.